Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-14476
Den 23. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1226 (MOF alm. del) stillet 28. juli efter ønske fra Erling
Bonnesen (V), Orla Østerby (KF).
Spørgsmål nr. 1226
”Vil
ministeren i forlængelse af svar på MOF alm. del spørgsmål 1116 bekræfte, at ministeren vil give
dispensation til at anvende Reglone, indtil der er fundet sikre alternativer, der virker effektivt i
praksis?”
Svar
Reglone skal helt udfases i Danmark, da aktivstoffet i Reglone, diquat, er blevet forbudt i EU. Det
forbud bakker jeg op om.
EU-reglerne på pesticidområdet betyder, at der kan gives dispensation, hvis der ingen rimelige
alternativer er for landmændene, og hvis Miljøstyrelsen vurderer, det er nødvendigt for at beskytte
afgrøden. Det er Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, der rådgiver Miljøstyrelsen om,
hvorvidt der er en fare for plantesundheden, og om der er egnede alternativer.
Der kan dog ikke gives dispensation i Danmark med mindre, Miljøstyrelsen med skrappere krav end i
resten af EU har vist, at der er sikker anvendelse for mennesker og miljø. Det er et helt afgørende
princip, og det kan der ikke rokkes ved. Det har jeg meddelt erhvervet, da de henvendte sig til mig i
forbindelse med deres ønske om en dispensation til Reglone. Det er således en faglig afgørelse at
behandle dispensationsansøgninger, hvor beskyttelsen af mennesker og miljø ikke kan fraviges.
Der er givet dispensation i år, da Miljøstyrelsen kunne vise at der var anvist sikker anvendelse for
mennesker og miljø. Miljøstyrelsens afgørelse har været til eksternt kvalitetstjek hos DHI jf. den
procedure, jeg blev indførte efter Rigsrevisionens kritik i december 2019.
DHI er enige i Miljøstyrelsens sundheds- og miljøvurdering af den lave dosering med Reglone.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk