Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-14746
Den 23. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1225 (MOF alm. del) stillet 28. juli 2020 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V), Orla Østerby (KF).
Spørgsmål nr. 1225
”Vil
ministeren redegøre mere konkret for, hvilke forsøg der er tale om i det igangsatte forsøgsprojekt,
som ministeren henviser til i sit svar på MOF alm. del spørgsmål 1116, og om der allerede nu er sikre
tendenser af de påtænkte nye tiltag til anvendelse i praksis, eller om det er for tidligt at sige noget om?”
Svar
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling henviser i besvarelsen af MOF alm. del spm. 1116 til det
projekt, jeg har bedt Miljøstyrelsen om at igangsætte. Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen,
som oplyser at:
”Miljøstyrelsen har i juli 2020 indgået kontrakt med SEGES, som koordinerer et projekt til ca.
750.000 kr., der har til formål at afprøve/demonstrere forskellige alternativer til Reglone til
nedvisning af kartofler. Der er tale om brug af følgende metoder:
- To kemiske sprøjtemidler: produktet TopGun Finalsan baseret på lavrisiko aktivstoffet
pelargonsyre og produktet Gozai baseret på aktivstoffet pyraflufen-ethyl,
- mekanisk aftopning via topknusning og brakpudser, samt
- termisk behandling vha. fladebrænding.
Der gennemføres afprøvninger på i alt 30 kartoffelmarker rundt i landet, hvor 3-5 forskellige typer
behandlinger sammenlignes.
Når resultaterne fra de 30 afprøvninger foreligger, vil Aarhus Universitet vurdere resultaterne og
sammenskrive et notat med konklusionerne til Miljøstyrelsen. Først da kan det vurderes, hvor
effektive de forskellige metoder er”.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk