Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. $dossier_f2casenumber$
Den 19. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1224 (MOF alm. del) stillet 28. juli 2020 efter ønske fra
René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 1224
”Vil
ministeren redegøre for konsekvenserne for henholdsvis landmændene og vandmiljøet, når
landmændene i adskillige tilfælde tvinges til, at udskifte planlagt såning af vintersæd med senere
såning af vårsæd, som følge af regeringens seneste krav om flere efterafgrøder?”
Svar
De miljømæssige effekter ved anvendelse af efterafgrøder er generelt set positive, og i forhold til at
reducere udvaskningen af kvælstof fra rodzonen er efterafgrøder et effektivt virkemiddel. Dette
underbygges af flere feltforsøg. I GUDP-projektet VIRKN er udvaskningseffekten fra vårsæd (vårbyg)
med efterafgrøder vurderet, og kan sammenlignes med udvaskningseffekten ved dyrkning af vintersæd
(vinterhvede og vinterrug). Resultater herfra viser, at vårbyg med efterafgrøder har en
kvælstofreducerende effekt, der er markant bedre end normalsået vintersæd. Den gennemsnitlige
kvælstofreducerende effekt for årene 2015-2019 er opgjort til at være henholdsvis 48-80 pct. bedre i
vårsæd med efterafgrøde end i vintersæd.
Jeg er bekendt med, at de produktionsmæssige forhold kan gøre, at vintersæd kan være at foretrække
frem for vårsæd for nogle bedrifter. For disse bedrifter kan der derfor være et produktionstab ved at
skulle ændre sædskifte fra vintersæd til vårsæd. Københavns Universitet har opgjort, at omkostninger
ved sædskifteændringer kan være op til 1.360
–
2.500 kr. pr. ha for henholdsvis sandjord og lerjord.
Omkostningerne ved sædskifteændringer er dog som oftest væsentligt mindre, og mange bedrifter vil
slet ikke have omkostninger til sædskifteændringer, da de har en fordel af en relativ stor andel af
vårsæd i sædskiftet. Dette afhænger af bedriftstype, jordbundsforhold og øvrige produktionsmæssige
forhold.
Mange bedrifter vil desuden kunne minimere deres omkostninger ved at benytte de alternative
virkemidler, der findes til efterafgrøder. Det gælder mellemafgrøder, tidlig såning af vinterafgrøder,
braklagte arealer, braklagte arealer langs vandløb og søer, flerårige energiafgrøder og reduktion af
kvælstofkvoten.
Mogens Jensen
/
Anders Christiansen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk