Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2231498_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. august 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1219 (MOF
alm. del) stillet 28. juli 2020 af Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1219
Hvad kan ministeren oplyse om udviklingen og status på svinepest i Europa, herunder i
Polen? Hvad kan ministeren oplyse om indsatsen i Tyskland for at undgå svinepest? Vil
ministeren ligeledes give en status på det danske vildsvinehegn ved grænsen til Tyskland,
herunder erfaringerne med det indtil nu?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser at:
”Afrikansk
svinepest forekommer i flere europæiske lande. Det drejer sig om Ukraine,
Moldova, Serbien, Belgien, Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien,
Ungarn, Grækenland og Italien (Sardinien). Afrikansk svinepest er aldrig konstateret i
Danmark.
I
1990’erne var der udbrud i Spanien
(1994) og i Portugal (1999), og på Sardinien (Italien)
har sygdommen været endemisk forekommende siden 1979. I 2012 blev det første tilfælde
af afrikansk svinepest fundet i Ukraine i tamsvin, og i 2014 kom afrikansk svinepest ind i
EU (Sardinien ikke medregnet) fra grænselandene i Øst. Sygdommen blev fundet i
Estland, Letland, Litauen og Polen. I løbet af 2014-2016 spredte sygdommen sig i disse
lande fra øst mod vest. I 2017 kom afrikansk svinepest til Tjekkiet, hvor sygdommen blev
fundet i vildsvin, samt til Rumænien, hvor en baggårdsbesætning blev smittet. I 2018 blev
sygdommen konstateret i Ungarn i vildsvin og i Bulgarien i en baggårdsbesætning. I 2018
blev sygdommen også for første gang konstateret i den vestlige del af EU (i Belgien) i
vildsvin. I 2019 lykkedes det Tjekkiet som det første medlemsland at generhverve sin
status som værende fri for afrikansk svinepest. I 2019 blev sygdommen for første gang
konstateret i Slovakiet i en baggårdsbesætning, og for første gang fandt man afrikansk
svinepest i vildsvin i den vestlige del af Polen ca. 80 km fra den tysk-polske grænse. I
2020 fandt man for første gang sygdommen i en tamsvinebesætning i det vestlige Polen
ca. 66 km fra den tysk-polske grænse, og i 2020 blev også det første udbrud i Grækenland
konstateret i en baggårdsbesætning.
Generelt er der sket en udvikling i antallet af udbrud af afrikansk svinepest i Europa,
således at antallet af smittede vildsvin og tamsvin samlet er stigende hvert år. Der findes
afrikansk svinepest i vildsvin gennem alle årets måneder, mens der ses et peak i udbrud i
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1219: Spm. om udviklingen og status på svinepest i Europa, til fødevareministeren
2231498_0002.png
tamsvinebesætninger i sommermånederne. Årsagen hertil er ikke afklaret, men EFSA
1
(European Food Safety Authority) og forskere i EU medlemsstaterne arbejder på at
afklare årsagen til den øgede forekomst i sommerperioden.
I Polen er der i juli og august måned i 2020 rapporteret 42 tilfælde af afrikansk svinepest i
tamsvin, hvilket er mere end de første 6 måneder af 2020 tilsammen, hvor kun 5 tilfælde
er rapporteret, og en stigning i forhold til 2019, hvor der i alt blev rapporteret 48 tilfælde i
tamsvin. I Polen er der indtil den 10. august rapporteret 2959 tilfælde af sygdommen i
vildsvin i 2020, hvilket er flere end i hele 2019, hvor der i alt blev rapporteret 2420
tilfælde i vildsvin. I den vestlige del af Polen er der fundet smittede vildsvin i en afstand af
10 km fra den tysk-polske grænse og smittede tamsvinebesætninger beliggende 40 km fra
den tysk-polske grænse. Det tætteste fund af vildsvin i området på Danmark er 486 km
fra den dansk-tyske grænse.
I Tyskland er der på nuværende tidspunkt ikke konstateret afrikansk svinepest, hverken i
vildsvin eller i tamsvin. De tyske myndigheder har iværksat en række tiltag på linje med
de danske indsatser i den politiske aftale fra 2018 mellem den daværende regering og
Dansk Folkeparti om en styrket indsats mod afrikansk svinepest i Danmark. De tyske
tiltag omfatter bl.a. målrettede informationskampagner for landmænd, jægere,
udenlandske arbejdere og borgere. Der gennemføres intensiv jagt på vildsvin, ligesom den
passive overvågning i vildsvin og tamsvin er intensiveret. Der er udviklet en App til
registrering af dødfundne vildsvin til brug for borgere, turister, jægere m.fl., således at de
lokale tyske myndigheder informeres om dødfundne vildsvin. Der er etableret et bilateralt
samarbejde med Belgien og Polen, og der gennemføres beredskabsøvelser i og mellem de
tyske delstater og mellem medlemsstaterne. Endelig er der på udvalgte strækninger på
den tysk-polske grænse i delstaterne Brandenburg og Sachsen opsat 130 km elektrisk
hegn (90 cm højt) og 120 km ekstra hegn i et forsøg på at holde polske vildsvin ude af
Tyskland.
Det danske vildsvinehegn på grænsen til Tyskland stod færdigt i december 2019.
Naturstyrelsen har oplyst til Fødevarestyrelsen, at de vurderer, at der nu er under 20
fritlevende vildsvin tilbage i Danmark. Til sammenligning var den estimerede fritlevende
bestand af vildsvin i 2018 100-150 individer. Naturstyrelsen vurderer derfor, at styrelsen
ser ud til at lykkes med opgaven i forhold til at begrænse indvandring af vildsvin, og
samtidig bringe antallet af vildtlevende vildsvin i den danske natur ned på et absolut
minimum.”
Mogens Jensen
/
Hanne Larsen
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet er et EU agentur, der leverer uafhængige,
videnskabelige udtalelser til Europa-Kommissionen inden for områder, som har direkte
eller indirekte at gøre med fødevaresikkerhed.
1
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk