Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2234366_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-14730
Den 24. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1218 (MOF alm. del) stillet 28. juli 2020 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1218
”
Vil ministeren oplyse om, hvilke udfordringer og hvilke kilder, der udgør de største problemer
og udfordringer i relation til at sikre godt vandmiljø i vandmiljøet rundt om Fyn, herunder
Lillebælt, det sydfynske øhav og Odense Fjord? Hvad kan ministeren i relation hertil
oplyse om:
–
Udfordringerne med udledning af fosfor og andre stoffer fra de fynske rensningsanlæg,
herunder registrerede og ikke registrerede overløb?
–
Kvælstof og hvor meget af kvælstofudledningen fra de fynske marker, der omdannes
og forsvinder undervejs i drænsystemet?
–
Variationen i udledningen og påvirkningen af vandmiljøet fra udledningerne fra de fynske
marker henover de forskellige årstider i året, vinter, forår, sommer, efterår og
hvorledes indgår det i den kommende planlægning af vandmiljøplanerne?”
Svar
Det fremgår af Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn
1
, at miljømålet om
god tilstand ikke er opfyldt for nogen af de fynske kystvande, jf. nedenstående uddrag af plan (s. 73):
”Det fremgår af vandområdeplanens kapitel 4, at en række kystvande ikke lever op til miljømålene, og i
kapitel 2 er der redegjort for, at tilstanden i kystvande er påvirket af flere presfaktorer, herunder
tilførsler af næringsstoffer m.v. Der er samlet set behov for yderligere reduktion af kvælstoftilførslen til
kystvande, såfremt der skal opnås god tilstand i disse.
På den baggrund fokuserer indsatsen i vandområdeplanerne, for at bringe kystvandene i god tilstand,
på at nedbringe kvælstoftilførslen til kystvandene. Den altovervejende kilde til den diffuse
kvælstoftransport er tabet af kvælstof fra de dyrkede arealer.”
I forbindelse med udarbejdelse af vandområdeplanerne blev det vurderet mest effektivt at reducere
kvælstoftilførslen for at forbedre tilstanden i kystvande, fremfor at reducere fosfortilførslerne. Derfor
blev der ikke fundet behov for at stille nye krav til fosforudledningerne af hensyn til kystvande,
herunder for renseanlæg og overløb.
1
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/vandomraadeplaner/vandomraadeplaner-2015-
2021/vandomraadeplaner-2015-2021/
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1218: Spm. om, hvilke udfordringer og hvilke kilder, der udgør de største problemer og udfordringer i relation til at sikre godt vandmiljø i vandmiljøet rundt om Fyn, til miljøministeren
2234366_0002.png
Tilstandsvurderingen i vandområdeplanen viser god kemisk tilstand for miljøfarlige forurenende
stoffer i de fleste kystvande omkring Fyn, hvor det har været muligt at vurdere målopfyldelsen. Der er
to vandområder (Nakkebølle Fjord og Odense Fjord, ydre), hvor målte stofkoncentrationer for
henholdsvis BDE og kviksølv overskrider fastsatte miljøkvalitetskrav (grænseværdier), og hvor
miljømålet god kemisk tilstand derfor ikke er opfyldt. Den økologiske tilstand for miljøfarlige
forurenende stoffer i kystvandene kan ikke vurderes grundet manglende miljøkvalitetskrav.
Miljøstyrelsen har igangsat udarbejdelse af et fagligt grundlag for fastsættelse af miljøkvalitetskrav for
flere stoffer, end der er krav for i dag. Miljø- og Fødevareministeriet har herudover taget initiativ til en
strategi til begrænsning af miljøfarlige forurenende stoffer, som bl.a. skal skabe et bedre overblik over
kilder til stofferne.
Opgørelserne af landbrugets tilførsler af kvælstof til kystvande baseres primært på målinger af den
kvælstof, der transporteres til vandløb enten som følge af udvaskning via grundvand eller via
drænledninger.
Kvælstof, der udvaskes fra rodzonen på markerne og andre arealer, transporteres via drænsystemer og
med grundvandet frem til vandløb, søer og vådområder, hvorfra det strømmer videre mod de åbne
kyster og fjorde. Under denne transport vil der ske en fjernelse og tilbageholdelse af kvælstof i
rodzonen, undergrunden eller i overfladevandet. Denne kvælstofretention er afhængig af de naturlige
forhold på vejen mellem marken og kysten og vil derfor variere fra sted til sted.
GEUS og Aarhus Universitet har udviklet en national kvælstofmodel, der opdeler landet i 15 km
2
store
områder, hvorfra kvælstoffets transport og retention (fjernelse) fra jord til kyst beregnes. Det sker ved
en delmodel for kvælstofudvaskning fra rodzonen, en delmodel for vandstrømninger og
kvælstofretention i grundvandzonen og en delmodel for bidrag af organisk kvælstof og
kvælstofretention i overfladevand, dvs. søer, vandløb og vådområde. I landsgennemsnit
fjernes/tilbageholdes cirka 71% af kvælstoffet fra rodzone til kystvande. Kvælstoffjernelsen for de
fynske landbrugsarealer fremgår af det bilagte Danmarkskort.
2
Med hensyn til årstidsvariationer i tilførslerne af kvælstof til kystvande og betydningen heraf for
tilstanden i kystvandene henvises der til besvarelsen af MOF spørgsmål 1214.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
2
GEUS og Aarhus Universitet, National kvælstofmodel, metoderapport, revideret udgave september 2015,
https://www.geus.dk/media/13243/national-kvaelstofmodel-oplandsmodel-til-belastning-og-virkemidler-
sep2015.pdf
2