Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2233883_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. august 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1215 (MOF alm. del) stillet
efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1215
Vil ministeren redegøre for udviklingen over de seneste kalenderår for:
1.
salget af buræg i Danmark
2.
import og export af buræg til/fra Danmark og
3.
klimaaftrykket fra hver af de forskellige ægproduktioner til sammenligning mellem buræg,
skrabeæg, fritgående høns, økologiske høns?”
Svar
Jeg har forelagt Fødevarestyrelsen spørgsmålets del 1 og 2.
Angående del 1, oplyser Fødevarestyrelsen, at styrelsen ikke modtager særskilte opgørelser over salget
af buræg i Danmark.
Buræg indgår dog i produktionsindberetningerne under kategorien
”andre æg”, som kan findes på
Fødevarestyrelsens hjemmeside, og opgøres i kilo:
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Animalsk%20produktion,%20indberetninger.asp
x.
Som det fremgår af disse indberetninger
blev der for kategorien ”andre æg” indberettet, at der i første
kvartal 2020 blev indvejet 3.148.915 kg. For 2019 er de indberettede produktionstal fra første til fjerde
kvartal henholdsvis 3.638.003 kg., 3.723.132 kg., 3.535.831 kg. og 3.041.883 kg. Det skal dog
understreges, at betegnelsen ”andre æg” også omfatter andre produktionstyper end buræg.
Da Fødevarestyrelsen ikke selv ligger inde med oplysninger om import og eksport specifikt for buræg,
har styrelsen rettet henvendelse til Danmarks Statistik, Toldstyrelsen, samt brancheorganisationer for
fjerkræ. Ingen af disse instanser ligger inde med oplysninger om import og eksport specifikt for buræg.
Det er på den baggrund ikke muligt at besvare de to del-spørgsmål vedrørende omsætning af buræg.
Svar på spørgsmålets del 3.
I emissionsopgørelsen fra AU opgøres klimaaftrykket fra æglæggende høner for nærværende i en
samlet gruppe, der omfatter al fjerkræ. Ministeriet har derfor ikke detaljerede opgørelser for
klimaaftrykket for ægproduktionens forskellige produktionsformer.
Ministeriet har ikke kendskab til, hvorvidt staldsystemernes grundlæggende konstruktioner, eller det
forhold at nogle dyr går i bure og andre er fritgående, samt forskelle i opbevaring af husdyrgødning i
sig selv påvirker emissionen. Fritgående høner har naturligt et højere aktivitetsniveau end høner, der
går i bure, og derved også et større foderforbrug. En række af de udledninger af klimagasser, der vil
være i forbindelse med en fjerkræproduktion, er direkte afhængig af foderforbruget, idet stigningen i
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1215: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen over de seneste kalenderår for salg, import, eksport og klimaaftryk af buræg i Danmark, til fødevareministeren
foderforbruget vil øge emissionerne, men der kan også være andre forhold, der har betydning for en
endelig opgørelse af klimaaftrykket.
Det kan oplyses, at foderforbruget per årshøne i normtallene, der anvendes i gødningsregnskaberne
har været uændret fra 2016 til 2020. I disse år er foderforbruget opgjort til 40,7 kg for
konsumægshøner i bure, 43,0 kg for skrabehøner, 43,5 kg fra fritgående høner og 44,5 kg for
økologiske høner. I 2010 var de tilsvarende normtal opgjort til 40,7 kg for konsumægshøner i bure,
47,1 kg for skrabehøner, 47,4 kg fra fritgående høner og 47,3 kg for økologiske høner.
Mogens Jensen
/
Paolo Drostby
2