Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2231766_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. august 2020
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1213 (MOF alm. del)
stillet den 20. juli 2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1213
Vil ministeren redegøre for den store betydning og den økonomiske værdi, som
frøavlerne og den danske frøproduktion har for det danske samfund, samt opliste
de forskellige frøsorter, der dyrkes i Danmark, til såvel indenlandsk anvendelse og
til eksport?”
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Landbrugsstyrelsen, der oplyser følgende:
Danmark har et gunstigt klima til frøproduktion samt meget professionelle frøvirksomheder og
frøavlere, som gør, at danske frø er efterspurgte på verdensmarkedet
1
. Det drejer sig især om
græsser til tempererede områder, men også roe-, spinat- og kløverfrø er efterspurgte.
Frøarter, der dyrkes i Danmark
2
I bilag 1 er en liste over de arter af landbrugsplanter, der produceres frø af i Danmark, baseret på
dette års anmeldelser til officiel avlskontrol. I bilag 2 er en liste over de arter af grønsagsplanter,
der produceres frø af i Danmark, baseret på Landbrugsstyrelsens opgørelse over
afgrødefordelingen 2020.
Omfanget af frøproduktionen og økonomisk værdi
Nedenfor redegøres for omfanget af dyrkningen af frø, produktionsværdien og eksportværdien.
Det skal dog understreges, at produktionsværdien og eksportværdien i sig selv ikke giver et
fyldestgørende billede af den samfundsøkonomiske værdi. Det skyldes at de ressourcer, som
indgår i en given produktion (fx jord, arbejdskraft, materialeinput og kapital), alternativt kunne
være anvendt til andre formål. I en vurdering af den samfundsøkonomiske værdi bør den
alternative værdi i princippet indgå, og man kan derfor ikke blot se på produktionsværdien.
Det ville være mere retvisende at se på bruttoværditilvækst (BVT). Bruttoværditilvækst er et
begreb i nationalregnskabsmæssig forstand, som er opdelt på brancher. Den mest detaljerede
brancheinddeling (117-grupperingen)
indeholder definitionen ’landbrug og gartneri’, og det er
derfor ikke muligt at opgøre BVT for frøavlerne alene.
1
Landbrugets Økonomi 2019, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
2
Spørgsmål 1213 nævner frøsorter, men i svaret er der taget udgangspunkt i frøarter
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1213: Spm. om betydningen og den økonomiske værdi, som frøavlerne og den danske frøproduktion har for det danske samfund, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2231766_0002.png
I 2020 har 23 frøvirksomheder anmeldt 5.750 avlspartier til officiel avlskontrol med henblik på
frøproduktion og certificering til salg
3 4
. Anmeldelserne er fordelt på 3.000 frøavlere.
Anmeldelserne omfatter i alt 163.000 ha, dertil skal lægges 6.400 ha med produktion af
grønsagsfrø
5
, da grønsagsfrø ikke har krav om officiel avlskontrol. De tilsammen 169.400 ha
svarer til 7 pct. af Danmarks landbrugsareal ifølge Danmarks Statistik
6
. I sæsonen 2019/20 blev
389.500 tons frø officiel certificeret, til indenlandsk anvendelse og til eksport.
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet estimerer, at
produktionsværdien af frø i 2019 var 1,5 mia. kroner
7
. Det svarer til 5 pct. af den samlede
produktionsværdi af vegetabilske produkter og knap 2 pct. af landbrugets samlede
produktionsværdi. Produktionsværdien i 2019 var særligt høj grundet gode udbytter og gunstige
priser. Til sammenligning var produktionsværdien i 2017 og 2018 hhv. 1 mia. kr. og 1,25 mia. kr.
Eksporten af frø og frø til udsæd var i 2019 ca. 3,5 mia. kr. jf. nedenstående tabel. Den store
eksport i 2019 skyldes en større efterspørgsel som følge af tørken i 2018, samt udvikling af nye og
mere højtydende sorter af god kvalitet, som er med til at forbedre den danske konkurrenceevne.
Størstedelen af eksporten går til lande i EU, hvor Tyskland, Holland og Frankrig er de største
aftagere. Eksporten udgøres hovedsageligt af græsfrø, kløverfrø, roefrø og havefrø, der udgør 2,8
mia. kr.
Hvor produktionsværdien afspejler den pris, som landmanden modtager, relaterer
eksportværdien sig til frøvirksomhederne, hvor der er avance og evt. også forarbejdning eller
andet, der er med til at øge værdien. Derudover er reeksport medtaget i værdien. Der kan fx være
tale om importerede frø, som bejdses og derefter eksporteres. Eksportværdien kan derfor ikke
direkte sammenlignes med produktionsværdien for de danske frøavlere.
Tabel 1: Eksport af frø og frø til udsæd, mio. kr.
2015
Eksport, i alt
Heraf til EU-27
2.950
2.000
2016
2.750
1.800
2017
2.900
1.800
2018
2.900
1.700
2019
3.450
2.200
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet på baggrund af Danmarks Statistik, KN8Y.
Note: I eksportværdien indgår også reeksport.
Mogens Jensen
/
Jon Simonsen
Spørgsmål 1213 omhandler frøproduktion. I svaret er der taget udgangspunkt i frø til udsæd, herunder
markfrø, grønsagsfrø og sædekorn.
4
Data omkring avlskontrol og certificering stammer fra TystofteFonden, som er en erhvervsdrivende fond,
der varetager myndighedsopgaver relateret til sortsafprøvning og certificering af frø:
https://www.tystofte.dk/
5
Landbrugsstyrelsens opgørelse over afgrødefordelingen 2020, som landmændene har søgt om
landbrugsstøtte til:
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tilskud/Arealtilskud/Direkte_stoette_-
_grundbetaling_mm/2020/Opgoerelse_af_afgroedefordelingen_2020.pdf
6
www.statistikbanken.dk/afg05,
2020-opgørelse
7
Landbrugets Økonomi 2019, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
3
2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1213: Spm. om betydningen og den økonomiske værdi, som frøavlerne og den danske frøproduktion har for det danske samfund, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2231766_0003.png
Bilag 1. Arter af landbrugsplanter, der produceres frø af i Danmark, baseret på
anmeldelser til officiel avlskontrol i 2020
Art
Alm. hvene
Alm. kællingetand
Alm. rajgræs
Alm. rapgræs
Alsikekløver
Bakkesvingel
Engrapgræs
Engsvingel
Gul sennep
Havre
Humlesneglebælg
Hundegræs
Hvidkløver
Hybridrajgræs
Italiensk rajgræs
Knoldrottehale
Krybhvene
Markært
Olieræddike
Rajsvingel
Rød svingel
Rødkløver
Smalbladet lupin
Strandsvingel
Sukkerroe
Timoté
Vinterbyg
Vinterhestebønne
Vinterhvede
Vinterraps
Vinterrug
Vintertriticale
Vårbyg
Vårhestebønne
Vårhvede
Vårraps
Vårrug
Vårtriticale
Westerwoldisk rajgræs
Areal, Ha
11
10
44.800
171
7
717
9.368
734
130
4.215
25
4.748
5.197
773
2.020
8
197
2.205
329
1.671
19.948
504
176
7.162
92
689
3647
13
17.843
129
3850
299
26.424
3.028
1.228
457
46
21
164
3
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1213: Spm. om betydningen og den økonomiske værdi, som frøavlerne og den danske frøproduktion har for det danske samfund, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2231766_0004.png
Bilag 2. Arter af grønsagsplanter, der produceres frø af i Danmark, baseret på
Landbrugsstyrelsens opgørelse over afgrødefordelingen 2020, som landmændene
har søgt om landbrugsstøtte til
Art
Spinatfrø
Bederoefrø
Dildfrø
Kinesisk kålfrø
Karsefrø
Rucolafrø
Radisefrø (inklusiv olieræddikefrø)
Bladbedefrø, rødbedefrø
Kålfrø (hvid- og rødkål)
Persillefrø
Kørvelfrø
Majroefrø
Skorzonerrod/skorzonerrodfrø
Purløgsfrø
Timianfrø
Areal, Ha
5.431
147
6
150
94
5
150
55
85
15
29
0
65
140
6
4