Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2231746_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. august 2020
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1212 (MOF alm. del) stillet
den 20. juli 2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1212
”Vil
ministeren redegøre for den store betydning og den økonomiske værdi, som kartoffelavlerne og
den danske kartoffelproduktion har for det danske samfund, samt de forskellige anvendelsesområder
kartoflerne indgår i?”
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Landbrugsstyrelsen, der oplyser følgende:
Anvendelsesområder for dyrkningen af kartofler
Der avles tre typer kartofler i Danmark: 1) Læggekartofler, 2) spisekartofler, og 3) industrikartofler.
Læggekartofler bruges til opformering, så der kan avles flere spise- og industrikartofler. Den danske
avl af læggekartofler bruges både i Danmark og i udlandet. Spisekartofler bruges, som navnet angiver,
til at spise.
Industrikartoflens anvendelsesområde udvides i takt med, at man finder nye måder at forarbejde
kartoflen. De mest kendte produkter er nok chips samt kartoffelmel, der i høj grad bruges som en
ingrediens til madlavning. Af de mindre kendte produkter findes der bl.a. kartoffelflager, der typisk
bruges til at binde vandet ved bagning eller som jævningsmiddel, samt kartoffelstivelse. Især stivelse
kan bruges til mange forskellige processer. Det bruges fx som erstatning af æg i mayonnaise,
erstatning til mejeriprodukter i ost, og ikke mindst i medicinalindustrien, hvor kartoffelstivelsen kan
tilsættes produkter som stabilisator eller fyld i piller og tabletter.
1
Den sidste større anvendelse af kartofler er forædling af nye sorter. Formålet med forædling er, at
udvikle sorter med høj kvalitet til en bestemt anvendelse. En sort giver fx store kartofler med højt
stivelsesindhold, og den egner sig derved til udvinding af stivelse. En anden sort kan have en favorabel
smag, og den egner sig derfor til avl af spisekartofler. Ifølge Danespo (en virksomhed, der arbejder
med forædling, produktion, og salg af lægge-, spise-, og industrikartofler) , tager det i gennemsnit 15 år
at udvikle en sort, før sorten kan bruges som en lægge-, spise- eller industrikartoffel
2
.
Omfanget af kartoffelproduktionen og økonomisk værdi
Nedenfor redegøres for omfanget af dyrkningen af kartofler, produktionsværdien og eksportværdien.
Det skal dog understreges, at produktionsværdien og eksportværdien i sig selv ikke giver et
1
KMC’s produktbeskrivelse,
http://www.kmc.dk/kmc-ingredients/kmc-ingredients
2
Danespo’s hjemmeside om forædlingsarbejde,
https://www.danespo.dk/dansk/for%C3%A6dling/for%C3%A6dling-af-kartofler
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1212: Spm. om betydningen og den økonomiske værdi, som kartoffelavlerne og den danske kartoffelproduktion har for det danske samfund, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2231746_0002.png
fyldestgørende billede af den samfundsøkonomiske værdi. Det skyldes at de ressourcer, som indgår i
en given produktion (fx jord, arbejdskraft, materialeinput og kapital), alternativt kunne være anvendt
til andre formål. I en vurdering af den samfundsøkonomiske værdi bør den alternative værdi i
princippet indgå, og man kan derfor ikke blot se på produktionsværdien.
Det ville være mere retvisende at se på bruttoværditilvækst (BVT). Bruttoværditilvækst er et begreb i
nationalregnskabsmæssig forstand, som er opdelt på brancher. Den mest detaljerede brancheinddeling
(117-grupperingen) indeholder definitionen
’landbrug og gartneri’,
og det er derfor ikke muligt at
opgøre BVT for kartoffelproducenterne alene.
I Danmark dyrkes kartofler på ca. 1.700 heltids- og deltidsbedrifter jf. tabel 1.
Tabel 1: Kartoffelproducenter i Danmark, antal heltids og deltidsbedrifter
2016
Kartofler, i alt
- Læggekartofler
- Industrikartofler
- Spisekartofler
Kilde: Danmarks Statistik, AFG05
2017
1.750
540
660
1.170
2018
1.630
560
670
1.120
2019
1.610
510
710
990
2020
3
1.740
560
810
1.010
1.680
510
670
1.200
Arealet med kartofler er steget henover de seneste år fra ca. 43.000 ha i 2015 til ca. 57.000 ha i 2019 jf.
tabel 2. Som følge af et større areal med kartofler, er produktionen også steget i løbet af de seneste år. I
2019 var høsten af kartofler i alt 2,4 mio. ton. Det dyrkede areal med kartofler svarer til ca. 2 pct. af
det samlede danske landbrugsareal på 2,6 mio. ha
4
.
Tabel 2: Produktion af kartofler i Danmark
2015
Kartofler, i alt
- Læggekartofler
- Industrikartofler
- Spisekartofler
42.800
5.700
23.600
13.500
2016
46.000
6.200
26.200
13.600
2017
Areal, ha
49.700
7.300
28.300
14.100
Produktion, 1.000 ton
Kartofler, i alt
- Læggekartofler
- Industrikartofler
- Spisekartofler
Kilde: Danmarks Statistik, HST77
2018
52.000
7.900
30.900
13.200
2019
56.700
8.100
35.800
12.800
1.770
170
1.150
460
1.950
190
1.290
480
2.170
250
1.350
570
1.810
160
1.340
310
2.410
240
1.680
490
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet estimerer, at
produktionsværdien af kartofler i 2019 var 2,3 mia. kroner
5
. Det svarer til 7 pct. af den samlede
produktionsværdi af vegetabilske produkter og 2,5 pct. af landbrugets samlede produktionsværdi.
3
Da kartofler lægges om foråret vurderes data for 2020 at være sammenlignelige med tidligere år.
4
www.statistikbanken.dk/AFG05
5
Landbrugets Økonomi 2019, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
2
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1212: Spm. om betydningen og den økonomiske værdi, som kartoffelavlerne og den danske kartoffelproduktion har for det danske samfund, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2231746_0003.png
Eksporten af kartofler og produkter udvundet fra kartofler udgjorde 750 mio. kr. i 2019, hvoraf 320
mio. kr. blev omsat på det indre marked jf. tabel 3.
Tabel 3: Eksport af kartofler og produkter heraf, mio. kr.
2015
Eksport, i alt
Heraf til EU-27
560
260
2016
610
270
2017
640
310
2018
640
290
2019
750
320
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet på baggrund af Danmarks Statistik, KN8Y.
Note: I eksportværdien indgår også reeksport. Det kan fx være importerede kartofler, der videreforarbejdes til kartoffelmel
og derefter eksporteres.
Mogens Jensen
/
Jon Simonsen
3