Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2231341_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1208 (MOF alm. del) stillet 17. juli efter ønske fra Peter
Seier Christensen (NB).
Spørgsmål nr. 1208
”Vil
ministeren redegøre for, hvilken diskretion hhv. Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen generelt har
til at afstå fra at udstede påbud, når en mulig forseelse enten kan betragtes som helt underordnet, eller
hvor der f.eks. er tale om en omstilling til produktion i forbindelse med coronakrisen, jf. artiklen
"Juicefabrik omlagde produktion til håndsprit - nu skal de trække produkterne tilbage" fra TV2 Øst
den 15. juli 2020 (www.tv2east.dk/lolland/lokal-virksomhed-omlagdeproduktion-til-haandsprit-nu-
skal-de-traekke-produkterne-tilbage)?”
Svar
Fødevarestyrelsen hører under ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings ressort, og han har
forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
"Når der konstateres en overtrædelse inden for fødevare-, foder- eller veterinærområdet, skal
Fødevarestyrelsen ved valg af reaktion iagttage de generelle forvaltningsretlige regler, herunder
proportionalitetsprincippet, som indebærer, at reaktionen ikke må være ude af proportioner med
overtrædelsens art, grovhed og omfang m.v.
I Fødevarestyrelsens generelle kontrolvejledning er dette udmøntet i afsnit 3.1 Principper for
kontrollen med veterinær- og fødevareområdet, hvor det fremgår, at kontrollen skal anvende de
nødvendige sanktioner. På den ene side bør sanktionerne ikke være mere indgribende end nødvendigt.
På den anden side skal sanktionerne have tilstrækkelig gennemslagskraft til at sikre, at reglerne
overholdes. Dette indebærer, at der ved vurdering af det konkrete forhold skal inddrages alle relevante
omstændigheder, herunder art, omfang og alvor af overtrædelsen samt kontrollens erfaringer med den
pågældende virksomhed.
Nogle forhold kan dog ud fra en konkret vurdering betragtes som bagatelagtige, så sanktionering
bør undlades, da dette bl.a. kan være i strid med proportionalitetsprincippet. Fødevarestyrelsens
retningslinjer for anvendelse af ”bagatelagtige forhold” er nærmere beskrevet i kontrolvejledningens
bilag 2, Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet, og bilag 5, Vejledning om vurdering
af bagatelgrænser på fødevare- og foderområdet. Det er dog grundlæggende forudsætninger, at der er
tale om førstegangsovertrædelser, og at den ansvarlige vurderes at have både vilje og evne til at rette
op på forholdet.
Fødevarestyrelsens generelle kontrolvejledning med bilag er tilgængelig på Fødevarestyrelsens
hjemmeside:
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Vejledninger/Sider/Kontrolvejledning.aspx"
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1208: Spm. om, hvilken diskretion hhv. Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen generelt har til at afstå fra at udstede påbud, når en mulig forseelse enten kan betragtes som helt underordnet, eller hvor der f.eks. er tale om en omstilling til produktion i forbindelse med coronakrisen, til miljøministeren
Jeg har desuden forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
"Hvis Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion efter en konkret vurdering finder, at der er tale om en
overtrædelse, der er af underordnet betydning, og hvor der ikke er en alvorlig risiko for menneskers og
husdyrs sundhed eller miljøet, sker der ingen håndhævelse. Grænsen for, hvornår der er tale om en
overtrædelse af underordnet betydning, trækkes snævert, således at det kun er rent bagatelagtige
forhold, der er af underordnet betydning. Ofte vejleder inspektionen i disse sager den ansvarlige om
reglerne.
Ved mindre alvorlige overtrædelser, som dog ikke er af underordnet betydning, men hvor
Kemikalieinspektionen vurderer, at der ikke er nogen særlig risiko for miljøet eller sundheden eller en
urimelig konkurrencefordel for overtræderen, og hvor der er tale om en førstegangsovertrædelse,
indskærper Kemikalieinspektionen med hjemmel i kemikalielovens § 48, stk. 2, 1. pkt., de gældende
regler for området. Kemikalieinspektionen meddeler i indskærpelsen den ansvarlige, at det
pågældende forhold er ulovligt og skal standses straks eller bringes til ophør. Såfremt det er muligt at
lovliggøre produktet, kan salg og markedsføring genoptages, når produktet er lovliggjort. Hermed
afsluttes sagen med indskærpelsen.
Samtidig med en indskærpelse kan Kemikalieinspektionen alt efter karakteren af den konkrete
overtrædelse også varsle og meddele et påbud. Påbud som håndhævelsesinstrument anvendes ved
alvorlige overtrædelser, hvor Kemikalieinspektionen efter en konkret vurdering finder, at der er en
risiko for miljø, sundhed eller en urimelig konkurrencefordel for overtræderen. Kemikalieinspektionen
varsler sammen med indskærpelsen et påbud, f.eks. om destruktion eller om tilbagetrækning inden for
en nærmere fastsat frist, jf. kemikalielovens § 48, stk. 2, nr. 1-4. Hvis den ansvarlige ikke efterkommer
indskærpelsen og/eller det varslede påbud, er næste skridt at meddele det varslede påbud.
Kemikalieinspektionen har udarbejdet interne retningslinjer til brug for den konkrete sagsbehandling.
Derudover følger inspektionen Miljøstyrelsens generelle håndhævelsesvejledning og almindelige
forvaltningsretlige regler, herunder proportionalitetsprincippet."
Jeg har i den konkrete sag bedt Miljøstyrelsen gå i dialog med virksomhederne for at hjælpe dem til at
sikre en lovliggørelse af produkterne, så de kan sælges uden at blive forvekslet med fødevarer.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
2