NOTAT
Notat om stillehavsøsters
Arter og Naturbeskyttelse
J.nr. 2020 - 25648
Ref. GEKOU
Den 14. august 2020
Udbredelse i Danmark
Stillehavsøsters (Crassostrea
gigas)
stammer oprindeligt fra Sydøstasien. Stillehavsøsters blev i
1970’erne importeret og udsat i akvakultur i bl.a. Limfjorden, Lillebælt, Det Sydfynske Øhav,
Isefjorden og Horsens Fjord. Dengang blev udsætningen tilladt under en antagelse om, at
vandtemperaturerne i danske farvande var for lave til, at arten kunne reproducere sig. På baggrund af
de ændrede klimatiske forhold blev der i 1990’erne for første gang konstateret vildtlevende individer af
stillehavsøsters i danske farvande.
Ifølge eksisterende data er stillehavsøsters observeret i Vadehavet, Limfjorden, ved Kalø
Slotsruin og Ahl Hage, Sønderborg, Kerteminde, Isefjord, Roskilde Fjord, ved Kalundborg,
Helsingør Havn, Svanemøllen, Nivå Havn, Vedbæk Havn og Københavns Havn.
Negative konsekvenser af stillehavsøstersens tilstedeværelse på økosystemet
Stillehavsøsters er en invasiv ikkehjemmehørende art i Danmark. Arten kan udkonkurrere den
naturligt hjemmehørende europæiske østers, blåmusling og hjertemusling, da den vokser hurtigere,
gyder flere æg og ikke har nogle naturlige fjender. Stillehavsøsters kan herudover sprede parasitter og
sygdomme, der kan skade populationer af hjemmehørende arter af østers og muslinger. Forsvinder
blåmuslingerne, vil det påvirke en lang række arter, der har blåmuslingerne som fødegrundlag, f.eks.
edderfugle, strandskader og sølvmåger.
Stillehavsøsters ændrer også økosystemer ved at danne kompakte rev ”stillehavsøstersrev”, hvor de
skaber et hårdbundshabitat, hvor der før var et blødbundshabitat, og derved ændrer det tilhørende
dyre- og planteliv. Ændringer i økosystemer kan have afgørende betydning særligt i beskyttede
naturområder som Natura 2000. Her kan ændringerne i artssammensætning eller biotoper anses som
en trussel/ændring af udpegningsgrundlaget for det pågældende Natura 2000-område.
Muligheder for at begrænse eller fjerne bestande af stillehavsøsters
Spredning af stillehavsøsters forekommer hovedsageligt, når larverne flyder med havstrømme fra
reproducerende bestande. Hvis der er etableret vildtlevende bestande af stillehavsøsters i et område,
vil spredning forekomme før eller siden. I Danmark er stillehavsøsters ikke begrænset af
temperaturforholdene, da både havtemperatur og lufttemperatur ligger inden for artens naturlige
tolerancetemperaturer.
For stillehavsøsters er der kun begrænsede data om bekæmpelse eller forsøg på begrænsning af
bestandene. Bekæmpelsen har primært foregået ved fysisk fjernelse, kommerciel udnyttelse,
tildækning med sand eller håndsopsamling.
Knusning af skaller kan være en effektiv bekæmpelse af bestande, dog er det udfordrende på større
vanddybder og er en yderst arbejdskrævende metode. Fjernelse eller ødelæggelse af stillehavsøsters
kan have en begrænsende effekt på udbredelsen/spredning i en periode, men kun hvis bekæmpelsen
gentages løbende. Fjernelse af større forekomster af stillehavsøsters sker ved anvendelse af skrabende
redskaber eller grab. Dog vil dette forårsage skader på andre arter og habitater i området. Kommerciel
udnyttelse af stillehavsøsters til kontrol af vilde bestande afhænger af et gunstigt marked og fordrer
Miljøstyrelsen
•
Tolderlundsvej 5
•
5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00
• CVR
25798376
• EAN
5798000860810
•
•
www.mst.dk