Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2231797_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1204 (MOF alm. del) stillet 14. juli 2020 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1204
”Vil
ministeren redegøre for, hvor meget kommunerne omkring Limfjorden udleder af spildevand
(både renset spildevand, urenset spildevand samt registrerede og skønnede overløb), af næringsstoffer
(kvælstof, fosfor m.m.) og andre stoffer (herunder forskellige kemistoffer), og vil ministeren redegøre
for, hvordan det påvirker vandmiljøet i Limfjorden i sammenligning med landbrugets udledning, jf.
artiklen ”Landbruget kræver svar om kloakvandet i Limfjorden” fra Landbrugsavisen
den 13. juli
2020? Vil ministeren desuden redegøre for Limfjordens vandmiljøtilstand, herunder de forskelle der
kan være forskellige steder i Limfjorden?”
Svar
Spildevandselskaber i kommuner med udløb til Limfjorden udledte i 2019 70 mio. m
3
renset
spildevand indeholdende 346 tons kvælstof og 28 tons fosfor fra renset spildevand. Der blev udledt 0,8
mio. m
3
spildevand fra spredt bebyggelse indeholdende 60 tons kvælstof og 10 tons fosfor. Endelig
blev der udledt 4,3 mio. m
3
fortyndet spildevand fra overløb indeholdende 51 tons kvælstof og 9 tons
fosfor. I alt fra spildevand udledtes der således 457 tons kvælstof og 47 tons fosfor fra spildevand i
2019.
For så vidt angår viden om andre stoffer end kvælstof og fosfor kan det oplyses, at der foretages
målinger af koncentrationen af udvalgte miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) på udvalgte
renseanlæg, enkelte regnbetingede udløb samt i vandløb, der leder til bl.a. Limfjorden. Antallet af
målinger i vandløb er øget i 2020 som et særligt initiativ. Der er imidlertid endnu ikke foretaget en
samlet afrapportering af disse data. Miljøstyrelsen forventer at indgå aftale med Aarhus Universitet
om at udarbejde en vurdering af de MFS-data, der er indsamlet på landsplan. Denne vurdering
forventes afrapporteret i 2020-2021.
I forhold til påvirkningen af vandmiljøet i Limfjorden henholder jeg mig til Miljøstyrelsens bidrag
nedenfor:
”Limfjordens
økologiske tilstand er efter vandrammedirektivet vurderet på baggrund af tre biologiske
kvalitetselementer, hvor det element, som tilhører den dårligste tilstandsklasse, bestemmer
vandområdets samlede tilstand:
• Klorofyl
Dybdeudbredelse af ålegræs
• Bunddyrssammensætning (Dansk Kvalitetsindex
- DKI)
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1204: Spm. om, hvor meget kommunerne omkring Limfjorden udleder af spildevand (både renset spildevand, urenset spildevand samt registrerede og skønnede overløb), af næringsstoffer (kvælstof, fosfor m.m.) og andre stoffer (herunder forskellige kemistoffer), til miljøministeren
2231797_0002.png
I gældende Vandområdeplan 2015-2021 er Limfjorden opdelt i tre vandområder.
Miljøtilstandsvurderingen i disse vandområder baserer sig på overvågningsdata frem til og med 2013
og er opgjort som følger:
Vandområde nr.
156
157
158
Navn
Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning,
Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak
Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning,
Skive Fjord og Lovns Bredning
Hjarbæk Fjord
Økologisk tilstand
Ringe
Ringe
Dårlig
Målet om god økologisk tilstand er således ikke opfyldt i fjordens tre kystvandområder. Undersøgelser
viser, at hovedårsagen til manglende målopfyldelse er en for stor kvælstoftilførsel til fjorden. Der er
således i vandområdeplanen opgjort et indsatsbehov svarende til ca. 30 procent reduktion af
kvælstoftilførslen og fastlagt kvælstofindsatser svarende til ca. halvdelen af det opgjorte indsatsbehov.
Indsatsen er primært målrettet reduktion i udledninger fra landbruget, som er den dominerende
kvælstofkilde til fjordens belastning. I nedenstående tabel er anført den samlede kvælstofbelastning til
hver af de tre vandområder i Limfjorden fordelt på hovedkilder. Data er med udgangspunkt i
Vandområdeplan 2015-2021.
Som det fremgår er landbrugsbidraget i alle tre vandområder den dominerende hovedkilde til fjordens
kvælstofbelastning. Som et led i den igangværende forberedelse af Vandområdeplanen 2021-2027
(VP3) vil miljøtilstandsvurderingen af fjorden blive opdateret på baggrund af nyeste overvågningsdata.
Tilsvarende vil næringsstofbelastningen blive opdateret og næringsstofindsatbehovet (kvælstof og
fosfor) revurderet på baggrund af opdaterede og forbedrede økosystemmodeller for fjorden. Endvidere
er der gennemført undersøgelser af betydningen af andre presfaktorer end næringsstoffer, herunder
blandt andet fiskeri, som vil indgå i vurderingerne af indsatsbehovet for fjorden. Vandområdeplanen
forventes sendt i offentlig høring primo 2021.”
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
2