Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2226438_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. juli 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1191 (MOF alm. del) stillet den 7. juli 2020 efter ønske
fra Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 1191
” Kan ministeren bekræfte, at en virksomhed, der ikke har listegodkendelse som listevirksomhed ”A
204. Stålskibsværfter og flydedokke”, men i stedet har en helt anden godkendelse suppleret med
enkelte tillægstilladelser, ikke må udøve aktivitet som værft og flydedok? Og kan ministeren bekræfte,
at Faaborg Værft A/S, som tiltænkes tildelt opgaven med ombygning af miljøskibene SIF og FIGG, ikke
har en listegodkendelse som listevirksomhed ”A 204. Stålskibsværfter og flydedokke”, men i stedet har
en helt anden godkendelse suppleret med tillægstilladelser?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende, hvilket jeg henholder mig til:
Det afgørende er jfr. svaret på alm. del spm. 1190, hvilke aktiviteter en given virksomhed er
miljøgodkendt til at udføre. Det kan således ikke konkluderes, at en miljøgodkendelse efter listepunkt
”A 204. Stålskibsværfter og flydedokke” er en forudsætning for, at en virksomhed kan udøve aktivitet
som værft og flydedok.
Miljøstyrelsen og Kammeradvokaten har med evalueringen af tilbuddene kunnet konstatere, at
Faaborg Værft A/S er i besiddelse af miljøgodkendelse, der er fuldt dækkende til at udføre de
aktiviteter, der indgår i den udbudte opgave og dermed opfylder kravene i udbuddet.”
./.
Til udvalgets orientering vedlægges en notits udarbejdet af Kammeradvokaten og advokatfirmaet
Gorrissen Federspiel vedr. spørgsmålet om miljøgodkendelse som skibsværft.
Lea Wermelin
/
Hans Peter Olsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk