Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2230391_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-13940
Den 12. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1184 (MOF alm. del) stillet 6. juli 2020 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1184
”Vil ministeren redegøre for udmeldinger, grundlag og dokumentation i artiklen ”Havmiljøet
ved kysterne har det ringe” fra Sjællandske den 4. juli 2020, herunder de nævnte nye tal
fra
Miljøstyrelsen, og vil ministeren specificere, hvor udledningerne kommer fra med mængder og kilder,
herunder fra danske renseanlæg, fra den naturlige udledning, fra andre lande og deres udledninger, fra
landbruget og fra andre presfaktorer og andre kilder, så man får et samlet billede af den samlede
udledning og specifikation af, hvor det kommer fra, samlet for Danmark og i de enkelte 119 nævnte
kystnære områder, ligesom en eventuelt foreliggende rapport bedes oversendt?”
Svar
I forbindelse med vandområdeplanerne for 2015-2021 blev der gennemført en kildeopsplitning af den
danske landbaserede kvælstoftilførsel til kystvande for 2010-2014. Heraf fremgår det, at landbrugets
dyrkningsbidrag udgør ca. 70%, punktkilder udgør ca. 10% og baggrundsbidraget er på ca. 20%.
Der vil være en variation i denne fordelinger i landet, primært afhængigt af andelen af landbrug og
mængden af udledt spildevand. For Sjælland udgør dyrkningsbidraget ca. 52 % af den samlede
landbaserede kvælstoftilførsel, punktkilder udgør 27% og baggrundsbidraget udgør ca. 21 %. For
Jylland og Fyn udgør dyrkningsbidraget ca. 75 % af den samlede landbaserede kvælstoftilførsel,
punktilder udgør ca. 6% og baggrundsbidraget udgør ca. 19%.
Med hensyn til fordeling af kilder for de enkelte oplande vedlægges endvidere svar af 1. april 2020 på
MOF 710 med bilag
1
.
I forbindelse med beregningerne af indsatsbehov for de danske kystvande er der i modelberegningerne
indregnet belastninger fra andre lande, ligesom der er indregnet atmosfærebidrag til havområderne.
Betydningen af bidrag fra andre lande er meget varierende afhængig af det pågældende vandområde,
hvor betydningen af andre landebidrag typisk er størst i de mere åbne kystvande og mindst i de mere
lukkede kystvande.
Om belastning af de danske kystvande fra andre lande fremgår det af vandområdeplanerne for 2015-
2021:
1
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/mof/spm/710/svar/1648242/2173137.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om at redegøre for udmeldinger, grundlag og dokumentation i artiklen Havmiljøet ved kysterne har det ringe fra Sjællandske den 4. juli 2020, til miljøministeren
2230391_0002.png
”Belastninger af kystvande fra andre lande
Ud over de vandbårne næringsstofbelastninger af kystvandene fra danske landarealer og punktkilder
tilføres kystvandene også næringsstoffer fra andre lande via tilstødende farvandsområder samt
belastninger fra den atmosfæriske deposition på vandfladerne (se 2.2.3). Ved opgørelsen af
indsatsbehov til sikring af opfyldelsen af kystvandenes miljømål tages der højde for, at kun den danske
andel af kvælstofbelastningen håndteres af den danske indsats (se kapitel 6 og bilag 1).
Følgende belastningsdata fra andre lande indgår i vurderingerne af kystvandenes indsatsbehov:
- HELCOM-data om belastningen af Østersøen fra alle Østersølande
- OSPAR-data om belastningen af Nordsøen fra Nordsølande
- Data fra Aarhus Universitet om den atmosfæriske belastning af vandområderne
Generelt er det sådan, at jo mere åbent et kystvand er, f.eks. i kystvande i Kattegat eller Østersøen, jo
større et opland og jo flere lande bidrager til næringsstofbelastningen. Der er derfor potentielt flere
lande involveret i at sikre opfyldelsen af miljømålene. Dertil kommer, at den atmosfæriske belastning
også er mere betydende i åbne kystvande sammenlignet med fjorde.
I fjorde og andre lukkede danske kystvande er det generelt den landbaserede belastning fra danske
oplande, der er mest betydende for miljøtilstanden. Her spiller andre lande og den atmosfæriske
belastning generelt en mindre rolle.”
Vedrørende bidrag fra andre lande kan derudover henvises til tidligere besvarelse dateret 5. marts
2020 af MOF 592 (alm.del)
2
.
Ud over næringsstoffer påvirkes de marine vande også af andre presfaktorer som fiskeri,
råstofindvinding m.v. Betydningen af andre presfaktorer undersøges som en del af forberedelserne af
de kommende vandområdeplaner for 2021-2027.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
2
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/mof/spm/592/svar/1639955/2158873.pdf
2