Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2232278_0001.png
Den 3. april 2019
Tillægsaftale til Aftale om målrettet regulering
Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Dansk
Folkeparti indgik den 16. januar 2018 Aftale om målrettet regulering, som skabte
grundlaget for, at den målrettede kvælstofregulering af landbruget kunne indføres
fra 2019. Overgangen til målrettet regulering er også et centralt element i Aftale
om Fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015, hvori de grundlæggende
principper for gennemførslen af målrettet regulering blev formuleret.
Dansk landbrug er blandt af de mest miljøvenlige og effektive i Europa. Med
Fødevare- og landbrugspakken fik dansk landbrug forbedret sine
konkurrencevilkår og blev derved bedre rustet til at klare sig i en globaliseret
fødevareproduktion.
Med målrettet regulering tages der hensyn til de store geografiske forskelle i
jordens robusthed og miljøets sårbarhed, når forpligtelserne skal fastlægges. Det
skaber grundlaget for, at miljøbeskyttelsen kan forbedres samtidig med, at dansk
landbrug fortsat kan konkurrere på det globale marked.
Med denne tillægsaftale præsenterer aftaleparterne modellen for målrettet
regulering i 2020 og 2021 og sætter retning for den fremtidige miljøregulering.
Samtidig skaber aftalen grundlaget for en styrkelse af vidensgrundlaget for
miljøbeskyttelsen, hvorved der sikres mulighed for, at miljøreguleringen kan ske
på baggrund af den senest tilgængelige viden.
Målrettet regulering i 2020 og 2021
Målrettet regulering af landbruget er indført fra 2019 og bygger på frivillige
ansøgningsrunder med kompensation svarende til indsatsbehovet i det
pågældende område. Nås målet ikke i den frivillige runde, skal det efterfølgende
løftes i en obligatorisk runde uden kompensation.
Med udgangspunkt i modellen for målrettet regulering i 2019 har Miljø- og
Fødevareministeriet været i dialog med EU-Kommissionen med henblik på at lade
finansieringen af kompensation til landmændene overgå til midler fra
landbrugsstøtten fra 2020.
På baggrund af dialogen med EU-Kommissionen er det Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at den målrettede regulering fra 2020 kan
kompenseres over Landdistriktsprogrammet under forudsætning af, at der bliver
gennemført enkelte justeringer. Således er der en forståelse med EU-
Kommissionen om, at målrettet regulering fra 2020 kan betragtes som
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1182: Spm. om, hvorfor det alene er de konventionelle landmænd, der beskæres i kvælstofkvote, til fødevareministeren
implementering af vandrammedirektivet. Grundlaget for dialogen har været den
model for målrettet regulering, som finder anvendelse i 2019, og det har været
centralt for Miljø- og Fødevareministeriet, at der fortsat kan anvendes et bredt
udvalg af virkemidler.
Dialogen med EU-Kommissionen har af kompensationstekniske årsager medført
behov for enkelte justeringer af modellen for målrettet regulering fra 2020. For at
forbedre modellen gennemføres der endvidere en række andre justeringer ift.
modellen i 2019.
Indsatsbehovet i målrettet regulering stiger i 2020 og 2021. Som det fremgår af de
nuværende vandområdeplaner skal målrettet regulering således sikre en reduktion
i kvælstofudledningen på ca. 2.300 tons i 2020 og ca. 3.500 tons i 2021.
Beslutning om hvordan indsatsen skal fordeles i 2021 udestår. Aftaleparterne vil
mødes igen, når der foreligger tilstrækkeligt grundlag til at træffe beslutning
herom. Uanset hvordan indsatsen fordeles er det en forudsætning at målrettet
regulering sikrer en reduktion i kvælstofudledningen på ca. 3.500 tons kvælstof i
2021.
Modellen for målrettet regulering i 2020 og 2021 er nærmere beskrevet i bilag 1.
Pejlemærker for tredje vandplanperiode
Udviklingen af den målrettede regulering sker i tæt samarbejde med forberedelsen
af vandområdeplanerne for 2021-2027, hvor indsatsbehovet og miljømålene for de
enkelte vandområder fastlægges.
For at opnå det ønskede retningsskift mod en mere målrettet og differentieret
regulering af landbruget, har Miljø- og Fødevareministeriet igangsat ca. 70 faglige
udviklingsprojekter. Projekterne skal sikre den målrettede regulering og
vandplanlægningen et solidt fagligt grundlag med ny og øget viden til brug for
vurderingen af tilstanden i kystvandområderne og fastlæggelsen af eventuelle
behov for indsatser.
I 2017 bestilte regeringen en international evaluering af de danske
kvælstofmodeller. Evalueringen viste blandt andet, at der er behov for en mere
differentieret tilgang, hvor der i højere grad tages højde for de enkelte
vandområders udfordringer. På den baggrund blev det besluttet, at videreudvikle
modellerne med udgangspunkt i den nyeste forskningsbaserede viden. Når de
videreudviklede modelværktøjer foreligger, skal de anvendes til at fastlægge
miljømål og indsatsbehov i forbindelse med udarbejdelsen af vandområdeplanerne
2021-2027. Videreudviklingen vil føre til, at der i højere grad kan tages højde for
særlige lokale forhold i vandplanlægningen.
Forslag til vandområdeplaner for tredje vandplanperiode 2021-2027 skal, jf.
vandrammedirektivet, sendes i høring senest december 2020. Forligskredsen vil
blive inddraget i forløbet. En mere udfoldet tidsplan for arbejdet frem mod de
kommende vandområdeplaner er beskrevet i arbejdsprogram for
vandområdeplanerne 2021-2027, som kan findes på Miljø- og
Fødevareministeriets hjemmeside.
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1182: Spm. om, hvorfor det alene er de konventionelle landmænd, der beskæres i kvælstofkvote, til fødevareministeren
Udviklingen af den fremtidige miljøregulering af landbruget
Det må forventes, at der også i fremtiden vil være behov for en betydelig indsats
fra landbrugets side for at kunne nå målene. For at kunne imødekomme dette, er
det aftaleparternes hensigt, at miljøreguleringen af landbruget skal udvikles
yderligere i fremtiden, og at reguleringen skal være mere differentieret,
sammenhængende og gøres mere enkel og omkostningseffektiv.
Udover krav om yderligere reduktion af kvælstofudledningerne er landbruget
stillet over for omstilling i bredere forstand, herunder især i forhold til at reducere
emissioner af klimagasser og hensyn til naturbeskyttelse. Den fremtidige
målrettede regulering skal udvikles på en måde, som på den mest
omkostningseffektive måde understøtter den samlede omstilling.
En omkostningseffektiv, differentieret miljøregulering betyder, at der gøres forskel
i reguleringen af bedrifter bl.a. afhængigt af, hvor de er placeret. Mens den
hidtidige regulering ikke har differentieret mellem bedrifter med forskellig
geografisk placering, bliver denne påbegyndt med målrettet regulering i 2019 til
2021.
Mulighederne for en mere målrettet reguleringsmodel kan afsøges f.eks. ved i
højere grad at anvende forskelle i afgrødevalg, driftsforhold,
kvælstoftilbageholdelse (retention) og jordtyper, når indsatsen skal fordeles og
effekterne af virkemidlerne skal fastsættes.
En yderligere målretning af miljøreguleringen medfører, at der løbende skal
foretages en lang række afvejninger. Der skal således findes en balance, som på
den ene side sikrer en differentieret og omkostningseffektiv reguleringsmodel og
på den anden side sikrer retfærdighed og tager hensyn til den eksisterende
landbrugsstruktur.
Opnåelsen af en sådan balance forudsætter en løbende udvikling af
reguleringsmodellen, så landbrugserhvervet får mulighed for at tilpasse sig og
forudsætter en løbende dialog mellem politikere, myndigheder,
vidensinstitutioner, landbrugserhvervet og øvrige interessenter.
Som følge af indførslen af den målrettede regulering er Danmark allerede et af de
lande med den mest omkostningseffektive og differentierede miljøregulering.
Danmark kan således på mange punkter tjene som foregangsland, og de udviklede
modeller vil kunne anvendes som grundlag for en forbedret beskyttelse af miljøet i
mange andre lande, hvor landbrug er en væsentlig faktor i arealanvendelsen.
Konkret ønsker aftaleparterne, at landmændenes valg af afgrøder og sædskifte kan
indgå, når miljøkravene skal imødekommes. Herved får landmænd i højere grad
mulighed for gennem driftsplanlægning og smarte afgrødevalg at mindske
miljøpåvirkningen.
På sigt ønsker aftaleparterne, at præcisionslandbrug og monitorering med satellit
skal danne grundlag for bl.a. mere fleksible miljøordninger. Aftaleparterne ønsker
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1182: Spm. om, hvorfor det alene er de konventionelle landmænd, der beskæres i kvælstofkvote, til fødevareministeren
således, at bedrifterne i videst muligt omfang skal fritages for datokrav og
eksempelvis krav om bestemte efterafgrødetyper, men i stedet forpligtes til at
etablere et robust plantedække efter høst med en tilstrækkelig effekt.
Desuden skal det undersøges, hvordan reguleringen kan forenkles. I dag bliver
landmændene mødt af forskellige miljøkrav, hvor det ofte er de samme
virkemidler, der kan bruges til at opfylde forpligtelserne med. Derfor er det
ambitionen at forenkle reguleringen, f.eks. ved yderligere IT-understøttelse,
dataudveksling og ved at udnytte ny teknologi.
I udviklingen af fremtidens målrettede regulering har Miljø- og
Fødevareministeriet anmodet Aarhus Universitet om at udvikle to nye
virkemiddelkataloger, der skal samle viden om en lang række kvælstof- og
fosforvirkemidler. Desuden undersøger Aarhus Universitet mulighederne for at
anvende flere marine kvælstofvirkemidler. Udviklingen af nye virkemidler skal
sikre en helhedsorienteret og omkostningseffektiv indsats for begrænsningen af
landbrugets tab af næringsstoffer.
Aftaleparterne ønsker, at så mange virkemidler som muligt skal indgå i
reguleringen, og at landmændene har mulighed for at vælge de virkemidler der
passer bedst på den enkelte bedrift. Konkret ønsker aftaleparterne, at
præcisionslandbrug som dyrkningsform og som nyt alternativt virkemiddel i den
målrettede regulering fremmes mest muligt samt at data fra digitalisering af
landbrug i størst muligt omfang skal bidrage til forenkling af regulering,
indberetning og kontrol.
Der gennemføres i partnerskabet mellem Miljø- og Fødevareministeriet og
Landbrug & Fødevarer om præcisionslandbrug og smart regulering et pilotprojekt
om grundlaget for, at miljøeffekten forbundet med præcisionslandbrug kan indgå i
opfyldelsen af miljøkravene.
Det er ligeledes aftaleparternes ønske, at der skal undersøges på muligheden for, at
de landmænd, der deltager i de kollektive virkemidler, oplever en positiv effekt i
forhold til den målrettede regulering. Det er fortsat en forudsætning, at den
forventede effekt af både målrettet regulering og de kollektive virkemidler opnås.
Med henblik på at skabe den bedste model for den fremtidige miljøregulering,
igangsætter Miljø- og Fødevareministeriet i foråret 2019 et udviklingsarbejde.
Interessenterne vil løbende blive inddraget i udviklingen af delelementerne.
Når reguleringen målrettes, betyder det, at der differentieres mellem landmænd på
baggrund af naturgivne forhold. Dette kan danne grundlag for et behov for at
kompensere landmændene økonomisk. Der vil dog først kunne tages stilling til,
hvorvidt, og i givet fald i hvilket omfang, der skal ydes kompensation, når en
endelig reguleringsmodel, indsatskravet og mulighederne i den fremtidige fælles
europæiske landbrugspolitik foreligger.
Det er en forudsætning for en kommende reguleringsmodel, at den kan bidrage til
at sikre, at Danmark også i fremtiden lever op til sine internationale forpligtelser.
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1182: Spm. om, hvorfor det alene er de konventionelle landmænd, der beskæres i kvælstofkvote, til fødevareministeren
Aftaleparterne skal mødes og drøfte den fremtidige reguleringsmodel, når et
beslutningsgrundlag foreligger.
Undersøgelse af kvælstofindsatsen
Det fremgår af Aftale om målrettet regulering, at der skal gennemføres en
midtvejsevaluering af kvælstofindsatserne. Denne er igangsat og aftaleparterne
ønsker, at evalueringen bliver foretaget bredt, idet en række elementer bør indgå
heri for at sikre overblik over fremdriften i kvælstofindsatsen.
Aftaleparterne ønsker således, at der med bidrag fra bl.a. Aarhus Universitet og
relevante interessenter, bliver undersøgt en række elementer i kvælstofindsatsen.
Elementerne, som indgår i undersøgelsen, er nærmere beskrevet i bilag 2.
Det forventes, at resultatet af undersøgelsen foreligger i efteråret 2019.
Aftaleparterne mødes og drøfter eventuel håndtering, når resultaterne foreligger.
Håndteringen kan medføre, at der skal justeres på kvælstofindsatsen.
5
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1182: Spm. om, hvorfor det alene er de konventionelle landmænd, der beskæres i kvælstofkvote, til fødevareministeren
Bilag 1: Modellen for målrettet regulering i 2020 og 2021
Modellen for målrettet regulering i 2020 og 2021 vil som udgangspunkt svare til
den model, som finder anvendelse i 2019.
Indsatsen i målrettet regulering fremgår af vandplanerne. Indsatsen kan dog
fordeles på forskellig vis inden for de områder som er omfattet af målrettet
regulering.
Indsatsen i målrettet regulering i 2020 fordeles på det såkaldte
efterafgrødegrundareal, som er det areal i landmandens sædskifte, der dyrkes med
hovedafgrøder, og hvor der meningsfuldt kan udlægges efterafgrøder. Derved
sikres det, at ekstensive bedrifter, der typisk ikke har hovedafgrøder, hvor der kan
placeres efterafgrøder, ikke modtager uforholdsmæssigt store krav. Det økologiske
areal er som i 2019 undtaget for målrettet regulering i 2020, idet støttebetingelsen
for at modtage økologisk arealtilskud medvirker til, at udvaskningen fra økologiske
arealer generelt er lav. Såfremt øvrige typer af landbrug havde forpligtet sig til
lavere gennemsnitlig gødningsanvendelse ved anvendelse af virkemidler, som
indgår i målrettet regulering, ville disse ligeledes kunne undtages fra
reguleringsordningen. Undtagelsen af økologer bygger således på en konkret
vurdering af sammenhængen mellem det maksimale indsatsniveau og den
gennemsnitlige udledning fra denne type af landbrug.
Det maksimale krav som landmændene kan blive mødt med i 2020 svarer til ca.
20 pct. af landmandens efterafgrødegrundareal. Dog vil der i enkelte områder
kunne være højere krav med henblik på at modvirke mulige forøgede udledninger
fra akvakultur i medfør af Aftale om dansk akvakultur i vækst.
Kompensationssatsen i målrettet regulering i 2020 og 2021 fastsættes til, hvad der
svarer til 500 kr. pr. hektar efterafgrøder. Det medfører samlede udgifter til
kompensation på 125 mio. kr. i 2020 og 190 mio. kr. i 2021, som ventes finansieret
med landdistriktsmidler fra EU.
Landmændene har i 2019 mulighed for at anvende flere forskellige virkemidler for
at opnå den forudsatte kvælstofreduktion. Fra 2020 bliver listen over virkemidler
udvidet med randzoner. Nye virkemidler kan blive indført i reguleringen, når der
er tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag herfor.
Det vil ikke være muligt at kompensere virkemidlerne kvotereduktion og
afbrænding af fiberfraktion med midler fra Landdistriktsprogrammet. Der vil blive
foretaget en afklarende analyse af hvorvidt det er teknisk muligt, at udarbejde en
model, således at anvendelsen af virkemidlerne bliver kompenseret ved en
nationalt finansieret de minimis-ordning. Undersøgelsen skal bl.a. afklare
omkostninger, evt. miljømæssige konsekvenser og administrative hensyn ift. andre
ordninger. Det bemærkes, at kompensation af kvotereduktion og afbrænding af
fiberfraktion kan få betydning for kompensationssatsen i
kompensationsordningen, som er finansieret under Landdistriktsprogrammet.
Aftaleparterne vil på den baggrund mødes for at tage stilling til om en evt. ordning
er hensigtsmæssig at gennemføre, forudsat der kan findes finansiering hertil.
6
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1182: Spm. om, hvorfor det alene er de konventionelle landmænd, der beskæres i kvælstofkvote, til fødevareministeren
Aftaleparterne er herudover enige om at gennemføre følgende ændringer af
modellen i 2020 og 2021:
Fra 2020 skal målrettet regulering ikke kun bidrage til at opretholde
miljøtilstanden, men også forbedre det danske vandmiljø. Det betyder, at der
ikke er det samme behov for detaljeringsgrad i indsatsen som tidligere,
hvorfor indsatsen udmeldes på kystvandoplande. Fordeling af indsatsen på
større oplande forbedrer samtidig muligheden for, at den nødvendige
kvælstofreduktion kan opnås frivilligt.
Det er hensigten, at modellen for prioritering af ansøgninger i den frivillige
runde skal forbedres. Således ønsker aftalepartnerne, at der indføres en
model, der prioriteter ansøgninger efter omkostningseffektivitet, således at
der opnås højest mulig miljøeffekt, og at risikoen for at meddele obligatoriske
krav mindskes.
På baggrund af dialogen med EU-Kommissionen vil de arealer med bl.a. græs
og foderroer, som visse kvægbedrifter udlægger for at opnå mulighed for at
kunne anvende yderligere gødning på deres bedrift (kvægundtagelsesbrug),
ikke kunne anvendes til at indfri forpligtelser i medfør af den målrettede
regulering fra 2020.
7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1182: Spm. om, hvorfor det alene er de konventionelle landmænd, der beskæres i kvælstofkvote, til fødevareministeren
Bilag 2: Elementer i undersøgelsen af kvælstofindsatsen
Aftaleparterne er enige om, at der skal gennemføres en midtvejsevaluering af
kvælstofindsatserne, som undersøger nedenstående elementer. Listen over
elementer, som indgår i undersøgelsesarbejdet, kan blive udvidet.
En bred gruppe af interesseorganisationer vil indgå i en faglig følgegruppe, som
kommer til at følge arbejdet med evalueringen.
Miljø- og Fødevareministeriet har for flere af delelementerne påbegyndt drøftelser
med Aarhus Universitet om opgavernes gennemførsel.
1.
Tal for kvælstofudledningen fra det nationale
overvågningsprogram for vandmiljø og natur (NOVANA-tallene)
Klimanormalisering af udledning af kvælstof
Som følge af naturlige år-til-år forskelle, særligt i nedbør, forekommer der
store udsving i den mængde kvælstof som bliver udledt til kystvandene.
For at kunne følge udviklingen i effekten af de tiltag, der gennemføres for
at reducere kvælstofudledningen, udregnes der en normaliseret udledning,
hvor de klimabetingede år til år variationer søges frafiltreret. Det er den
normaliserede udledning, der anvendes i forbindelse med
vandområdeplanerne.
Der ses dog fortsat variationer i udledningerne, der viser, at den
gennemførte normalisering ikke tager højde for alle klimafaktorer,
herunder variationer i afstrømning over året.
Derfor ønskes et arbejde igangsat med at analysere, om der er flere
elementer, der kan indarbejdes i klimanormaliseringen og dermed give en
forbedret frafiltrering af klimabetingede variationer i data. I denne
forbindelse ønskes det også, at der foretages en undersøgelse af det
foreliggende datagrundlag og af usikkerheder ved en revideret
beregningsmetode for klimanormalisering af udledningen af kvælstof.
Desuden ønskes en vurdering af, om den nuværende normalisering af
afstrømningen ud fra et gennemsnit for perioden 1990 til i dag er
retvisende i lyset af den generelt stigende nedbørsmængde.
Evaluering af baselinefremskrivningen
I forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken og vandområdeplanerne
for 2015-2021 blev der udarbejdet en fremskrivning af effekten af en række
forhold såsom strukturudvikling i landbruget, udvikling i jord der udtages
af landbrugsdrift, effekten af de ændrede gødningsnormer, effekten af den
forventede udvikling i udbytter og udvikling i atmosfærisk nedfald mm.
Fremskrivningen betegnes som baselinefremskrivningen.
Nye tal viser, at udledningen af kvælstof ikke er faldet, som det blev
forventet, hvilket kan indikere, at der ikke er indtruffet den forventede
baselineeffekt. I forbindelse med Aarhus Universitets opgørelse af
baselineeffekten i 2015 pegede universitet på, at der kunne blive behov for
8
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1182: Spm. om, hvorfor det alene er de konventionelle landmænd, der beskæres i kvælstofkvote, til fødevareministeren
en revurdering af effekterne i perioden frem til 2021. Derfor ønskes nu en
opdatering af baselinefremskrivningen.
2.
Ny viden ifm. opdatering af NLES4 til NLES5
Opdatering af NLES-modellen og genberegning af
marginaludvaskningen
I forbindelse med Aftale om målrettet regulering blev det besluttet, at der
skulle foretages en genberegning af marginaludvaskningen på baggrund af
en opdateret udvaskningsmodel (NLES5), der både var
usikkerhedsvurderet og valideret. Modellen er næsten færdigudviklet, og
foreløbige forsøg har vist en lavere marginaludvaskning end med de
tidligere modeller, NLES3 og NLES4. Aarhus Universitet har dog bedt om
mere tid til kvalitetssikring.
Marginaludvaskningen er et udtryk for den mængde kvælstof, der tabes fra
marken, når man tilfører ekstra gødning. Et lavere tal for
marginaludvaskningen kunne således indikere, at det er en mindre andel
af den gødning, som landmanden anvender, som ender i vandmiljøet.
Når Aarhus Universitet har færdiggjort udviklingen af
udvaskningsmodellen, vil resultaterne kunne indgå i
undersøgelsesarbejdet.
Evaluering af ”baselinekvoten”,
undersøgelse af landmændenes
faktiske kvælstofforbrug
I forbindelse med opdatering af baseline 2021 vurderes det, om de
forudsætninger for anvendelse af gødning, som hidtil har været anvendt,
fortsat er gældende. Dette skal ses i lyset af, at den faktiske kvælstofkvote,
som er indrapporteret i gødningsregnskaberne for 2016 og 2017, viser et
lavere niveau end den kvote, som hidtil har været forudsat.
Derudover vil der blive foretaget en vurdering af en række af de
forudsætninger, som hidtil har indgået i opgørelserne. Endelig vurderes
det, om eventuelt andre elementer giver grundlag for en ændret baseline,
fx øget anvendelse af organisk affald i biogasanlæg samt ændret
anvendelse af efterafgrøder.
3.
Evaluering af forudsætninger bag gennemførelse af indsatser i
vandområdeplanerne for 2015-2021
Vurdering af en langsommere udrulning af akvakulturindsatsen
Det blev med Fødevare- og landbrugspakken besluttet, at
akvakultursektoren i Danmark skulle have forbedrede muligheder for
vækst. Dette omfatter bl.a. ikrafttrædelsen af ny regulering, som skal skabe
mulighed for, at visse akvakulturanlæg kan tildeles en supplerende
mængde kvælstof på i alt 423 tons i perioden 2019-2021, og dermed øge
deres produktion af fisk. Muligheden for en øget udledning af 423 tons
kvælstof er skabt, da der er planlagt indsatser, som i fornødent omfang skal
udligne den kvælstofudledning, der kan gives tilladelse til.
9
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1182: Spm. om, hvorfor det alene er de konventionelle landmænd, der beskæres i kvælstofkvote, til fødevareministeren
Der er dog skabt opmærksomhed om, at visse indsatser kan være
vanskelige at gennemføre i enkelte områder. Det skal derfor undersøges,
hvorvidt der er grundlag for at justere de konkrete indsatser. I den
forbindelse vil det blive undersøgt, hvorvidt indsatsen mere
hensigtsmæssigt kan fordeles på andre kystvandoplande, som også udleder
til de pågældende kystvande.
Desuden blev indfasningen af den supplerende mængdeindfasning af
kvælstof til akvakulturerhvervet ikke påbegyndt i 2018 som forventet i
Fødevare- og landbrugspakken. Det vil blive undersøgt, om dette giver
anledning til at justere i de hidtil planlagte indsatser.
3.1.
MFO-arealer
For at landmændene kan modtage EU's grønne støtte, skal de udlægge
såkaldte miljøfokusområder (MFO). Disse områder formindsker
kvælstofudledningen og er derfor opgjort i Fødevare- og landbrugspakkens
kvælstofregnskab med en selvstændig effekt.
I forbindelse med vurderingen af kvælstofindsatsen vil effekten af MFO-
arealerne blive opgjort. Endvidere bortfalder reglerne om MFO i den næste
reform af EU’s fælles landbrugspolitik. Dermed skal den forudsatte
kvælstofeffekt af MFO-arealerne opnås på anden vis i 3. vandplanperiode.
I forbindelse med ovenstående arbejde vil der endvidere blive set på mulighederne
for at forbedre landmændenes incitament til at indgå i de kollektive virkemidler.
Det vil således blive undersøgt, om der kan skabes en model, så landmænd, der
deltager i de kollektive virkemidler, oplever en positiv effekt i forhold til den
målrettede regulering.
10