Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 13936
Den 30. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1181 (MOF alm. del) stillet den 6. juli 2020 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1181
”
Hvis den danske varme- og energisektor politisk reguleres, så anvendelsen af brænde og flis
reduceres, vil det forringe økonomien i skovene markant og fjerne grundlaget for at plante ny skov. Vil
ministeren kommentere problemstillingen og redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at der fortsat
kan foretages udtynding i løbet af skovenes opvækst- og produktionstid, så det træ der kommer fra
udtyndingen kan sælges og anvendes til flis, som en væsentlig del af skovenes løbende driftsøkonomi?”
Svar
Danmarks anvendelse af træ til energiformål er steget betydeligt over de senere år. Produktionen af
træ til energi fra danske skove er også steget i takt hermed, så den i dag udgør over halvdelen af
skovbrugets samlede direkte afsætning af træprodukter. En del af restprodukterne fra træindustriens
oparbejdning af den øvrige del anvendes også til energi. Træ til energi udgør således en væsentlig del
af skovbrugets aktuelle afsætning
–
og på volumenbasis langt størsteparten.
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har d. 22. juni 2020 indgået en klimaaftale, hvor det bl.a. er
aftalt, at der skal ses på konsekvenserne ved på sigt at begrænse brugen af træbiomasse til el- og
varmeproduktion. Der skal derfor gennemføres en analyse, der skal se på relevante tiltag og
konsekvenserne ved disse. De mulige økonomiske konsekvenser for skovbruget vil indgå i analysen.
Jeg kan tilføje, at Miljø- og Fødevareministeriet har igangsat en analyse af mulige samfundsgevinster
ved arealanvendelse og bioraffinering. Formålet med analysen er at beskrive scenarier for, hvordan
biomasse og raffinering af biomasse bedst muligt kan skabe grøn omstilling og vækst på samme tid.
Træprodukters mulige rolle heri vil indgå i analysen.
Lea Wermelin
/
Katrine Barnkob Lindgreen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk