Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1165 (MOF alm. del) stillet 2. juli 2020 efter ønske fra
Lise Bech (DF).
Spørgsmål nr. 1165
”Mener
ministeren, at udledning af prioriterede stoffer og andre forurenende stoffer til vandmiljøet, er
omfattet af ”forureneren betaler princippet”
?
I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, hvem
der i juridisk forstand er forureneren i forhold til 1) renset spildevand, 2) lovlige overløb fra spildevand
hhv. 3) regnbetingede overløb fra spildevand?”
Svar
Udledning af spildevand er generelt omfattet af grænseværdier for udledning af relevante stoffer, afgift
på udledning
af næringsstoffer, organisk materiale samt ”forureneren betaler”-princippet.
”Forureneren betaler”-princippet
er udmøntet ved, at forbrugerne betaler spildevandsselskabet i
forhold til, hvor meget spildevand de får afledt. I tilfælde af at spildevandet er særligt forurenet, skal
forbrugeren betale et særbidrag svarende til den ekstraomkostning, rensningen påfører
spildevandselskabet. Når spildevandet har forladt forbrugerens stikledning, vil det være
spildevandselskabet, der er forureneren. Selskabet skal fx betale spildevandsafgift af organisk
materiale og næringsstoffer i det rensede spildevand, mens selskabet typisk ikke betaler afgift for
overløb af spildevand ved kraftig nedbør. Det skyldes, at mængden af spildevand udledt gennem
overløb kan være relativt kompliceret at måle. For at give økonomisk incitament til at mindske
udledninger via overløb, kan et spildevandsanlæg få fradrag i opgørelsen af den målte udledning, hvis
de har opført regnvandsbassiner, som reducerer udledningerne via overløb.
Som jeg nævnte ved samrådet om spildevand i september 2019, har jeg igangsat en række projekter,
der skal forbedre datagrundlaget ved overløb. For kun med bedre data vil det være muligt at lægge en
afgift på overløb. Afrapportering af projekterne er undervejs, og når de endelige resultater foreligger,
vil de forskellige muligheder blive fagligt vurderet.
Der er i dag ingen betaling for spildevandselskabernes eventuelle udledning af prioriterede eller andre
forurenende stoffer til vandmiljøet. Disse kan dog være omfattet af grænseværdier i
spildevandsselskabernes udledningstilladelser.
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk