Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-13790
Den 14. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1149 (MOF alm. del) stillet 2. juli 2020 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1149
Vandrammedirektivet kræver
”forenelighed”
mellem referencer for forskellige kvalitetselementer
(Bilag II, stk. 1.3 litra v), som også omtalt i artiklen
”1900
droppet som referenceår: - De får et
direktivproblem”, Effektivt Landbrug, den 30. maj 2020. Hvordan kan der være forenelighed mellem
en ålegræsreference år 1900 og en klorofylreference, der svarer til et langt tidligere tidspunkt?
Svar
EU’s vandrammedirektivet siger:
”Modelbaserede
typespecifikke biologiske referenceforhold kan beregnes ved brug af enten
prognosemodeller eller tilbageskrivningsmetoder. Metoderne skal omfatte brug af historiske,
palæologiske og andre tilgængelige data, og de skal sikre, at værdierne for referenceforholdene er
tilstrækkelig troværdige til, at det sikres, at de således beregnede forhold er indbyrdes forenelige og
gyldige for hver type overfladevand”
(vandrammedirektivet, bilag 2, afsnit 1.3 v).
Det er altså værdierne for en referencetilstand i vandområdet, der skal være indbydes forenelige.
Hvis f.eks. at værdien for et kvalitetselement ikke sikrer, at forudsætningerne er til stede for at opnå
den ønskede kvalitet for et andet kvalitetselement, er værdierne for referenceforholdene ikke
indbyrdes forenelige. Det vil sige, at de værdier man når frem til, ikke må være i modstrid med
hinanden. F.eks. må en klorofylreferencetilstand ikke have et niveau, som giver anledning til så dårlige
lysforhold, at ålegræs ikke kan gro ud til referencedybden.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk