Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. august 2020
Miljøministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 1145 (MOF alm. del) stillet 1. juli 2020 efter
ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 1145
”Mener
ministeren, at kommunerne er rette myndighed til at varetage opgaven med håndtering af
spildevand, herunder i forhold til at sikre armslængde mellem byrådet og bestyrelsen i det lokale,
kommunale vandselskab, jf. samråd om spildevandsudledninger den 25. juni 2020
(samrådsspørgsmål AG og AH)?”
Svar
Jeg deler til fulde den bekymring for vores fælles vandmiljø, som er blevet fremsat fra flere sider
omkring udledning af spildevand. Det skal vi gøre bedre.
Jeg har derfor igangsat en række projekter, der skal give bedre data om overløb, hvilket skal forbedre
den fremtidige regulering:
Opdateret PULS-databasen hvor kommunerne indberetter overløb i.
Igangsat en undersøgelse for at nedbringe usikkerheden på data om overløb gennem bedre
modeller og målinger.
Ændret spildevandsbekendtgørelsen, så kommunerne er endnu stærkere forpligtet til at
indberette data end tidligere.
Og datagrundlaget bliver forbedret for næste generations vandplaner ved at lave ekstra
faunaklassevurderinger og besigtigelser ved overløb.
Klimatilpasning og overløb er to sider af samme sag
–
det handler om at styre vandet, når det regner
meget. Derfor er det et vigtigt skridt, at regeringen og partierne bag vandsektorloven besluttede at give
spildevandselskaberne bedre vilkår for at finansiere klimatilpasningsprojekter
(medfinansieringsreglerne), så der kommer mindre regn i kloakkerne ved store regnhændelser.
I vandplanerne er der fastlagt indsatser for at reducere udledningerne af næringsstoffer til vores
vandmiljø, og i de kommende vandplaner for 2021-2027 er der behov for yderligere krav til at reducere
udledningen af næringsstoffer. Der vil i denne sammenhæng også blive kigget på overløb og
spildevand generelt.
Miljø- og Fødevareministeriet udarbejder vandområdeplaner, hvori der stilles miljømål for
vandområder. Inden for rammerne af vandområdeplanerne er kommunerne forpligtede til at
udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand
–
en såkaldt
’spildevandsplan’
–
og meddeler
konkrete tilladelser til udledninger af spildevand fra renseanlæg og overløb fra kloakkerne.
Kommunerne må ikke udarbejde spildevandsplaner eller meddele udledningstilladelser, der strider
mod vandområdeplanerne.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk