Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2231723_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1144 (MOF alm. del) stillet 1. juli efter ønske fra Søren
Egge Rasmussen (Ø).
Spørgsmål nr. 1144
”Vil
ministeren vurdere, hvor stort problemet er med ulovlig anvendelse af sprøjtegiften
Kerb 400 SC i raps og andre afgrøder, som omtalt i artiklen ”Forhandlere vejleder i snyd
med sprøjtegift” fra Danwatch
den 30. juni 2020 (www.danwatch.dk/forhandlere-vejlederi-
snyd-med-sproejtegift/)?”
Svar
Jeg vil gerne slå fast, at det er helt uacceptabelt både at sælge og bruge ulovlige sprøjtemidler. Jeg har
på baggrund af Rigsrevisionens kritik fra december 2020 af forvaltningen på sprøjtemiddelområdet i
perioden 2011-2018 blandt andet igangsat et internationalt gennemsyn, som skal gennemgå
kriterierne for udtagelse af virksomheder til den risikobaserede kontrol af landbrugets anvendelse af
sprøjtemidler. Når resultaterne af gennemsynet foreligger, vil jeg se på, om de giver anledning til at
målrette og kvalificere kontrolområdet yderligere, herunder i forhold til ulovlige sprøjtemidler.
Derudover vil kontrolområdet indgå i forbindelse med forhandlingerne af en ny pesticidstrategi.
Jeg har forelagt det konkrete spørgsmålet om Kerb 400 SC for Miljøstyrelsen, som oplyser, at det er
styrelsens vurdering, at der ikke er tale om et generelt problem med ulovlig anvendelsen af Kerb 400
SC i raps eller andre afgrøder. Vurderingen baserer sig på oplysningerne i de ca. 750 sprøjtejournaler,
som Landbrugsstyrelsen kontrollerer årligt. Kemikalieinspektionen har bedt Landbrugsstyrelsen om
en oversigt over mulige overtrædelser af reglerne i forbindelse med anvendelse af Kerb/Kerb 400 SC i
perioden fra 2015 og frem. Der er registreret i alt fem mulige overtrædelser:
År
2015
Mulig overtrædelser
Anvendelse af Kerb uden for
dispensationsperioden.
Anvendelse af Kerb i for høj dosering.
Opfølgning
Politiet rejser ikke tiltale, da det
vurderes, at overtrædelsen ikke
med sikkerhed vil kunne bevises.
Politiet rejser ikke tiltale, da det
vurderes, at overtrædelsen ikke
med sikkerhed vil kunne bevises.
Oversendt til politiet.
Afventer sagsbehandling i
Kemikalieinspektionen.
Afventer sagsbehandling i
Kemikalieinspektionen.
2015
2018
2019
2019
Anvendelse af Kerb i for høj dosering og uden for
dispensationsperioden.
Anvendelse af Kerb i jordbær. Sprøjtning af mere
end 2,5 ha/dag af samme sprøjtefører.
Manglende anvendelse af afdriftsreducerende dyser
ved anvendelse af Kerb.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1144: Spm. om, hvor stort problemet er med ulovlig anvendelse af sprøjtegiften Kerb 400 SC i raps og andre afgrøder, til miljøministeren
Desuden nævner Miljøstyrelsen, at der ikke er et forbud mod anvendelsen af Kerb 400 SC i januar
måned, som artiklen giver indtryk af. Der er en række andre restriktioner, som skal overholdes i
forhold til sprøjtefrister og perioder før såning af andre afgrøder:
1)
Der må ikke høstes spiselige afgrøder de første 120 dage efter sprøjtning.
2)
Der må ikke sås blade- og rodgrønsager inden for seks måneder efter behandling.
3)
Der må ikke sås korn inden for syv måneder efter behandling.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
2