Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2242008_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. september 2020
Miljøministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 1140 (MOF alm. del) stillet 1. juli 2020 efter
ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 1140
”Vil
ministeren oplyse, om der er eksempler på, at kommuner har sagt nej til en spildevandsudledning,
når kommunens egne vandselskaber har bedt om dispensation, og vil ministeren redegøre for, om der i
forbindelse med tilladelser/dispensationer kan være tale om inhabilitet, når forvaltningen skal give
tilladelse til sine egne kommunale selskaber, jf. samråd om spildevandsudledninger den 25. juni 2020
(samrådsspørgsmål AG og AH)?”
Svar
Miljøstyrelsen har spurgt kommunerne om, hvor mange afslag på planlagte udledninger de har givet
de seneste fem år. Miljøstyrelsen har fået svar fra alle kommuner.
Miljøstyrelsen oplyser på den baggrund:
”Kun
tre kommuner (Guldborgsund, Hørsholm og Rudersdal) oplyser, at de i perioden har meddelt
afslag på sådanne ansøgninger. Flere kommuner oplyser imidlertid, at det typiske forløb er, at selskab
og kommune i dialog finder frem til den bedste løsning, enten inden der indsendes en ansøgning eller
undervejs i processen. Denne praksis kan forklare det lave antal afslag.
13 kommuner (Bornholm, Gentofte, Guldborgsund, Hvidovre, København, Køge, Rudersdal, Slagelse,
Kerteminde, Kolding, Aabenraa, Langeland og Odder) oplyser, at de har meddelt midlertidige
udledningstilladelser. 11 af kommunerne oplyser, at de stiller særlige vilkår i forbindelse med de
midlertidige udledningstilladelser. To kommuner (Køge og Kerteminde) har meddelt midlertidig
tilladelse til udledning uden yderligere vilkår.
Der stilles typisk vilkår til varighed (så kort tid som muligt) og om muligt også tidspunkt på året, så
vandmiljøet og eventuelle badevandsinteresser påvirkes mindst muligt. Dernæst stilles ofte vilkår om
maksimal udnyttelse af muligheder for at styre tilførslen af spildevand til anlægget, eksempelvis ved
udnyttelse og styring af opstuvningsmuligheder (bassiner) i oplandet. Ved korte perioder stilles
desuden også typisk vilkår om, at tidspunktet for udskiftning/reparation lægges i en periode med
tørvejr, så spildevandstilførslen er så lille som muligt. Er der tale om mindre renseanlæg, stilles typisk
vilkår om, at spildevandet bortskaffes til andet renseanlæg - og hvis dette ikke er muligt, at der
opstilles et mobilt filteranlæg til rensning af spildevandet, eksempelvis ved overskridelse af anlæggets
midlertidigt nedsatte kapacitet. Desuden stilles typisk også vilkår til begrænsning af udledningen i
form af en maksimalt tilladt udledt spildevandsmængde eller stofmængde. Endelig fastholdes
vilkårene til stofparametre (fx indhold af kvælstof og fosfor) fra den permanente tilladelse også i
mange tilfælde, men gøres i den midlertidige tilladelse vejledende
i stedet for gældende.”
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1140: Spm. om der er eksempler på, at kommuner har sagt nej til en spildevandsudledning, når kommunens egne vandselskaber har bedt om dispensation, til miljøministeren
Der er efter ministeriets opfattelse ikke tale om inhabilitet, når kommunen giver udledningstilladelser
til vandselskaber bl.a. fordi det følger af miljøbeskyttelsesloven. Dertil kommer, at de kommunale
vandforsyninger blev selskabsudskilt fra kommunerne ved aftalen for en mere effektiv vandsektor i
2009 (aftalt i 2007 mellem Venstre, Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten). Det skulle sikre en klar adskillelse mellem kommunernes
skattefinansierede myndighedsudøvelse og vandsektorens brugerfinansierede forsyningsaktiviteter.
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
2