Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. august 2020
Miljøministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 1132 (MOF alm. del) stillet 30. juni 2020 efter
ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 1132
”Vil
ministeren oversende på kommuneniveau, hvor mange overløb der har været på kloak,
fordelt på planlagte og utilsigtet samt på antal og kubikmeter?”
Svar
Vedlagt er en liste over, hvor mange kubikmeter spildevand fortyndet med regnvand, der er udledt ved
overløb i 2019 fordelt på kommuneniveau. Der er ikke valide tal for selve antallet af overløb, da det
ikke er et krav, at kommunerne skal indberette dette. Der var i 2019 to planlagte udledninger af
spildevand i hhv. Bornholms Regionskommune (6.499 m3) samt Odsherred Kommune (mængde ikke
oplyst). Dertil blev der givet tilladelser af Køge Kommune og Guldborgsund Kommune, der dog ikke
blev anvendt.
Jeg har tidligere igangsat en række projekter, der skal give bedre data om overløb, hvilket skal
forbedre den fremtidige regulering:
Opdateret PULS-databasen hvor kommunerne indberetter overløb i.
Igangsat en undersøgelse for at nedbringe usikkerheden på data om overløb gennem bedre
modeller og målinger.
Ændret spildevandsbekendtgørelsen, så kommunerne er endnu stærkere forpligtet til at
indberette data end tidligere.
Og datagrundlaget bliver forbedret for næste generations vandplaner ved at lave ekstra
faunaklassevurderinger og besigtigelser ved overløb.
Jeg vil også fremadrettet have fokus på overløb af spildevand, og hvilke data kommuner og forsyninger
skal indberette.
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk