Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1126 (MOF alm. del) stillet 26. juni 2020 efter ønske fra
ikkemedlem Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 1126
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor der kun er krav om et lovpligtigt tilsyn med biogasanlæg
hvert tredje år, da anlæggene gennem årene er blevet væsentligt større, og hvor fejl
ved anlæggene kan resultere i udslip af betydelige mængder af biogassaft til omgivelserne
og vandmiljøet, og vil ministeren overveje at fastsætte regler om oftere tilsyn?”
Svar
Jeg kan oplyse, at miljøtilsynet med biogasanlæg følger samme frekvens som for andre virksomheder.
Reglerne er fastlagt i bekendtgørelse om miljøtilsyn, der beskriver den danske miljøtilsynsmodel for
regelmæssige tilsyn. Tilsynsmodellen sikrer, at der som minimum føres tilsyn med de potentielt mest
miljøtunge virksomheder minimum én gang inden for en treårig-periode, hvilket som udgangspunkt
omfatter alle knap 6.000 godkendelsespligtige virksomheder, herunder også godkendelsespligtige
biogasanlæg. Dette minimumskrav gennemfører tilsvarende krav i direktivet for industrielle
emissioner 2010/75/EU.
Herudover fører kommunerne regelmæssigt tilsyn med knap 20.000 andre mindre miljøtunge
virksomheder, minimum én gang inden for en 6-årig periode.
En virksomhed kan få hyppigere tilsyn ud over minimumsbesøget. Om virksomheden skal have flere
tilsyn i de mellemliggende år, fastlægges på grundlag af myndighedens risikoscore af den konkrete
virksomhed. Risikoscoren fastlægges på grundlag af dels sandsynligheden for, at der sker en
forurening, dels konsekvensen af en potentiel miljøforurening. Princippet er, at virksomheder med
højst risikoscore oftest får tilsyn. Der er således allerede mulighed for at føre hyppigere tilsyn på de
biogasanlæg, hvor risikovurderingen peger på et behov.
Jeg har ikke kendskab til generelle udfordringer med miljøtilsynet på biogasanlæg og har på den
baggrund ikke planer om at fastsætte nye regler.
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mfvm.dk