Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1125 (MOF alm. del) stillet 26. juni efter ønske fra Mai
Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 1125
”Vil
ministeren oversende en skematisk oversigt over, hvor mange kubikmeter der årligt de
seneste 10 år og samlet set er blevet klappet i Lillebælt, herunder omfanget af miljøfarlige
stoffer og næringsstoffer, og vil ministeren endvidere oplyse, hvordan klapningen påvirker
økosystemet/havmiljøet i naturpark Lillebælt, og i hvilket omfang det forhindrer målopfyldelse
i det givne vandområde, og vil ministeren oplyse, hvilke alternativer til klapning der
findes?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”
Ved ansøgning om genplacering af havbundsmaterialer (bypass, nyttiggørelse og klapning) vurderer
Miljøstyrelsen det opgravede materiale i forhold til tørstofprocent, glødetab (angivet i % af tørstof) og
miljøfremmede stoffer. I forhold til miljøfremmede stoffer vurderer Miljøstyrelsen forureningsgraden
af opgravningssedimentet, dvs. indholdet af miljøfarlige stoffer, idet der tages udgangspunkt i
klapvejledningens liste over miljøfarlige stoffer i sediment. For ansøgninger om genplacering af
havbundsmateriale er det ikke normal procedure at bede ansøger om at undersøge sedimentet for
næringssalte (kvælstof og fosfor).
Af tabel 1 til 4 fremgår en skematisk oversigt over klappede mængder på fire klappladser i Lillebælt for
perioden 2013-2019. Data er kun leveret for en periode på 7 år, da opgørelsesmetoden blev ændret ved
overgangen til 2013. Af den grund kan data fra før 2013 ikke sammenstilles med data fra perioden
2013-2019.
Tabel 1. Mængder og nettotilførsel af miljøfarlige stoffer til klapplads Trelde Næs K_164_01.
PAH, PCB og TBT er angivet som bruttotal*.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk