Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. august 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1122 (MOF alm. del) stillet
d. 26. juni 2020 efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 1122
”I
DR-dokumentaren
”Det store svinerige” fra 2014 fortæller daværende direktør for Landbrug
& Fødevarer, at L&F arbejder målrettet på at nedbringe tallet på 25.000 døde pattegrise
om dagen i Danmark, og at de har en klar målsætning om, at tallet skal være reduceret
i 2020. Det er seks år siden nu. Vil ministeren redegøre for, om og i så fald hvordan
landbruget har levet op til målet om at reducere pattegrisdødeligheden, og hvad vil ministeren
konkret gøre for at mindske pattegrisdødeligheden i Danmark?”
Svar
Jeg må desværre konstatere, at det er gået den forkerte vej med dødeligheden hos pattegrise de seneste
år. Den totale pattegrisedødelighed var ellers faldende frem til 2016, men igennem de sidste tre år er
der igen sket en stigning.
Tidligere fødevareminister Dan Jørgensen lancerede i 2014 en handlingsplan for bedre dyrevelfærd for
svin (2014-2020), som havde til formål at sikre en dansk svineproduktion, hvor dyrevelfærd og vækst
går hånd i hånd. I handlingsplanen er der en række mål med tilhørende initiativer fordelt på 10
indsatsområder. Ét af indsatsområderne er at hæve overlevelsesraten med én pattegris per kuld i
2020. Dette mål har vist sig udfordrende, og jeg må konstatere, at det ikke er realistisk at nå målet.
Til trods for det mangeårige fokus på at hæve andelen af overlevende pattegrise pr. kuld, er der
desværre ikke lette løsninger, som hurtigt kan vise en positiv effekt.
Jeg er i gang med overvejelser vedrørende opfølgning på Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin,
og jeg vil blandt andet se nærmere på, hvordan vi kan bruge erfaringerne fra arbejdet med
handlingsplanen.
Mogens Jensen
/
Paolo Drostby
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk