Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2227828_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. juli 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1121 (MOF alm. del) stillet den 26. juni 2020 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V) og Orla Østerby (KF).
Spørgsmål nr. 1121
Vil ministeren sikre, at landbruget også denne sommer får adgang til de nedsivningsmidler, der er
nødvendige for at undgå kartoffelsygdomme under de nødvendige betingelser for at sikre en sikker
anvendelse i forhold til miljø og sundhed, og vil ministeren sikre en meget hurtig godkendelse, så
kartoffelavlerne kan få vished for, at de kan gennemføre produktionen af kvalitetskartofler?
Svar
Vi skal være helt sikre på, at der ikke bliver givet dispensationer eller godkendelser til midler, der
skader vores miljø eller vores sundhed. Rigsrevisionen rejste i december 2019 en hård kritik af Miljø-
og Fødevareministeriets forvaltning på sprøjtemiddelområdet efter en undersøgelse af perioden 2011-
2018.
Det er afgørende for mig, at vi kan være helt sikre på, at dispensationer bliver givet på et korrekt fagligt
grundlag. Derfor har jeg igangsat en ny midlertidig procedure, hvor Miljøstyrelsen sender sine
vurderinger af dispensationer til eksternt kvalitetstjek, før de træffer endelig afgørelse. Den procedure
kører, indtil der er lavet et gennemsyn af overvågnings- og godkendelsessystemet for sprøjtemidler,
der udføres af eksterne eksperter.
Den 17. juli 2020 har Miljøstyrelsen givet dispensation til, at kartoffelavlerne i 2020 kan anvende
Reglone i en lav dossering, som Miljøstyrelsen vurderer er sikker for mennesker og for miljø.
Vurderingen har været til ekstern kvalitetstjek iht. opfølgning på Rigsrevisionens beretning fra
december 2019. Der henvises i øvrigt til svaret på MOF alm. del spm. 1117.
./.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk