Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. juli 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1118 (MOF alm. del) stillet den 26. juni 2020 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V) og Orla Østerby (KF).
Spørgsmål nr. 1118
”Kan
ministeren bekræfte, at nedsivning af kartofler til lager herunder læggekartofler er af afgørende
betydning for en produktion af sygdomsfri kartofler i Danmark?”
Svar
Jeg henholder mig til et bidrag fra Institut for Agroøkologi, som har oplyst følgende: "Det er afgørende
for kvaliteten af kartofler, der skal lagres, at knoldene er ensartet skindfaste ved optagning, hvilket
forudsætter, at væksten af kartoffeltoppen kan standses effektivt forud for optagning uden
efterfølgende genvækst. Det er vigtigt, at både blade, stængler og udløbere er nedvisnet ved høst.
En utilstrækkelig nedvisning øger risikoen for skader på knoldene ved optagning, hvilket fremmer
infektioner med rådfremkaldende svampe og bakterier og dermed også muligheden for at lagre
kartoflerne. Endvidere øges risikoen for virusinfektion, som kan betyde kassation af læggekartofler".
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk