Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2224275_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. juli 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1105 (MOF alm. del) stillet 24. juni 2020 efter ønske fra
Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 1105
”Kan
ministeren bekræfte, at uanset hvilke beslutninger Viborg Kommune beslutter vedrørende
vandindvindingstilladelse og fortsat drift af Tangeværket, og hvilke tidsfrister værket gives for
indsamling af oplysninger, så skal der fra statslig side træffes beslutning om Tange Sø / Gudenåens
fremtidige status efter vandrammedirektivet senest i forbindelse med 3. vandområdeplan for 2021-27,
jf. artiklen ”Viborg Kommune har bolden” fra Viborg Stifts Folkeblad den 6.
marts 2019 (www.viborg-
folkeblad.dk/artikel/viborg-kommune-har-bolden)?”
Svar
Tangeværket er i de nugældende vandområdeplaner (2015-2021) registreret som en spærring, som
forhindrer målopfyldelse i dele af Gudenåen.
Tange Sø og tilstødende vandløbsstrækninger skal
i henhold til EU’s vandrammedirektiv
som
udgangspunkt nå god tilstand. Hvis god tilstand ikke kan nås uden betydelig negativ indvirkning på
Tangeværket, vil der efter omstændighedernes kunne fastlægges et mål om godt potentiale. Der kan
også i særlige tilfælde fastlægges et mindre strengt mål end god tilstand eller godt potentiale.
I tredje generation vandområdeplaner 2021-2027 skal der tages stilling til revision af gældende
miljømål og indsatsprogram for bl.a. Tange Sø og tilstødende vandområder og hvilke indsatser, der
skal til for at opnå målopfyldelse. Udkast til vandområdeplanerne for 2021-2027 sendes i offentlig
høring med udgangen af februar 2021.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk