Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2233623_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. august 2020
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1104 (MOF alm. del) stillet
den 23. juni 2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1104
”Hvad
kan ministeren oplyse om status på situationen aktuelt og de tidligere iværksatte initiativer med
henblik på fortsat at sikre slagteri på Bornholm og tilstrækkelig stor landbrugsproduktion, herunder
animalsk produktion på Bornholm, som grundlag for fortsat slagterivirksomhed og fødevaresektor på
øen?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Landbrugsstyrelsen, som baseret på egne aktiviteter samt information fra
Fødevarestyrelsen og Erhvervsministeriet oplyser at:
”Danish
Crown i Rønne (herefter DC Rønne) beskæftiger aktuelt ca. 200 medarbejdere. Herudover har
Fødevarestyrelsens Kødkontrol fastansat et kontrolpersonale på 10 på slagteriet. Med en vis
usikkerhed skønnes dette slagteri og underleverandører hertil at udgøre ca. 350-400 arbejdspladser på
Bornholm. DC Rønne har en slagtekapacitet på 2.300 slagtesvin om dagen.
Nedenfor i tabel 1 fremgår en oversigt over det årlige slagtetal i perioden 2013-2020.
Opgørelsesperioden er valgt ud fra, at der i 2014 blev udformet en redningsplan for DC Rønne efter at
Danish Crown havde overvejet en lukning af slagteriet.
Tabel 1: slagtetal for 2013-2020 i Danish Crown i Rønne (fra Fødevarestyrelsens Kødkontrol)
År
Antal slagteenheder*
Indeks for slagtetal
(indeks 100 = slagtetal for 2013)
2013
480.108
100
2014
474.758
99
2015
490.367
102
2016
512.726
107
2017
519.834
108
2018
529.681
110
2019
512.035
107
2020
533.000
111
*Slagtetallet er opgjort i antal slagteenheder. En slagteenhed svarer til én gris (for 2013-2019 er angivet det
faktiske slagtetal for 2013-2019 ud fra regnskabet, og for 2020 er angivet det forventede slagtetal på baggrund af
budgettallet).
Tabellen viser, at slagtetallet i årene efter 2014 ligger mellem 2 og 11 pct. over niveauet for 2013
(indeks 100), herunder at det forventede slagtetal for 2020 forventes at ligge 11 pct. over niveauet i
2013.
Endvidere skal det nævnes, at der på Bornholm endvidere findes slagtehuset Hallegård Produktion
ApS, der erfaringsmæssigt slagter forskellige dyrearter (svin, kvæg, geder, hjorte, får og lam), og den
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1104: Spm. om status på initiativer for at der fortsat kan være slagterivirksomhed og fødevaresektor på Bornholm, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
samlede slagteaktivitet er kun en brøkdel af aktiviteten på DC Rønne, i størrelsesordenen 1 promille af
den samlede aktivitet på DC Rønne. Fødevarestyrelsen har ikke fast kontrolpersonale i Hallegård, da
der kun slagtes sporadisk, så kontrollen udføres i forbindelse med de periodiske slagtninger.
I forhold til initiativer, der er iværksat for at sikre slagterier og landbrugsproduktion, har landbrugere
på Bornholm mulighed for at modtage landbrugsstøtte på lige fod med andre i sektoren. Landbrugere
med jord på Bornholm har ud over den almindelige støtte mulighed for at få yderligere støtte, der er
specielt rettet mod landbrugsjord på visse øer. Denne særlige støtte er i 2020 på 494 kr. pr. ha. op til
100 ha. pr. bedrift.
Under landdistriktsprogrammet findes der flere projektstøtteordninger, som landbrugere på
Bornholm har haft mulighed for at søge, f.eks. har landbrugere kunnet søge om støtte til
modernisering af slagtesvinestalde og kvægstalde, som bl.a. kan være med til at styrke bedrifternes
levetid og ressourceeffektivitet og tilmed øge produktiviteten.
Derudover kan det nævnes, at der i 2017 blev indført en ny husdyrregulering. Reguleringen giver
husdyrproducenterne mulighed for at opnå større fleksibilitet, hvis de søger om en miljøgodkendelse
efter den nye lov. Dette kan medvirke til at øge produktionen af slagtesvin fra de eksisterende
husdyrproducenter.
Endeligt har regeringen i samarbejde med erhvervslivet i august 2020 nedsat Forum for genstart af
dansk eksport, der skal hjælpe berørte danske virksomheder igennem coronakrisen. Samtidig etablerer
regeringen en række genstartsteams, der repræsenterer hver sit erhvervsområde, heriblandt et fra
fødevaresektoren. Hvert genstartsteam skal komme med indspil til regeringen om, hvordan de mener,
at regeringen kan hjælpe med at løse de udfordringer, de står overfor som følge af coronakrisen og
skabe de bedste forudsætninger for at danske eksportvirksomheder fortsat står stærkt på det globale
marked.
Arbejdet følger op på Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuliinitiativer og eksportinitiativer af
15. juni indgået mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Det Konservative Folkeparti og Alternativet.”
Mogens Jensen
/
Louise Piester
2