Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-12604
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1481 stillet den 18. juni af Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. S 1481
”Mener
ministeren ikke, at man bør stoppe klapning af så store mængder af slam
–
som f.eks.
360.000 tons i Lillebælt
–
indtil ministeren har sin strategi for miljøfarlige stoffer klar?
(Spm. nr. S 1481).”
Svar
Tilladelser til klapning forudsætter, at det er natur- og miljømæssigt forsvarligt. Inden der gives
tilladelse til klapning, vurderer Miljøstyrelsen derfor klapningens potentielle påvirkninger af
miljøet. I vurderingen inddrages materialets indhold af miljøfarlige stoffer og spredning af
materialet i havmiljøet. Med den eksisterende regulering foretages der derfor en række
vurderinger af den potentielle miljømæssige påvirkning forud for en afgørelse om klapning.
Vi skal løbende sikre, at vores regler er tidssvarende. Helt konkret, har jeg allerede inden, jeg
hørte om den verserende sag i Lillebælt bedt Miljø- og Fødevareministeriet om at fastsætte
miljøkvalitetskrav for flere stoffer, end der er krav for i dag. Dette arbejde vil danne grundlag for i
langt større udstrækning at kunne vurdere tilstanden for miljøfarlige stoffer i vand- og
havmiljøet. De nye miljøkvalitetskrav forventes også bl.a. at kunne få betydning for den
fremtidige forvaltning af klapningstilladelser.
Det er vigtigt for mig, at vi passer godt på vores havmiljø. For at imødekomme den store
interesse, der pt. er for klapområdet, har jeg bedt ministeriet udarbejde en sammenhængende
beskrivelse af, hvordan klapområdet administreres i dag. Beskrivelsen vil blive oversendt til
Folketinget forventeligt i august.
Derudover kan jeg henvise til min besvarelse af S 1500.
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk