Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-12287
Den 3. juli 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1052 (MOF alm. del) stillet 15. juni efter ønske fra Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 1052
”
Vil ministeren redegøre for, om det at klappe slam ved Trelde Næs er foreneligt med, at området er
en del af Danmarks Naturkanon?”
Svar
Vi skal selvfølgelig passe godt på vores havmiljø, og de naturperler som vi sætter stor pris på fx som
Trelde Næs og Trelde Skovene. Det gælder også, når vi foretager aktiviteter som klapning.
En tilladelse til klapning skal derfor også gives på et grundlag, der er natur- og miljømæssigt
forsvarligt. Inden der gives tilladelse til klapning, vurderer Miljøstyrelsen derfor klapningens
potentielle påvirkninger af miljøet. I vurderingen inddrages materialets indhold af miljøfarlige stoffer
og spredning af materialet i havmiljøet. Miljøstyrelsen foretager en samlet vurdering af klapningens
potentielle påvirkning af vandområdets økologiske- og kemiske tilstand. Dette gøres for at sikre, at
klapningen bl.a. ikke hindrer målopfyldelse i vandområdet, eller forringer naturtyper eller
artslevesteder henholdsvis forstyrrer arter, som er på udpegningsgrundlaget i Natura-2000 områder.
Med den eksisterende regulering foretages der derfor vurderinger af den potentielle miljømæssige
påvirkning forud for, at der træffes afgørelse i forhold til en ansøgning om tilladelse til klapning.
I forbindelse med den konkrete sag om Kolding Kommunes ansøgning om klapning ved Trelde Næs,
har Miljøstyrelsen endnu ikke truffet afgørelse. Miljøstyrelsen vil i forbindelse med sagsbehandlingen
sikre, at der er et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at træffe afgørelsen. Miljøstyrelsen har i
behandlingen inddraget relevante myndigheder, herunder kommunerne i Fredericia og Middelfart, og
jeg vil godt opfordre til, at der er en god dialog om sagen mellem de berørte parter, som også er hørt i
sagen.
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk