Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-12287
Den 3. juli 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1099 (MOF alm. del) stillet 23. juni efter ønske fra
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 1099
”Hvad
kan ministeren oplyse om den tilgængelige teknologi til udnyttelse af klapmaterialer, herunder
landbaserede løsninger, hvor materialet nyttiggøres som erstatning for virgine råstoffer? Danmark har
et stort behov oprensning af havne og sejlrender og derfor en særlig dobbeltinteresse i at udvikle
bæredygtige alternativer til at flytte rundt på forurening i danske farvande i forhold til vedligeholdelse
af skibsruter og havne og udvikling af rense- og genanvendelsesteknologi, herunder også til eksport.
Der er samtidigt et potentiale for at reducere udvinding af råstoffer til søs.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser:
”Miljøstyrelsen
har opgjort indberettede mængder af klappet, bypasset og nyttiggjort materiale, som
optages i forbindelse med oprensning og uddybning af havne og sejlrender i perioden fra 2016-2018. I
denne periode nyttiggøres ca. 40% af materialet på land. De resterende mængder klappes (ca. 50%),
eller benyttes til nyttiggørelse og bypass på søterritoriet (ca. 10%).
Nyttiggørelse på land sker hovedsageligt i anlægsprojekter og som tilsætning i cementproduktionen.
Dele af materialet benyttes til kystbeskyttelse, eller genplaceres nedstrøms optagningsstedet, så
sedimentet hjælpes videre i dets naturlige vandring på havbunden (processen kaldes bypass). Anden
kendt nyttiggørelse er etablering af fugleøer i naturprojekter.
Der bliver i dag ikke stillet krav om, at ansøger skal gennemføre en rensning af sedimentet eller
nyttiggøre uegnede materialer. En væsentlig andel af de havbundsmaterialer som optages fra havne og
sejlrender består af finkornet materiale. Dette materiale har som reglen så ringe stabilitet, at det er
mindre egnet til nyttiggørelse i anlægsprojekter. Da hovedparten af forureningen er bundet i netop det
finkornede materiale, vil det derfor sjældent være relevant at rense finkornet materiale med henblik på
nyttiggørelse. Det grovkornede sand kan ofte nyttiggøres uden behandling.
Ansøgere bliver altid bedt om at redegøre for mulighederne for at nyttiggøre egnede fraktioner af
sedimentet. Nyttiggørelse er i nogle tilfælde udfordret af, at der ikke er samtidighed mellem optagning
af havbundsmaterialet og eventuelle anlægsprojekter, hvor sedimentet ville kunne anvendes. Et krav
til ansøger om rensning af sediment eller et krav om nyttiggørelse på et tidspunkt, hvor der ikke er
modtagere til materialet, ville derfor samtidigt medføre et behov for transport og lagring af
sedimentet, indtil rette aftager kan findes.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk