Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2234943_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1098 (MOF alm. del) stillet 23. juni efter ønske fra
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 1098
Vil ministeren redegøre for modellerne for spredning af sediment, der er anvendt i
miljørapporten til ansøgningen om klapning ved Trelde Næs i forbindelse med projekt
Marina City i Kolding, og herunder besvare følgende spørgsmål:
1) Hvor troværdig er resultatet af MIKE21-modelresultaterne (fjernfeltmodellering), hvor
der er anvendt en 2 dimensional model, som ikke beskriver lagdeling, ikke viser tidsserier
for randbetingelser, begrunder de konkret valgte perioder, viser modelparametre (friktion,
dispersion, turbulensbeskrivelse), viser kalibrering/validering/usikkerhed?
2) Hvilke erfaringer har ministeriet med nærfeltsmodellering med den specialmodel, som
er anvendt, og som tilsyneladende er helt ny på markedet? Dokumentationen af denne
model mangler i rapporten, og der er ikke anført en valid kildehenvisning til en teknisk
manual eller dokumentation af modellens validitet, der er ikke præsenteret nogen form for
kalibrering/validering eller usikkerhedsberegning, og der er ingen sammenligning med
feltmålinger. Derudover er præsentationen af resultaterne yderst forvirrende og ikke
systematisk. Der er anvendt tre forskellige modeller, to strømretninger samt to sæsoner.
Det er ikke angivet, hvilken sandsynlighed der gælder for hvilke tilfælde, og hvordan
udfaldet kommer til at se ud, når man vægter situationerne med deres respektive
sandsynligheder.
3) Anvendes de angivne modeller ved andre ansøgninger om klaptilladelser, eller kan de
anvendes i fremtiden, og i givet fald hvilke videnskabelige”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Indledningsvist skal det oplyses, at Miljøstyrelsen ikke har
færdig behandlet den konkrete ansøgning
fra Kolding Kommune om klaptilladelse til uddybningsmaterialer fra anlæg af en ny havn i Kolding
Fjord endnu og derfor ikke kan svare uddybende på spørgsmålene om modelberegningerne, som ligger
til grund for ansøgningen.
Der er generelt metodefrihed ved ansøgninger, og alternativer eller supplementer til de mest brugte
hydrauliske modeller kan derfor benyttes, hvis det giver et retvisende billede af de hydrauliske forhold
i forbindelse med en ansøgning om klapning.
I den konkrete sag har ansøger vedlagt en beskrivelse af Mike 21 modelleringens opsætning, herunder
tidsserier for randbetingelser, friktion, dispersion og turbulens. Denne kan sammen med validering af
modelleringen ses i bilag 6 i publikationen, ”Sedimentspredning
i Kolding Fjord, marina City. Niras,
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1098: Spm. om ministeren vil redegøre for modellerne for spredning af sediment, der er anvendt i miljørapporten til ansøgningen om klapning ved Trelde Næs i forbindelse med projekt Marina City i Kolding, til miljøministeren
2234943_0002.png
12. februar 2019.” Publikationen ses på Kolding Kommunes hjemmeside.
Link:
(https://www.kolding.dk/nyheder-aktuelt/nyheder-planer-og-projekter/marina-city-offentlig-horing-
af-miljorapport-samt-forslag-til-tillaeg-8-til-kommuneplan-2017-2029-og-lokalplan-0042-21-marina-
city-et-blandet-byomrade-og-lystbadehavn).
Miljøstyrelsen har endnu ikke vurderet dette materiale.
Nærfeltsmodellen fra Niras er tidligere udarbejdet til Naturstyrelsen, som et simpelt værktøj til at
modellere sedimentspredning i forbindelse med mindre klaptilladelser. Når der ansøges om tilladelse
til klapning af større mængder, pålægges ansøger at udføre nødvendige modelleringer.
Miljøstyrelsen igangsatte i 2019 et forarbejde med henblik på opdatering af klapvejledningen.
Vejledningen skal bl.a. sætte rammer for betingelser for benyttelse af hydrauliske modeller i
forbindelse med opgravning og klapning
af havbundsmaterialer.”
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
2