Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-12287
Den 3. juli 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1067 (MOF alm. del) stillet 19. juni efter ønske fra Nils
Sjøberg (RV).
Spørgsmål nr. 1067
”Naturpark
Lillebælt er godkendt af Friluftsrådet som Dansk Naturpark den 11. december
2017. Inden da har kommunerne arbejdet som pilotpark siden 2014 med dialog og afklaringer
af den naturparkplan, som Naturpark Lillebælt nu styrer efter. Vil ministeren redegøre
for den aktuelle situation med klapning, havbrug som overskrider miljøgrænsen, og
markant iltsvind de sidste to år? Vil ministeren herunder oplyse, hvor meget kommunerne
Hedensted og Horsens konkret udleder af spildevand?”
Svar
Det er vigtigt for mig, at den danske natur er til for alle, og at der er adgang til, at man kan opleve og
nyde den omkringliggende natur. Derfor sætter jeg også stor pris på det fokus, som Friluftsrådet sætter
på den danske natur med naturparkerne, herunder Naturpark Lillebælt.
Vi skal passe på naturen både over og under vandet. Det iltsvind, vi oplevede sidste efterår i de indre
danske farvande, understreger, at der er behov for at nedbringe udledningerne af næringsstoffer.
Udbredt iltsvind forudsætter en forudgående stor tilførsel af næringsstoffer, men også vind og vejr
spiller en rolle. Det vil ikke være muligt helt at undgå iltsvind, da der altid vil være risiko for iltsvind i
varme, vindstille somre.
Havbrug bidrager kun til en mindre del af de samlede udledninger af næringsstoffer til Lillebælt.
Havmiljøet er imidlertid presset af udledningen af næringsstoffer, og det bekymrer mig. Jeg har derfor
også meldt ud, at jeg ikke ser for mig, at vi får flere eller større havbrug. Det gælder også i Lillebælt.
Det er vigtigt for mig, at der er styr på kontrollen med havbrugene. Handleplanen for oprydning i
havbrugssektoren, som et flertal i Folketinget står bag, har netop til formål at styrke kontrollen med
havbrug ved at stramme op på kravene til tilsyn og indberetninger m.v. Dette skal understøtte, at vi får
det mest præcise overblik over havbrugenes udledninger.
I forhold til spørgsmålet om klapning har jeg forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der kan oplyse, at
Trelde Næs Klapplads ligger nordøst for Naturpark Lillebælt. Der er i dag 6 aktive tilladelser til at
klappe på Trelde Næs klapplads, og der er udstedt én tilladelse, som er påklaget til Miljø- og
Fødevareklagenævnet. I alt er der således tilladelse til at klappe 304.500 m
3
.
I skemaet ses en oversigt over tilladelsesindehavere af de enkelte tilladelser, den tilladte mængde, der
må klappes, samt i hvilken periode tilladelsen er gældende. Desuden er det angivet, om der er en
begrænsning for, hvor meget der må klappes årligt.
Tabel 1. Tilladelser til klapning d.d. på klapplads Trelde Næs
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk