Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-12287
Den 3. juli 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1096 (MOF alm. del) stillet 23. juni efter ønske fra
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 1096
”
Vil ministeren oplyse, hvor mange kg cadmium, bly, zink og andre naturligt forekommende stoffer,
og hvor mange kg TBT og andre menneskeskabte stoffer er gennem årene dumpet på klappladsen
K_164_01, Trelde Næs, og hvor mange tons dumpet havbundsmateriale indeholdende forurenende
stoffer befinder sig stadig på klappladsen, og hvor meget har havdybden ændret sig som følge heraf,
samt hvor meget er spredt udenfor klappladsen? Ministeren bedes fremsende en fortegnelse over
samtlige klaptilladelser til området og oplyse, hvordan tilladelsespraksis har ændret sig over årene.”
Svar
Jeg har forelagt Miljøstyrelsen spørgsmålet, der oplyser:
”En
klapplads kan ikke sammenlignes med et deponi, men er et areal på søterritoriet inden for hvilken
tilladelseshaver har lov til at klappe materialet i henhold til tilladelsens fastsatte vilkår. Da klappladsen
ikke har nogle fysiske afgrænsninger, vil materialet følge områdets naturlige sedimentvandring og til
en vis grad vandre uden for selve klappladsen. Miljøstyrelsen har derfor ingen tal på, hvor meget
materialet har spredt sig uden for klappladsen.
Miljøstyrelsen stiller i alle klaptilladelser vilkår om mindstedybden på klappladsen af hensyn til
sejladssikkerheden i området. Alle tilladelsesindehavere skal efter endt klapning indberette
mindstedybden på klappladsen, således at Miljøstyrelsen kan holde øje med, om en klapplads er ved at
være fyldt. I større sager, som fx Baltic Pipe, har Miljøstyrelsen stillet krav om, at der efter endt
klapning skal foretages en dybdeopmåling senest 2 måneder efter endt klapning.
Miljøstyrelsen har i sin administrationspraksis fulgt vejledning fra By- og Landskabsstyrelsen af 14.
juni 2008, om dumpning af optaget havbundsmateriale
–
klapning.
I 2015 blev loven om kystbeskyttelse ændret til også at omfatte begrebet ’bypass’. Ændringen kom i
LOV nr. 178 af 24/02/2015, der trådte i kraft 1. juli 2015. Bypass omhandler kun havbundsmateriale,
der er vurderet af Miljøstyrelsen til at have en forureningsgrad, der ligger på niveau med omgivende
havbund. Hvis dette er tilfældet for en given ansøgning, oversender Miljøstyrelsen ansøgningen til
Kystdirektoratet, som vurderer ansøgningen med henblik på kystnær genplacering. Dette sker i
henhold til lov om kystbeskyttelse”.
./…
I øvrigt vil jeg henvise til min besvarelse af MOF alm. del 1067 og 1072 og min besvarelse af S 1480.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk