Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2224110_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-12287
Den 3. juli 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1072 (MOF alm. del) stillet 23. juni efter ønske fra René
Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 1072
”
Vil ministeren oversende kvantitative informationer om indhold af tungmetaller, næringssalte
som kvælstof og fosfor og det potentielle iltforbrug i forskellige typer af klapningsmateriale,
jf. sag om mulig klapning ved Trelde Næs i Fredericia?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser:
”Ved
ansøgning om genplacering af havbundsmaterialer (bypass, nyttiggørelse og klapning) vurderer
Miljøstyrelsen det opgravede materiale i forhold til tørstofprocent, glødetab (angivet i % af tørstof) og
miljøfremmede stoffer.
I forhold til miljøfremmede stoffer vurderer Miljøstyrelsen forureningsgraden af
opgravningssedimentet, dvs. indholdet af miljøfarlige stoffer, idet der tages udgangspunkt i
klapvejledningens liste over miljøfarlige stoffer i sediment. Se tabel 1 for de kvantitative informationer
om miljøfarlige stoffer i klappet materiale på Trelde Næs siden 2015.
Tabel 1. Mængder og nettotilførsel af miljøfarlige stoffer til Trelde Næs. (PAH, PCB og TBT er
angivet som bruttotal**, da nettoværdier ikke har kunnet udregnes for disse)
År
2015
2016
2017
2018
2019
Sum
Ton
1098,26
11696,23
24835,71
4015,20
52363,35
94008,76
m
3
3360
37100
30518
12284
64606
147868
Cd (kg) Hg (kg) As (kg) Cr (kg) Cu (kg) Pb (kg) Ni (kg) Zn (kg) PAH (kg) PCB (kg) TBT (kg)
0,452
2,570
2,691
1,653
1,373
8,739
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
1,90
10,82
11,33
6,96
5,78
36,78
0
0
0
0
0
0,00
11,02
62,62
65,56
40,27
183,37
362,83
0
0
0
0
0
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0
0
0
0
0
0,00
1,47
10,80
8,76
5,38
6,34
32,75
0
0
0
0
0
0,00
0,05
0,67
0,31
0,17
1,86
3,05
*) Indberetningen for 2019 er ikke afsluttet.
**) Ved nettotilførsel menes den ekstra tilførsel af forurening, som tilføres klappladsen.
Baggrundskoncentrationen i vandområdet fraregnes for at udregne den reelle tilførsel.
For ansøgninger om genplacering af havbundsmateriale er det ikke normal procedure at bede ansøger
om at undersøge sedimentet for næringssalte (kvælstof og fosfor). Dette skyldes, at langt den
overvejende del af kvælstofindholdet i sediment er uomsættelig.
Klapning af havbundssediment vurderes generelt ikke som et problem i forhold til iltsvind i danske
farvande. Lokalt på selve klappladsen og i den dominerende strømretning, kan frigjort iltforbrugende
materiale, så som planterester, døde smådyr etc. forårsage et øget iltforbrug, idet en mindre del af
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1093: Spm. om ministeren vil redegøre for dansk praksis vedrørende klapning af havbundsmateriale i relation til EU-lovgivningen og kommende strategi for farlige stoffer i vandmiljøet, og herunder redegøre for status for klapplads Trelde Næs (K_164_01), til miljøministeren
materialet hvirvles op i vandsøjlen under klapningen. I forbindelse med selve opgravningen og den
efterfølgende klapning af materialet vil der i et vist omfang blive frigivet næringsstoffer. Disse
næringsstoffer kan efterfølgende indgå i algeproduktionen og kan således sidenhen i forbindelse med
algernes nedbrydning føre til et øget iltforbrug ved bunden. Da klapning foregår fra skibstransporter,
som klapper med timers mellemrum og typisk fordelt over flere uger eller måneder, vil forbruget af ilt i
nedbrydningen af det organiske materiale ikke have vedvarende effekt uden for selve klappladsen, idet
den del af materialet, som ikke synker til bunds med det samme, driver med vandstrømmen som
sedimentskyer.”
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
2