Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-12958
Den 1. juli 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1079 (MOF alm. del) stillet 23. juni 2020 efter ønske fra
Lise Bech (DF).
Spørgsmål nr. 1079
”Vil
ministeren oplyse, hvorfra de miljøfremmede stoffer, der måles for, stammer? Der henvises til
ministerens svar på MOF alm. del - spørgsmål 410.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet til Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Som en del af den nationale vandmiljøovervågning måler Miljøstyrelsen for mere end hundrede
miljøfarlige stoffer og stofgrupper på omkring 470 lokaliteter i vandløb, søer og kystvande. Hvilke
stoffer og stofgrupper, der måles for på den enkelte lokalitet, beror på en faglig vurdering under
hensyn til de regler om overvågning af miljøfarlige stoffer, som følger af vandrammedirektivet. Der
gælder bl.a., at myndighederne skal overvåge prioriterede stoffer, der udledes i oplandet til
vandområderne, og andre forurenende stoffer, der udledes i oplandet i betydende mængder. De
prioriterede stoffer er udpeget på EU-niveau som stoffer, der kræver særlig opmærksomhed og en
særlig indsats.
De stoffer, som overvåges, og hvoraf nogle er udpeget som prioriterede stoffer, hører for de flestes
vedkommende ind under én af stofgrupperne 1-9 på vandrammedirektivets liste over de vigtigste
grupper af forurenende stoffer. Der er tale om meget forskellige stoffer lige fra metaller, som er
grundstoffer og naturligt forekommende, til komplekse syntetiske stoffer. Og lige så forskellige de er,
lige så forskellige er deres iboende egenskaber og derfor også deres anvendelse og dermed kilderne til
forurening. Nogle stoffer er således indeholdt i dagligdagsprodukter og frigives ved produkternes
anvendelse eller senere deponering som affald, mens andre stoffer anvendes eller bliver skabt som
biprodukter i fremstillingsindustrien og bortskaffes med spildevandet
–
enten direkte til vandmiljøet
eller via det kommunale renseanlæg. Nogle stoffer (pesticider) spredes tilsigtet i det åbne land og kan
derved utilsigtet tilføres vandmiljøet. Fælles for stofferne, som Miljøstyrelsen overvåger, er imidlertid,
at de enten er toksiske (giftige), hormonforstyrrende og/eller kræftfremkaldende og dermed skadelige
over for miljø og menneskers sundhed.
Aarhus Universitet udgav i 2015 en videnskabelig rapport om overvågning af miljøfremmede stoffer og
metaller i vandmiljøet
1
. Rapportens sammenfatning (s. 7-21) giver et overblik over forekomst og
1
Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet, NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012. Videnskabelig
rapport fra DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 142. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for
Miljø og Energi (2015) (https://dce.au.dk/udgivelser/vr/nr-101-150/abstracts/nr-142-miljoefremmede-stoffer-
og-metaller-i-vandmiljoeet-novana-tilstand-og-udvikling-2004-2012/).
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk