Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. juli 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1076 (MOF alm. del) stillet den 23. juni efter ønske fra
Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 1076
”Hvad
kan ministeren oplyse om indholdet af den kommende havstrategibeskyttelse af Øresund,
herunder hvilke aktiviteter der vil blive mødt med begrænsning udover råstofindvinding, f.eks.
skærpede krav til vandkvalitet og dermed udledninger fra renseanlæg og tab af næringsstoffer fra
landbrug, krav til sedimenternes tilstand og dermed forbud mod klapning af havbundsmaterialer
m.v.?”
Svar
Øresund er et unikt havområde, og det er derfor vigtigt, at vi beskytter Øresund. I 2018 besluttede den
daværende regering at udfase råstofindvinding i det nordlige Øresund og at udpege området som
beskyttet område under
EU’s
havstrategidirektiv. Udpegningen skulle fremtidssikre forbuddet mod
råstofindvinding samt det eksisterende forbud fra 1932 mod fiskeri med bundslæbende redskaber,
som dækker en stor del af området.
Endelig udpegning af Øresund som beskyttet område, herunder fastlæggelse af relevante
forvaltningstiltag, gennemføres som en del af havstrategidirektivets indsatsprogram i 2021.
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk