Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2235624_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-12913
Den 27. august 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1071 (MOF alm. del) stillet 22. juni 2020 efter ønske fra
Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 1071
”
I forlængelse af samrådet den 17. juni om farlige stoffer i vandmiljøet, jf. MOF alm. del - samrådsspm.
AA, bedes ministeren redegøre nærmere for indholdet i den kommende strategi for farlige stoffer i
vandmiljøet.
Ministeren tilkendegav i sin samrådstale, at: ”Danmark har desværre længe overhørt en
berettiget kritik af, at Danmark ikke ved nok om den kemiske tilstand. Kritikken går tilbage til
landerapporten fra 2012 om den første vandområdeplan, og den blev gentaget af EU-Kommissionen i
februar 2019. Kommissionen kritiserer, at mange danske vandområder og særligt vandløbsvand-
områder er i ”ukendt kemisk tilstand”. Dvs., at der mangler viden til at kunne vurdere, om miljøfarlige
stoffer udgør et miljøproblem for vandområderne. Det er en kritik, den tidligere regering ikke har
handlet på”.
a. Er det regeringens ambition at gå videre end EU-lovgivningens mindstekrav til fastsættelse af
bindende miljøkvalitetskrav til enkeltstoffer i sediment, biota og vand, og vil regeringen fastsætte
retsligt bindende miljøkvalitetskrav til samtlige enkeltstoffer og grupper af stoffer, som ud fra
videnskabelige og naturfaglige kriterier og på baggrund af forsigtighedsprincippet bør reduceres til
baggrundsniveau for naturligt forekommende stoffer og nær-nul for syntetiske, menneskeskabte
stoffer? I benægtende fald bedes ministeren oplyse, hvilke kriterier regeringen anvender for at
beskytte vandmiljøet, biodiversiteten og sundheden og de erhverv, der er afhængige af det.
b. Er ministeren enig i, at der i praksis skete et markant fald i beskyttelsesniveauet for farlige kemiske
stoffer, da amternes miljøkrav og tilstandsvurderinger blev afløst af det nuværende system, alene fordi
antallet af stoffer blev reduceret?
c. Vil ministeren tage initiativ til fuldt dækkende screening af kystvandene farlige stoffer med den
såkaldte non-target metode, således at der kan skabes et fuldstændigt overblik over den kemiske
tilstand i sediment og biota
–
og fersk- og saltvand, hvor det giver mening
–
og dermed et grundlag for
både regulering og overvågning og et mere sikkert grundlag for modellering?
d. Vil ministeren fremsende en liste over kendte ’hotspots’ for forurening af sediment og biota, med
angivelse af påvirket areal og om området er karakteriseret som stærkt modificerede som følge af den
kemiske tilstand eller af andre årsager?
- Punktudledninger fra industri og renseanlæg, Klappladser, Tidligere dumpninger af affald,
Jordforureninger og giftdepoter, Havne og skibstrafik
e. Ministeren bedes kommentere rapporten "Classification of 'chemical status' in Danish marine
waters" A pilot study. NIVA Denmark og Institut for bioscience, Aarhus Universitet, 2016
(https://niva.brage.unit.no/niva-xmlui/handle/11250/2422876). Hvordan adskiller rapportens
foreløbige konklusioner sig fra ministeriets viden? Har ministeriet kendskab til planer om at opdatere
og validere denne viden?
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1071: Spm. om indholdet i den kommende strategi for farlige stoffer i vandmiljøet, til miljøministeren
f. Hvad kan ministeren oplyse om miljøkvalitetskrav for enkeltstoffer og grupper af stoffer fastsat i
OSPAR og HELCOM eller andre regionale havmiljøkonventioner og FN samt i USA og Canada? Hvad
forhindrer en direkte overførsel til dansk lov af disse miljøkvalitetskrav uden at afvente fastsættelse af
EU-krav til stofferne? Ministeren bedes fremsende en liste over samtlige stoffer med miljøkvalitetskrav
for vand, biota og/eller sediment fastsat af Danmark, de øvrige nordiske lande, EU samt ovennævnte
fora.”
Svar
Svar spørgsmål a
Det er regeringens mål at opnå god miljøtilstand i vand- og havmiljøet, som Danmark er forpligtet til
efter vandrammedirektivet og havstrategidirektivet. Målet om god tilstand i overfladevand er med
hensyn til miljøfarlige stoffer opfyldt, når miljøkvalitetskrav (grænseværdier) for prioriterede stoffer
og andre miljøfarlige forurenende stoffer er overholdt. Desuden skal medlemsstaterne iværksætte
foranstaltninger med henblik på standsning eller udfasning af emissioner, udledninger og tab af
prioriterede farlige stoffer.
Der er på EU-niveau fastsat miljøkvalitetskrav for 45 prioriterede stoffer, som er udvalgt blandt
stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Derudover er Danmark
forpligtet til at fastsætte miljøkvalitetskrav og overvåge stoffer, der bliver udledt i ”signifikante
mængder”, dvs. påvirker danske vandområder negativt. De miljøfarlige stoffer, der er
miljøkvalitetskrav til i Danmark, fremgår af bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål.
Jeg har sat Miljøstyrelsen i gang med at tilvejebringe det faglige grundlag for fastsættelse af flere
miljøkvalitetskrav, end der er krav for i dag.
Svar spørgsmål b
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser, at Miljøstyrelsen ikke deler opfattelsen af, at
der er sket et fald i beskyttelsesniveauet for farlige kemiske stoffer, som angivet i spørgsmålet:
”Frem
til 1996 fastsatte de daværende amter i regionplanerne grænseværdier for miljøfarlige stoffer i
henhold til Miljøstyrelsens vejledning i recipientkvalitets-planlægning (1983). De af amterne fastsatte
grænseværdier gjaldt ikke nødvendigvis for alle overflade-vandområder, og nogle af dem varierede
amterne imellem. Miljøstyrelsen fastsatte i 1996 nationale miljøkvalitetskrav for alle stoffer og
stofgrupper opført på liste II i direktiv om farlige stoffer (76/464/EF), herunder bl.a. de stoffer, som
amterne havde fastsat grænseværdier for i regionplanerne. Der er sidenhen blevet fastsat nationale
miljøkvalitetskrav for et yderligere antal stoffer, og en del af de oprindeligt fastsatte krav er blevet
opdateret i overensstemmelse med ny viden og i henhold til EU-proceduren for fastsættelse af
miljøkvalitetskrav.”
Svar spørgsmål c
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Sammenlignet
med konventionelle målrettede metoder, hvor man kun får resultater for de stoffer,
som analysen er rettet mod, har
non-target-screening
fordelen ved at give mulighed for en bred
spektrumscreening uden forudgående viden om de tilstedeværende stoffer. Der ligger et meget
stort potentiale i at screene for både kendte og ukendte farlige stoffer i forhold til
myndighedsregulering og i overvågningssammenhæng.
Non-target-screening
er imidlertid ikke blot én klart defineret metode, men et mere overordnet
analyseprincip inden for hvilket, der løbende sker metodeudvikling. Selv om
non-target-screening
ofte
er anvendt i forskningssammenhæng, er analysemetoderne ikke så veludviklede og kvalitetssikrede,
2
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1071: Spm. om indholdet i den kommende strategi for farlige stoffer i vandmiljøet, til miljøministeren
2235624_0003.png
at
non-target-screening
kan anvendes til at udføre en "fuldt dækkende screening af kystvandene" eller
de ferske vandområder, hverken i vand, sediment eller biota.
Selv når analysemetoderne er etableret og kvalitetssikret, er der udfordringer, da metodologien ikke
er ligetil og kræver kvalificeret personale, især i forbindelse med databehandlingsprocessen, hvor
stofidentifikation i høj grad baseres på databaseoplysninger (suspect screening). Fremskridt med
software og arbejdsgange forventes inden for en kortere årrække at gøre
non-target-screening
mere
tilgængelig og fremme brugen af teknikken også inden for miljøovervågning.
Miljøstyrelsen deltager aktivt i flere projekter inden for
non target-screening,
herunder projekter med
henholdsvis AU, KU og i regi af de regionale havkonventioner HELCOM og OSPAR. I forbindelse med
projektet med KU afholder Miljøstyrelsen den 7. september 2020 en workshop, hvor der bl.a. sættes
fokus på de lovgivningsmæssige udfordringer med anvendelse af
non-target-screening
og
effektbaseret analyse i miljøovervågning.
Før
non-target-screening
kan implementeres i overvågningen, er det vigtigt at afdække, om alle
kemiske stofgrupper er inkluderet i
non-target-screening-metodologien
og på et tilstrækkeligt
kvalitetsniveau, således at vigtige stoffer ikke overses. Metoden kræver yderligere udvikling, og
Miljøstyrelsen kan på den baggrund ikke på nuværende tidspunkt anbefale implementering af
metoden i overvågningen.”
Svar spørgsmål d
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Vedlagte
bilag indeholder en liste over overfladevandområder (vandløb, søer og kystvande), for hvilke
miljømålet ikke er opfyldt som følge af overskridelse af et eller flere miljøkvalitetskrav fastsat for
sediment og/eller biota for miljøfarlige forurenende stoffer. Miljøstyrelsen har ikke konkret viden om
”hotspots” for
forurening af sediment og biota
med miljøfarlige forurenende stoffer.
Kilderne til den konstaterede forurening er under opsporing. Kommunerne gennemfører således i
2020 en opsporing af (punkt)kilder til miljøfarlige forurenende stoffer, som hindrer opfyldelse af
miljømålene, som led i en fastlagt indsats i VP2, jf. § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer.
Miljøstyrelsen er derudover i gang med at få gennemført et projekt om kvantificering af tilførsel af
miljøfarlige forurenende stoffer fra diffuse kilder til vandmiljøet. Den endelige rapport forventes at
give en større viden om, fra hvilke diffuse kilder de miljøfarlige stoffer i overfladevandet kommer, og
rapporten forventes at foreligge i efteråret 2020.”
Regionerne har i perioden 2014-2018 screenet ca. 37.000 kendte jordforureninger i Danmark for
trusler mod overfladevand. Regionernes arbejde med den indledende screening har resulteret i
udpegning af 1.228 jordforureninger, som potentielt udgør en risiko for målsatte vandområder, og
hvor den reelle risiko for vandområdet skal undersøges nærmere. Der skønnes på det foreliggende
grundlag at være mellem 50 og 100 forureninger, for hvilke en afværgeindsats kan være påkrævet.
Derudover findes der seks generationsforureninger, der dækker over de mest omfattende og
allerdyreste jordforureninger, som truer overfladevand. Det drejer sig om forureninger ved Høfde 42
(Vesterhavet), Cheminovas gamle fabriksgrund (Limfjorden), Rønland (Cheminovas nuværende
fabriksgrund) (Limfjorden), Grindsted (Grindsted Å), Kærgård Klitplantage (Vesterhavet) samt ved
Collstrop (Bramaholm Bæk og Esrum Sø).
Der henvises til rapport fra Danske Regioner, hvor der på side 32 præsenteres et kort over de i alt
1.234 udpegede lokationer:
https://www.miljoeogressourcer.dk/filer/lix/5143/14541_Regionernes_arbejde_med_jordforurening
_-_aarsrapport_2020_10.pdf.
./.
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1071: Spm. om indholdet i den kommende strategi for farlige stoffer i vandmiljøet, til miljøministeren
2235624_0004.png
Svar spørgsmål e
Rapporten "Classification
of 'chemical status' in Danish marine waters - A pilot study"
(NIVA Denmark
og DCE - Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, 2016) omhandler et test- og demonstrations-
scenarie af anvendelsen af et tilstandsvurderingsværktøj, CHASE.
Forfatterne har anvendt værktøjet på data fra det nationale overvågningsprogram (sediment, biota og
biologiske effekter) fra perioden 2009-2013, og præsenterer i rapporten resultaterne heraf i form af en
foreløbig (test)tilstandsvurdering af kystnære og semi-kystnære marine områder.
I vurderingsværktøjet anvendes der ud over EU’s miljøkvalitetskrav også tærskelværdier fra OSPAR og
USA. Det adskiller sig fra den tilgang, der benyttes for tilstandsvurderinger under
vandområdeplanerne og Havstrategi II. Her benyttes hovedsageligt de miljøkvalitetskrav, der er
fastlagt i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål (BEK. nr. 1625 af 19/12/2017). Dermed sikres
overensstemmelse mellem implementeringen af havstrategidirektivet og vandrammedirektivet.
Samtidig vurderes det ikke hensigtsmæssigt at anvende forskellige tærskelværdier for miljøfarlige
stoffer i forskellige marine vandområder (f.eks. i kystvand i regi af vandplaner og i danske åbne
havområder under hhv. OSPAR og HELCOM).
Hertil bemærkes at størstedelen
af OSPAR’s tærskelværdier er af ældre dato og ikke svarer til EU’s og
HELCOM’s, hvorfor kun enkelte af disse indgår i Havstrategi II.
Miljø- og Fødevareministeriet har igangsat et arbejde med at fastsætte miljøkvalitetskrav for flere
stoffer, end der er krav for i dag. Dette arbejde vil danne grundlag for i langt større udstrækning at
kunne vurdere tilstanden for miljøfarlige stoffer i vand- og havmiljøet.
Vurderingsværktøjet CHASE forventes at blive udviklet yderligere i regi af HELCOM og vil formentlig
anvendes i den næste regionale tilstandsvurdering. Miljø- og Fødevareministeriet vil i den forbindelse
tage fagligt stilling til anvendelsen af værktøjet.
Svar spørgsmål f
Som nævnt under svar på spørgsmål e) så er størstedelen
af OSPAR’s tærskelværdier af ældre dato og
svarer ikke
til EU’s og HELCOM’s, hvorfor kun enkelte af disse indgår i Havstrategi II. I OSPAR pågår
der et arbejde frem mod næste regionale tilstandsvurdering at revidere og udvikle yderligere
tærskelværdier. I den forbindelse inddrages der tærskelværdier fastsat andetsteds, herunder EU, USA
og Canada. Miljø- og Fødevareministeriet arbejder for at sikre overensstemmelse mellem
implementeringen af havstrategidirektivet og vandrammedirektivet, samt sikre, at der anvendes ens
vurderingsprincipper under HELCOM og OSPAR.
Samtidig har Miljø- og Fødevareministeriet igangsat et arbejde med at fastsætte miljøkvalitetskrav for
flere stoffer, end der er krav for i dag. Dette arbejde vil danne grundlag for i langt større udstrækning
at kunne vurdere tilstanden for miljøfarlige stoffer i vand- og havmiljøet. I Danmark fastsættes
miljøkvalitetskrav på basis af EU vejledning om fastsættelse af miljøkvalitetskrav. Faglige
arbejdsgrupper under HELCOM, OSPAR og EU er inddraget i arbejdet, for at sikre at al tilgængelig
viden medtages i de faglige vurderinger samt for at arbejde for harmonisering blandt landene i de
miljøkvalitetskrav der udvikles.
Miljøkvalitetskrav fastsat for vand, sediment og biota, som finder anvendelse i Danmark, fremgår af
tabel 3, 4 og 5 i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål (BEK. nr. 1625 af 19/12/2017).
De tre tabeller indeholder alle EU-fastsatte og nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for vand, sediment
og biota.
4
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1071: Spm. om indholdet i den kommende strategi for farlige stoffer i vandmiljøet, til miljøministeren
De EU-fastsatte miljøkvalitetskrav er for de fleste stoffer fastsat for koncentrationer i vand. Af faglige
årsager (stofkemiske, prøvetagningsmæssige og analysetekniske) overvåges en række af stofferne i
sediment og/eller biota. For nogle af disse stoffer er der nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for
sediment og biota, for andre af stofferne er der som tidligere nævnt ved at blive udarbejdet fagligt
grundlag for fastsættelse af miljøkvalitetskrav for sediment og biota.
Hvad angår miljøkvalitetskrav eller vurderingskriterier, som finder anvendelse i andre lande, kan
Miljøstyrelsen henvise til rapporten ”Assessment of hazardous substances in Danish sediment and
biota according to Norwegian, Swedish and Dutch quality standards” (DCE –
Danish Centre for
Environment and Energy, Aarhus University, 2019.
Samtidig kan der henvises til rapporten ”European
environmental quality standards (EQS) variability study” (DCE –
Danish Centre for Environment and
Energy, Aarhus University, 2016). I rapporten er der indsamlet miljøkvalitetskrav der anvendes blandt
EU's medlemsstater, og der ses på forskellen blandt værdierne.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
5