Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. juni 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1053 (MOF alm. del) stillet
den 18. juni 2020 efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 1053
”Det
fremgår af notat om godkendelse af zinkchelat af lysin og glutaminsyre som tilsætningsstoffer til
foder til alle dyrearter (MOF alm. del
–
bilag 572), at kobberchelat af lysin og glutaminsyre samt zink-
chelat af lysin og glutaminsyre ifølge EFSA bør betragtes som hud- og luftvejssensibiliserende og øje-
nirriterende, samt at EFSA vurderer, at stofferne vil kunne udgøre en risiko for brugere ved indånding
grundet et lille naturligt indhold af nikkel. Vil ministeren redegøre for, om man så helt kan udelukke,
at godkendelsen vil resultere i ringere dyrevelfærd, og når tilsætningsstofferne påvirker mennesker, er
der så en risiko for, at det også påvirker dyrene?”
Svar
Spørgsmålet er forelagt Fødevarestyrelsen, som oplyser at:
”EU
fastsætter regler for, hvad en virksomhed skal levere af dokumentation for at få vurderet og god-
kendt et fodertilsætningsstof. Herunder er der krav til dokumentation for, at tilsætningsstoffet er sik-
kert arbejdsmiljømæssigt.
Som angivet ovenfor kan kobberchelat af lysin og glutaminsyre samt zinkchelat af lysin og glutamin-
syre, ligesom visse andre tilsætningsstoffer, medføre arbejdsmiljøgener i relation til hud, øjne og luft-
veje, når de tilsættes foder i forbindelse med produktionen af foderblandinger. Dette er typisk fordi
tilsætningsstofferne tildeles i pulverform og dermed kan støve, hvilket kan udgøre et arbejdsmiljøpro-
blem. Når stofferne først er blandet i foderet, som oftest er i pilleform, vil støvpotentialet være væk el-
ler væsentligt reduceret. Da tilsætningsstoffer som udgangspunkt ikke fodres til dyrene i ren form,
men i form af pilleret færdigfoder, vil den negative arbejdsmiljøeffekt være forsvundet. Det kan derfor
udelukkes, at anvendelsen af de nævnte tilsætningsstoffer vil kunne resultere i ringere dyrevelfærd el-
ler på anden vis påvirke dyrene negativt i deres indemiljø.”
Mogens Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk