Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2222814_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. juli 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1020 (MOF alm. del) stillet 10. juni 2020 efter ønske fra
Lise Bech (DF).
Spørgsmål nr. 1020
”Vil
ministeren redegøre for mulighederne for at dispensere fra beskyttelsen af kortlagte
habitatnaturtyper?”
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at spørgsmålet retter sig mod de generelle fravigelsesmuligheder i
EU’s habitatdirektiv
i forhold til kortlagte habitatnaturtyper.
Efter miljømålslovens § 40 udarbejdes en basisanalyse, som bl.a. skal indeholde en kortlægning af de
habitatnaturtyper og levesteder for arter, som områderne er udpeget for. Områderne er de
særlige
bevaringsområder under betegnelsen Natura 2000, som efter EU’s habitatdirektiv oprettes som et
sammenhængende europæisk økologisk net bestående af de lokaliteter (naturtyper), der er nævnt i
direktivets bilag I.
De særlige bevaringsområder er efter direktivet omfattet af en generel beskyttelse, som efter
direktivets artikel 6, stk. 4, dog kan fraviges, hvis tre betingelser er opfyldt: Der skal
foreligge bydende
nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der
ikke findes nogen alternativ løsning, og der skal træffes alle nødvendige kompensations-
foranstaltninger for at sikre, at sammenhængen i Natura 2000-netværket bevares.
Disse fravigelsesbetingelser er gennemført i dansk lovgivning forskellige steder, f.eks. i bekendtgørelse
nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen).
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk