Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2223183_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 985
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. juni 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 985 (MOF alm. del) stillet
29. maj efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 985
” Vil ministeren kommentere artiklen ”En fjer, der blev til rigtig mange småtorsk og et kamera”,
Fiskeritidende, den 26. maj 2020, og vil ministeren samtidig oplyse, om Danmarks Fiskeriforening
har en pointe, når de siger, at man får et mere retvisende billede, hvis man opgør landingsforpligtelsen
i mængder fremfor i procenter?”
Svar
EU’s fiskeriministre vedtog i 2013 en ny fælles fiskeripolitik, der introducerede landingsforpligtelsen,
der indebærer, at fiskerne nu skal lande alle fangster af kvoterede arter. Til gengæld blev kvoterne
opskrevet med udgangspunkt i de mængder, som tidligere blev smidt ud. Formålet med
landingsforpligtelsen var at undgå et stort ressourcespild i form af de mange fisk, som tidligere røg
døde tilbage i havet. Derfor er det også vigtigt, at alle fangster af kvoterede arter landes. Ellers er der
en risiko for, at vi kommer til at overfiske, og at fiskebestandene ikke kan levere de høje og vedvarende
udbytter, som er formålet med vores fiskeriforvaltning og til gavn for fiskerne. Hermed har fiskerne
fået endnu en god grund til at fiske mere målrettet efter de fisk, der giver den bedste pris
–
uden at få
for mange små fisk eller andre uønskede bifangster i nettet. Dermed aktiveres fiskernes store viden i
forhold til at opnå den bedst mulige udnyttelse af fiskeressourcerne.
De fordele opnår vi imidlertid kun, hvis landingsforpligtelsen overholdes.
DTU Aqua gennemfører årligt mere end 200 observatørture fordelt mellem de forskellige farvands-
områder. DTU Aqua gennemfører disse observatørture i forbindelse med dataindsamling til den
biologiske rådgivning, som ligger til grund for fastsættelse af kvoterne. DTU-Aqua estimerer på
baggrund af de indsamlede data fra observatørturene det samlede udsmid af torsk, som finder sted i
dansk fiskeri.
I vedlagte bilag ” Fakta-ark om estimeret og registeret udsmid af torsk” findes en oversigt over
det
udsmid, som DTU Aqua estimerer finder sted, og det udsmid, der er registreret i fiskernes egne
logbøger lagt sammen med oplysninger om landinger af torsk under mindstemålet (BMS) fra
Fiskeristyrelsen. Landingsforpligtelsen er trådt i kraft på forskellige tidspunkter i de forskellige
havområder. I Østersøen trådte landingsforpligtelsen for torsk således fuldt ud i kraft i 2015, i
Nordsøen og Skagerrak i 2018 og i Kattegat i 2019. Uanset ikrafttrædelsen af landingsforpligtelsen har
der dog i hele perioden været en pligt til i logbogen at registrere alle mængder af hver art, der fanges og
opbevares om bord, over 50 kg.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1008: Spm. om det ikke er urimeligt at konkludere, at der er store problemer med discard af torsk, når tal fra Fiskeristyrelsen viser, at der kun bliver fanget ca. 1 kg. undermåls torsk per træk, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Ser man på det udsmid, som DTU Aqua estimerer finder sted i Kattegat og de to tilstødende
farvandsområder Vestlige Østersø og Skagerrak, er billedet, at der tilsyneladende finder et udsmid sted
i strid med reglerne.
For Skagerrak estimerer DTU Aqua, at der er blevet smidt ca. 628 tons torsk over bord i strid med
reglerne i 2018 og ca. 254 tons i 2019. Ser man på fiskernes egne registreringer i landingserklæ-
ringerne, viser en opgørelse fra Fiskeristyrelsen, at der samlet set er landet ca. 1,4 tons undermålstorsk
i 2018 og 1,1 tons i 2019 fra Skagerrak. For Vestlige Østersø er billedet også, at der tilsyneladende
finder et udsmid sted i strid med reglerne. Fiskerikontrollen kontrollerer bl.a. landingsforpligtelsen
ved at gennemføre
”last haul” kontroller. Ved kontrollen
opgør Fiskeristyrelsen andelen af forskellige
fisk i det sidste træk, som et fiskefartøj gennemfører, efter at fiskerikontrollen er kommet ombord.
Også disse kontroller indikerer, at landingsforpligtelsen ikke overholdes.
Torskebestanden i Kattegat er i en dårlig tilstand. I vedlagte oversigt: ”Udviklingen i torskebestanden
og fangster af torsk i Kattegat” findes to figurer, der viser udviklingen af den
vurderede torske-
gydebiomasse og landinger af torsk i Kattegat. Som det fremgår af oversigten har der været en meget
markant nedgang i både landingerne af torsk og bestanden i Kattegat i perioden fra 1997-2019/2020.
Gydebiomassen for torsk i Kattegat er i 2020 således estimeret til at være på det laveste niveau i hele
tidsserien. Det afspejler sig i fangsterne af torsk i Kattegat. DTU Aqua har opgjort, at den gennem-
snitlige fangst af torsk pr. træk i Kattegat var på 3 kg i 2019.
Vi står i en alvorlig situation med en meget lille torskebestand i Kattegat. Samtidig indikerer
oplysninger fra både fiskere og forskere, at der er kommet flere små torsk i Kattegat i løbet af 2019.
Hvis vi skal have en mulighed for, at disse små torsk kan danne grundlag for en stigning i bestanden,
skal de beskyttes bedst muligt. Overholdelse af landingsforpligtelsen er vigtig i den forbindelse.
Beslutningen om gennemførelse af et dansk projekt med elektronisk monitorering i Kattegat var en del
af en samlet aftale på rådsmødet i december 2019. Aftalen var med til at sikre en fornuftig bifangst-
kvote for torsk i 2020, der giver mulighed for at fortsætte et blandet fiskeri i Kattegat. Samtidig giver
projektet mulighed for at få mere viden til brug for beskyttelsen af torskebestanden. Det elektroniske
monitoreringsprojekt var en del af regeringens forhandlingsoplæg for at sikre en bifangstkvote på
torsk. I Europaudvalget var der ingen parter, der ytrede sig imod forhandlingsoplægget, og der var
dermed bred opbakning.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at EU-Kommissionen
i sin meddelelse ”Mod
et mere bæredygtig fiskeri i EU:
Status og retning for 2021”, som kom den 16. juni 2020,
anfører, at kontrol af landingsforpligtelsen
forbliver en udfordring, som ikke er løst. Det bemærkes, at det ikke er muligt at anvende traditionelle
kontrolinstrumenter til at fastlægge, om udsmid har fundet sted, og om udsmid er blevet registreret.
Kommissionen anfører endvidere, at forsøg har vist, at elektroniske fjernovervågningssystemer som
CCTV (kamera og sensordata) er det mest effektive og omkostningseffektive instrument til kontrol af
landingsforpligtelsen.
Mogens Jensen
/
Nis Christensen
2