Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del
Offentligt
2213867_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. juni 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 1006 (MOF alm. del) stillet
den 8. juni 2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V), Jacob Jensen (V), René Christensen (DF), Lise
Bech (DF), Orla Østerby (KF), Peter Seier Christensen (NB) og Henrik Dahl (LA).
Spørgsmål nr. 1006
”Vil
regeringen tage initiativ til at forbedre konkurrencevilkårene for landbruget, og i givet fald
hvordan, f.eks. med lettelser af byrder og omkostninger, med baggrund i at regeringen aktuelt
forringer vilkårene for landbruget med f.eks. nye krav på gødnings-og vandmiljøområdet, ændringer
omkring år 1900-tals problematikken i relation til vandplanerne og indgrebene/byrderne som følge af
L 164 på § 3-området?”
Svar
Regeringen har ambitiøse målsætninger og forpligtelser for beskyttelse af bl.a. miljø, klima og natur.
Samtidig hermed ønsker regeringen, at vi fortsat skal have et stærkt landbrugserhverv. Som et erhverv
der indgår i global konkurrence, er det centralt for regeringen, at landbruget ikke påvirkes unødigt
hårdt.
De seneste ændringer af kvælstofreguleringen følger af afrapporteringen fra det såkaldte
kvælstofudvalg. Udvalget blev nedsat af den forrige regering med henblik på at se på forudsætningerne
bag kvælstofregnskabet i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke (indgået den 22. december 2015 af V,
DF, LA og K), da kvælstofudledningen ikke var faldet som forudsat, og fordi der ikke var sket den
forventede udvikling i de kollektive virkemidler. Efterfølgende udvalgets afrapportering har Miljø- og
Fødevareministeriet indgået i dialog med EU-Kommissionen om håndtering. Efter ønske fra EU-
Kommissionen bliver den danske implementering af nitratdirektivet således styrket. Dette skaber
grundlag for, at der kan opnås en fornyelse af den såkaldte kvægundtagelse. Såfremt der ikke opnås en
ny kvægundtagelse vil dette kunne medføre markante omkostninger for landbrugserhvervet.
Regulering under nitratdirektivet kan ikke kompenseres med EU-midler.
Vedr. referencetilstanden for belastning vurderer Aarhus Universitet, at kvælstofbelastningen år 1900
ikke repræsenterer en referencesituation. I stedet anbefaler Aarhus Universitet, at der i de kommende
vandområdeplaner anvendes baggrunds kvælstof- og fosfortilførsler estimeret på baggrund af nutidige
målinger fra vandløb, der ligger i forholdsvis uberørte naturområder. Dette er samme tilgang, som blev
anvendt i de aktuelle vandområdeplaner 2015-2021. Der er altså ikke tale om en forringelse af
landbrugets vilkår. Det bemærkes endvidere, at det faglige grundlag fortsat er under udarbejdelse.
Regeringen har den 31. marts 2020 fremsat et lovforslag om forbud mod sprøjtning, gødskning og
omlægning af § 3-beskyttede arealer. Det er estimeret, at det foreslåede forbud kan medføre
erhvervsøkonomiske konsekvenser på ca. 40 mio. kr./år fordelt på ca. 9.000 bedrifter. Hvis forbuddet
måtte have karakter af ekspropriation for konkrete bedrifter, kan der udbetales erstatning eller
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1006: Spm. om initiativer til at forbedre konkurrencevilkårene for landbruget, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
dispenseres fra forbuddet. Det vil bero på en konkret vurdering i den enkelte situation, om der
foreligger ekspropriation.
Miljø og vækst må ikke blive hinandens modsætninger. Der er omkostninger forbundet med at
beskytte miljøet, ligesom der er omkostning forbundet med høj fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.
Samtidigt er det netop en del af den danske styrkeposition på det internationale marked. Det ønsker
jeg at styrke endnu mere.
Mogens Jensen
/
Morten Ejrnæs
2