Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Mai Villadsen (EL) har den 16. oktober 2019 stil-
let følgende spørgsmål nr. 8, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8:
Er ministeren bekendt med dansk forskning
(”Seksuel
chikane på ar-
bejdspladsen - Faglige, politiske og retlige spor” af Anette Borchorst og
Lise Rolandsen Agustín, Aalborg Universitetsforlag, 2017) der viser, at
validiteten og graden af datas pålidelighed i undersøgelser af omfang af
seksuel chikane afhænger af, hvordan spørgsmålene er formuleret, og
kan ministeren oplyse, om denne viden er medtaget i udformningen af
spørgsmålene i tillægsundersøgelsen til Forsvarets APV om krænkende
adfærd for at sikre højst mulig kvalitet i undersøgelsen?
Svar:
Forsvarsministeriet er bekendt med publikationen ”Seksuel chikane på
arbejdspladsen
– Faglige, politiske og retlige spor”, der er offentligt
tilgængelig på Aalborg Universitets hjemmeside.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse har til brug for besvarelse af
spørgsmålet oplyst følgende:
”Spørgsmålene
i tillægsundersøgelsen til Forsvarsministeriets arbejds-
pladsvurdering (APV) om krænkende adfærd er formuleret med det
formål at sikre højst mulig kvalitet i undersøgelsen, herunder validitet
og pålidelighed i undersøgelsens resultater.
Derfor er definitioner, fagbegreber og spørgsmål udformet med afsæt i
materialer fra bl.a. Statens Institut for Folkesundhed, Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø og BrancheFællesskaberne for Ar-
bejdsmiljø.”
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
8. november 2019
KSH
2019/006127
953484
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Side 1 af 1