Folketingets Ligestillingsudvalg
Astrid Carøe (SF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Ligestillingsudvalget har i brev af 1. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
74 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid
Carøe (SF).
Spørgsmål nr. 74:
”Vurderer ministeren, at det vil være et brud med EU-retten,
hvis man i en ny bar-
selsmodel øremærker lige meget af barselsperioden til hver forælder efter fødslen?
I så fald hvad er begrundelsen for dette, når vi ser denne model anvendt i lande
som Portugal, Sverige, Irland og også snart Finland?”
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der med barselsperioden menes de 48 uger
efter fødslen, hvor der er ret til barselsdagpenge.
De 48 uger er i dag fordelt således:
14 uger til mor efter fødslen
2 uger til far/medmor i forbindelse med fødslen
32 fælles uger under forældreorlov
Fordelingen afspejler, at der
–
også EU-retligt
–
er forskel på graviditets- og bar-
selsorlov, fædreorlov og forældreorlov, da de tjener forskellige formål og reguleres
i forskellige direktiver. Den afgørende forskel er, at mødres barselsorlov udgør en
særlig beskyttelse af kvinder, der lige har født.
Kvinders ret til 14 ugers barselsorlov før og/eller efter fødslen er reguleret af gravi-
ditetsdirektivet fra 1992 (direktiv 92/85/EØF). Af orlovsdirektivets betragtninger
fremgår det eksplicit, at intet i orlovsdirektivet bør fortolkes som en indskrænkning
af de rettigheder, der er fastsat i graviditetsdirektivet. Tilsvarende fastslår det omar-
bejdede ligebehandlingsdirektiv, at kvinders ret til barselsorlov ikke udgør for-
skelsbehandling pga. køn.
Orlovsdirektivet giver fædre en ret til 10 dages fædreorlov, der skal tages i forbin-
delse med fødslen. Dette er et mindstekrav. Medlemslandene kan således vælge at
give fædre en længere fædreorlov, fx 14 uger lige som mødre, hvis de ønsker det.
29. september 2020
J.nr.
2020 - 6546