LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om det indgår i opgavebeskrivelsen for Implementeringsudvalget vedrørende øremærket barsel til fædre at se på muligheden for en ny lovgivningsmodel for øremærket barsel, til beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Ligestillingsudvalg

[email protected]

Astrid Carøe (SF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Ligestillingsudvalget har i brev af 1. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr.

74 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid

Carøe (SF).

Spørgsmål nr. 74:

”Vurderer ministeren, at det vil være et brud med EU-retten,

hvis man i en ny bar-

selsmodel øremærker lige meget af barselsperioden til hver forælder efter fødslen?

I så fald hvad er begrundelsen for dette, når vi ser denne model anvendt i lande

som Portugal, Sverige, Irland og også snart Finland?”

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet således, at der med barselsperioden menes de 48 uger

efter fødslen, hvor der er ret til barselsdagpenge.

De 48 uger er i dag fordelt således:



14 uger til mor efter fødslen



2 uger til far/medmor i forbindelse med fødslen



32 fælles uger under forældreorlov

Fordelingen afspejler, at der

–

også EU-retligt

–

er forskel på graviditets- og bar-

selsorlov, fædreorlov og forældreorlov, da de tjener forskellige formål og reguleres

i forskellige direktiver. Den afgørende forskel er, at mødres barselsorlov udgør en

særlig beskyttelse af kvinder, der lige har født.

Kvinders ret til 14 ugers barselsorlov før og/eller efter fødslen er reguleret af gravi-

ditetsdirektivet fra 1992 (direktiv 92/85/EØF). Af orlovsdirektivets betragtninger

fremgår det eksplicit, at intet i orlovsdirektivet bør fortolkes som en indskrænkning

af de rettigheder, der er fastsat i graviditetsdirektivet. Tilsvarende fastslår det omar-

bejdede ligebehandlingsdirektiv, at kvinders ret til barselsorlov ikke udgør for-

skelsbehandling pga. køn.

Orlovsdirektivet giver fædre en ret til 10 dages fædreorlov, der skal tages i forbin-

delse med fødslen. Dette er et mindstekrav. Medlemslandene kan således vælge at

give fædre en længere fædreorlov, fx 14 uger lige som mødre, hvis de ønsker det.

29. september 2020

J.nr.

2020 - 6546

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om det indgår i opgavebeskrivelsen for Implementeringsudvalget vedrørende øremærket barsel til fædre at se på muligheden for en ny lovgivningsmodel for øremærket barsel, til beskæftigelsesministeren

Forældreorlov er derimod en rettighed, som begge forældre har, og hvor det almin-

delige ligebehandlingsprincip gælder. Man må altså ikke give den ene forælder

bedre rettigheder til forældreorlov end den anden. Det er også grunden til, at or-

lovsdirektivet øremærker to måneder til hver forælder.

Det vil således ikke være i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser at fordele

de 48 ugers ret til barselsdagpenge med 26 uger til hver forælder således:



14 uger til mor efter fødslen (barselsorlov efter graviditetsdirektivet)



14 uger til far/medmor i forbindelse med fødslen (fædre/medmødreorlov,

hvoraf 2 uger følger af orlovsdirektivet)



10 uger til hver forælder (hvoraf 9 uger følger af orlovsdirektivet og skal

være øremærket).

Da en udvidelse af fædre/medmødreorlov tidmæssigt vil skulle falde sammen med

mors barselsorlov, vil familierne reelt opleve, at længden af den periode, hvori de

har ret til orlov med barselsdagpenge, vil blive afkortet.

Det er derfor ikke min vurdering, at dette vil være en god og hensigtsmæssig løs-

ning for børn eller for deres familier.

Regeringen deler ønsket om, at forældrene deler orlov mere ligeligt. Men vi ønsker

også, at det sker på en måde, der tilgodeser barnets og familiernes behov. Og det

vil indgå med stor vægt, når vi skal tage endelig stilling til, hvordan EU-orlovsdi-

rektivet skal gennemføres i Danmark.

Beskæftigelsesministeriet er ved at analysere orlovsdirektivet i forhold til de gæl-

dende danske regler.

Der er ikke én model for, hvordan man skal indrette sine orlovsregler, så de opfyl-

der direktivernes mindstekrav. Det vil fx også afhænge af, hvilke systemer man har

i forvejen, og hvor generøse de er. Og jeg går ud fra, at de EU-lande, som spørge-

ren nævner, lever op til deres EU-retlige forpligtelser

–

også når orlovsdirektivet

skal gennemføres.

Jeg henviser i øvrigt til mit svar på LIU alm del spørgsmål 73.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard