LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om, hvilke uddannelses- og efteruddannelsestilbud om hadforbrydelser og diskrimination der findes i politiet, hvorvidt disse er obligatoriske eller frivillige tilbud, samt hvor mange betjente der deltager i disse uddannelsestilbud, til justitsministeren

Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Ligestillingsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. august 2020

Politikontoret

Lasse Lykke Gregersen

2020-0032/15-0027

1579537

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 69 (Alm. del), som Folketingets

Ligestillingsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. august 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Jacob Guldborg Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om, hvilke uddannelses- og efteruddannelsestilbud om hadforbrydelser og diskrimination der findes i politiet, hvorvidt disse er obligatoriske eller frivillige tilbud, samt hvor mange betjente der deltager i disse uddannelsestilbud, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 69 (Alm. del) fra Folketingets Ligestillingsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke indsatser politiet har iværk-

sat for at modvirke etnisk profilering i politiet, jf. temamøde om

hadforbrydelser afholdt i Ligestillingsudvalget og Retsudvalget

den 27. marts 2019?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiets indgreb mod

borgere sker på baggrund af en politifaglig vurdering og i med-

før af gældende lovgivning, og at politiets indgreb mod borgere

som udgangspunkt forudsætter et mistankegrundlag.

Politiets vurdering af, hvorvidt der foreligger et mistankegrund-

lag beror altid på en konkret og individuel vurdering af en per-

sons fremtræden i den konkrete situation og sagens omstændig-

heder i øvrigt. Vurderingen af et mistankegrundlag skal således

ske uden skelen til personens etnicitet, køn, nationalitet eller

hudfarve.

Rigspolitiet skal bemærke, at der kan forekomme situationer,

hvor politiet retter sin opmærksomhed mod en bestemt etnisk

gruppe eller person. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor politiet

under efterforskningen i en sag arbejder ud fra et bestemt signa-

lement, hvor etnicitet indgår.

Rigspolitiet kan i forhold til uddannelsen på

politiets basisud-

dannelse

på Politiskolen oplyse, at professionsetik og god moral

ved løsningen af politiopgaver er et gennemgående element, så-

ledes at den færdiguddannede polititjenestemand er kvalificeret

til at varetage den udøvende magt i samfundet i henhold til de

love og regler, der er gældende for politiets myndighedsudø-

velse, og de krav, der stilles til kvaliteten af politiets arbejde i

en demokratisk retsstat.

Som en del af politiets basisuddannelse undervises de stude-

rende således allerede på første del af uddannelsen i faget ”Sam-

fundsforståelse”. Undervisningen foretages af en civil fagunder-

viser, og der foretages eksamination i faget (sammen med to an-

dre fag om politiets opgavevaretagelse og strafprocessuelle

tvangsindgreb). Det er en forudsætning for at gå videre på ud-

dannelsen, at denne eksamen bestås.

Endvidere undervises der i faget ”Samfundsforståelse” om em-

net diskrimination (nærmere bestemt i lektionerne politiets skøn

og etnisk profilering).

Det kan desuden oplyses, at også

politikadetterne

undervises i

faget ”Samfundsforståelse”. Der bliver undervist i emnet diskri-

mination i lektionerne skøn og etnisk og typologisk profilering.

Faget skal bestås ved en tværfaglig mundtlig eksamen.”