Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del
Offentligt
2212957_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. juni 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 66 (LIU alm. del) stillet 4.
juni 2020 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 66
”Vil
ministeren tage initiativ til at få gennemført en uafhængig evaluering og analyse
af den samlede indsats mod menneskehandel frem mod udløbet af den
nuværende handlingsplan? Spørgsmålet skal ses i lyset af, at Danmarks indsats
mod menneskehandel samlet set vurderes dårligere, end den har været tidligere, i
den såkaldte Trafficking in Persons Report 2019 fra US State Department.”
Svar
I forbindelse med satspuljeaftalen for 2018, som finansierer den nuværende handlingsplan, blev der
ikke afsat midler til en ekstern evaluering af indsatsen.
I lyset heraf gennemføres i stedet i regi af den eksisterende tværministerielle arbejdsgruppe til
bekæmpelse af menneskehandel en analyse af den socialfaglige indsats til ofre for menneskehandel.
Analysen vil bl.a. inddrage eksisterende evalueringer af indsatsen samt kommende rapporter,
herunder bl.a. en evaluering af den nuværende indkvarteringsmodel samt evalueringsrapporten fra
Europarådets ekspertgruppe om menneskehandel.
Interessenterne på området,
herunder relevante NGO’er, forskere og eksperter
på området inddrages i
analysen i form af interviews, dialogmøder og invitation til at sende skriftlige bidrag. Som led i
analysen indhentes endvidere i relevant omfang viden og erfaringer med den socialfaglige indsats på
menneskehandelsområdet i andre lande.
Arbejdet forventes færdigt i slutningen af 2020.
Til brug for besvarelsen er der desuden indhentet bidrag fra Justitsministeriet for så vidt angår
evaluering og analyse af indsatsen om efterforskning og retsforfølgelse. Justitsministeriet har oplyst
følgende:
”Regeringen
har i øvrigt, som led i ambitionen om at styrke indsatsen mod social dumping, besluttet at
videreføre den tværministerielle arbejdsgruppe om sårbare udenlandske arbejdstagere. Indsatsen i
arbejdsgruppen er forankret i Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og
Fødevareministeriet, Udlændinge- og Integrationsministiet samt Finansministeriet.
Justitsministeriet er i øjeblikket ved at afsøge de udfordringer, der er forbundet med retsforfølgning af
bagmænd bag menneskehandel og tvangsarbejde, ligesom ministeriet er ved at vurdere, om der er
behov for lovgivningsmæssige tiltag på området. Justitsministeriets undersøgelse vil b.la. indgå som
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 66: MFU spm. om ministeren vil tage initiativ til at få gennemført en uafhængig evaluering og analyse af den samlede indsats mod menneskehandel frem mod udløbet af den nuværende handlingsplan, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
del af arbejdsgruppens analysearbejde med henblik på at styrke indsatsen på området, men det er
klart, at en eventuel styrkelse af indsatsen på området ikke nødvendigvis vil skulle afvente
arbejdsgruppens endelig afrapportering.”
Mogens Jensen
/
Mette Kaae Hansen
2