Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del
Offentligt
2212120_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 11279
Den 17. juni 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 62 (LIU alm. del) stillet 4.
juni 2020 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 62
”Vil
ministeren redegøre for, hvornår og hvorledes det planlægges at genforhandle
handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel? Spørgsmålet skal ses i lyset
af, at handlingsplanen og finansieringen heraf udløber med udgangen af 2021.”
Svar
Regeringen lægger stor vægt på at bekæmpe menneskehandel, og derfor også på hvordan vi sikrer den
fremtidige indsats, når den nuværende handlingsplan udløber.
Handlingsplanen finansierer i dag den socialfaglige indsats, som består af forebyggende og opsøgende
arbejde, undervisning og opkvalificering, identifikation, bistand og støtte til ofre, forberedt
hjemsendelse og reintegration samt koordinering og vidensopbygning, som varetages af Center mod
Menneskehandel
i samarbejde med centrale NGO’er på området.
Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel gennemfører i 2020 en
analyse af den socialfaglige indsats, der forventes færdig i slutningen af 2020. På den baggrund vil
regeringen tage stilling til den fremtidige indsats og den politiske proces. Regeringen er i den
forbindelse opmærksom på, at der skal være stabilitet og kontinuitet i indsatsen.
Mogens Jensen
/
Mette Kaae Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk