LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om at redegøre detaljeret for de erfaringer, man har gjort sig i Tyskland og Frankrig med henblik på at sætte ind over for digitale krænkelser, til justitsministeren

Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Ligestillingsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. maj 2020

Strafferetskontoret

Rebekka Have Enevold-

sen

2020-0032/15-0024

1468687

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 61 (Alm. del), som Folketingets

Ligestillingsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. marts 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV).

Nick Hækkerup

Maria Holm

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

LIU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om at redegøre detaljeret for de erfaringer, man har gjort sig i Tyskland og Frankrig med henblik på at sætte ind over for digitale krænkelser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 61 (Alm. del) fra Folketingets Ligestillingsudvalg:

”Vil ministeren redegøre detaljeret for de erfaringer, man har

gjort sig i Tyskland og Frankrig med henblik på at sætte ind over

for digitale krænkelser? Redegørelsen bedes indeholde en over-

sigt over, hvordan de to lande straffer og arbejder med at sætte

ind over digitale krænkelser.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet

Udenrigsministeriet om at indhente bidrag fra de franske og tyske myndig-

heder.

Den danske ambassade i Paris har på baggrund af oplysninger fra hjem-

mesiderne tilhørende det franske ligestillingsministerium og den franske ad-

ministration oplyst følgende om fransk lovgivning vedrørende digitale over-

greb:

”Kriminalisering af digitale overgreb af seksuel karakter:

Artikel 222-33 i den franske straffelov kriminaliserer seksuel

chikane. Seksuel chikane defineres i bestemmelsen som ”genta-

gende gange at udsætte en person for ord eller adfærd med

seksuel eller sexistisk karakter, der skader en persons værdig-

hed, pga. den nedværdigende eller ydmygende natur eller skaber

en skræmmende, fjendtlig eller stødende situation.” Bestemmel-

sen omfatter også situationer, hvor en det samme offer bliver

udsat for ord eller adfærd af flere personer på samordnet måde,

selvom hver person ikke har handlet gentagende gange. Ligele-

des omfattes situationer, hvor det samme offer udsættes for ord

eller adfærd successivt af flere personer, der er klar over, at de-

res ord eller adfærd udgør en gentagelse.

De to sidstnævnte situationer er særligt rettet mod ”seksuel cy-

ber chikane”, som ofte begås af flere personer. Brugen af en on-

line offentlig kommunikationstjeneste eller et andet digitalt me-

dium er en skærpende omstændighed i forbindelse med seksuel

chikane.

Strafferammen i ovennævnte bestemmelse er 2 års fængsel og

en bøde på 30.000 euro (1 års fængsel og 7.500 Euro hvis ger-

ningsmanden er mindreårig). I tilfælde af skærpende omstæn-

digheder, f.eks. hvis den seksuelle chikane foregår ved hjælp af

et digitalt medium eller offeret er mindreårig, kan strafferam-

men forhøjes til 3 års fængsel og en bøde på 45.000 euro.

Hævnporno er selvstændigt kriminaliseret i den franske straffe-

loves artikel 226-2-1, der blev indsat i 2016. Videredistribution

af billeder, optagelser eller dokumenter af seksuel karakter,

uden samtykke fra den pågældende person kan straffes med 2

års fængsel og en bøde på 60.000 euro. I tilfælde af afpresning

ved hjælp af seksuelle billeder eller optagelser (såkaldt sextor-

tion) kan der desuden straffes efter artikel 312-1 om afpresning

med vold eller truslen om vold eller anden tvang eller artikel

312-10 om pengeafpresning.

Kriminalisering af andre former for digitale overgreb

Online chikane er omfattet af artikel 222-33-2-2 i den franske

straffelov, der kriminaliserer chikane. Ifølge denne bestemmelse

defineres chikane som gentagende udtalelser eller handlinger,

der har til formål eller resulterer i en forværring af det fysiske

eller mentale helbred hos en person.

Det er en skærpende omstændighed, hvis chikanen foregår ved

hjælp af en online offentlig kommunikationstjeneste eller et an-

det digitalt medium. I så fald er strafferammen 2 års fængsel og

en bøde på 30.000 euro.”

Den danske ambassade i Paris har endvidere på baggrund af oplysninger fra

hjemmesiderne tilhørende det franske senat og undervisningsministerium

oplyst følgende om den politimæssige indsats og tiltag til forebyggelse af

digitale krænkelser:

”Der er 3000 IT-eksperter, der hver dag sporer kriminelle on-

line. For at sikre en struktureret og ensrettet indsats mod digital

kriminalitet har det franske politi etableret netværket ”Cyber-

gend” for efterforskere af denne form for kriminalitet. Netvær-

ket har til formål at uddanne specialenheder inden for digital kri-

minalitet på hele det franske territorie samt lette efterforsknings-

samarbejdet på tværs af regioner og afdelinger.

Endvidere er der i 2018 blevet etableret en online politienhed,

der har kontakt med både borgere og sociale platforme på nettet.

Etableringen af enheden har gjort det nemmere for borgere at

anmelde digitale krænkelser, komme i kontakt med en politibe-

tjent, der er særligt udannet inden for området, samt modtage

råd om forebyggelse af digitale krænkelser.

For at bekæmpe mobning og krænkelser, inklusiv digitale kræn-

kelser på nettet, blandt børn og unger, har Uddannelsesministe-

riet lanceret projektet ”Nej til chikane”. Projektet inkluderer

bl.a. en national oplysningshjemmeside, kurser samt studieam-

bassadører. Disse tiltag skal informere unge om deres adfærd på

nettet samt fungere som rapporteringsplatforme i tilfælde af di-

gitale krænkelser, særligt seksuelle krænkelser som hævnporno.

Ligeledes er der opsat telefoniske rådgivningscentre, således at

ofre for digitale krænkelser kan modtage rådgivning og anmelde

krænkelsen.”

Den danske ambassade i Paris har herudover på baggrund af oplysninger fra

hjemmesiderne tilhørende det franske ligestillingsministerium og undervis-

ningsministerium oplyst følgende internetplatformes ansvar for at fjerne

krænkende indhold:

”Retten til sletning (retten til at blive glemt) er i fransk lovgiv-

ning forankret gennem Databeskyttelsesforordningens artikel

17, hvorefter den ansvarlige platform kan blive pålagt at slette

persondata, inklusiv billeder, hvis der ikke foreligger samtykke

fra den pågældende. Hvis det ansvarlige internetplatform ikke

herefter fjerner billedet eller besvarer en anmodning om dette

kan der rettes henvendelse til den franske nationale kommission

for informatik og frihed (CNIL). Denne administrative myndig-

hed har til ansvar at sikre, at databeskyttelsesloven bliver over-

holdt og kan udstede advarsler til organisationer og privatperso-

ner (herunder internetplatforme) samt indberette disse til ankla-

gemyndigheden.

Ifølge artikel 6 i lov nr. 2004-575 af 21. juni 2004 har internet-

platforme ansvar for at opsætte en klagemekanisme, der gør det

muligt at anmelde indhold, der opfordrer til had mod personer

på baggrund af køn eller vold mod kvinder. Internetplatforme,

der på denne måde bliver opmærksom på ulovligt indhold er for-

pligtet til at fjerne dette, og er underlagt civil- og strafferetligt

ansvar, hvis dette ikke sker.”

Den danske ambassade i Berlin har på baggrund af bestemmelserne i den

tyske straffelov, loven om ophavsret til kunstneriske- og pornografiske vær-

ker (KUG) samt oplysninger fra det tyske justitsministerium oplyst følgende

om den tyske lovgivning om digitale overgreb og internetplatformes ansvar

for at fjerne ulovligt og/eller skadeligt indhold samt håndhævelsen heraf:

”Der findes ikke selvstændige straffebestemmelser for digitale

krænkelser af seksuel karakter i den tyske straffelov. I stedet kan

de mange varianter af denne form for kriminalitet behørigt om-

fattes af de almene forskrifter. Vedrørende fænomenet ”cyber-

grooming” kommer straffebestemmelse § 176, afsnit 4, nr. 4 i

betragtning. I forhold til begrebet ”sextortion“ er især strafbe-

stemmelserne vedrørende afpresning relevante, § 253, kræn-

kelse af den intime privatsfære ved hjælp af fotooptagelser, §

201a, og en overtrædelse af lovgivningen omhandlende ophavs-

retten til kunst- og pornografiske værker, §§ 22, 33 KUG. Ud

fra en individuel betragtning af hver sag kan der ligeledes være

tale om udspionering af data, § 202a, og datahæleri, § 202d. Ved

”hævnporno” kan straffebestemmelserne § 201a og §§ 22, 33

KUG komme på tale. I tilfælde af udbredelse af såkaldt

”hurtcore”-pornografi kan de samme bestemmelser tages til ind-

tægt og i tillæg hertil også straffebestemmelserne vedrørende

voldsfremstilling, § 131, og udbredelsen af voldspornografiske

skrifter, § 184a. I sidstnævnte tilfælde kan – afhængig af perso-

nens alder – bestemmelserne vedrørende udbredelse af børne-

og ungdomspornografi, § 184b og § 184c, komme til anven-

delse.

(…)

De ovenfor nævnte straffebestemmelser omhandler de typisk

anvendelige forskrifter i disse sammenhænge. Det er dog også

muligt, afhængig af den enkelte sag, at andre straffebestemmel-

ser kan finde anvendelse, specielt det 13. afsnit i straffelovens

særskilte afsnit; forbrydelser mod den seksuelle selvbestem-

melse, §§ 174 ff.

(…)

Strafniveauet, altså fastsættelsen af straffen i en konkret sag,

kræver en grundig afvejning af alle de fremkomne synspunkter

for og imod den anklagede, som er fremkommet i retten under

de givne omstændigheder. Der kan derfor desværre ikke gives

oplysninger om det konkrete strafniveau.

Den strafferamme, der ligger til grund for strafniveauet, fremgår

af straffeloven. Afpresning, § 253, kan straffes med fængsel i op

til 5 år eller med bøde; en krænkelse af den intime privatsfære-

ved hjælp af fotooptagelser, § 201a, kan straffes med fængsel i

op til 2 år eller med bøde. Cybergrooming, § 176, afsnit 4, stk.

3, kan straffes med fængsel fra tre måneder til 5 år. Udbredelsen

af voldspornografiske skrifter, § 184a, kan straffes med fængsel

i op til 3 år eller med bøde. Udbredelsen af børnepornografiske

skrifter, § 184b, kan straffes med fængsel fra tre måneder til 5

år. Udbredelsen af ungdomspornografiske skrifter, § 184c, kan

straffes med fængsel i op til 3 år eller med bøde. En overtrædelse

af KUG §§ 22, 33 kan straffes med fængsel i op til 1 år eller med

bøde.

(…)

I oktober 2017 trådte loven om håndhævelse på de social medier

i kraft også kaldet netværksloven. Loven forpligter de sociale

netværk til at oprette og drive en klageadministration, hvor kla-

ger modtages og vurderes og hvor ulovligt indhold skal slettes

eller blokeres.

Netværksloven gælder for store sociale netværk med et bredt te-

matisk spektrum og mere end 2 mio. registrerede tyske brugere.

Loven henviser til særlige straffebestemmelser i straffeloven,

herunder voldsfremstilling, § 131, udbredelse af børneporno-

grafi, §§ 184 b, 184 d, injurier, bagvaskelse og ærekrænkelse,

§§ 185 til 187, krænkelse af den intime privatsfære vha. fotoop-

tagelser, § 201a, og trusler, § 241.

Som reaktion på en række anslag har forbundsregeringen den

19. februar 2020 truffet beslutning om et lovforslag til bekæm-

pelse af højreekstremisme og hadkriminalitet, som nu befinder

sig i parlamentarisk behandling. Det centrale formål med loven

er en bedre retsforfølgelse af hate speech. De store sociale net-

værk skal bl.a. indberette særligt strafbart indhold, som der er

modtaget klage over, og som enten er blevet slettet eller bloke-

ret, til en afdeling i forbundskriminalpolitiet. Ud over forbry-

delser som mordtrusler og hadkampagner er også børneporno-

grafi omfattet heraf. Kriminalpolitiet videregiver indberetnin-

gerne til de ansvarlige, lokale efterforskningsmyndigheder.

Det er forbundsregeringens opfattelse, at netværkslovens grund-

læggende har vist sit værd. De store sociale netværk har an-

strengt sig for at kunne efterleve kravene i netværksloven, sær-

ligt for så vidt angår klageadministrationen. På enkelte områder

bør der dog ske forbedringer. Der forudses eksempelvis ændrin-

ger som følge af de igangværende bødesager. Forbundsregerin-

gen er i øjeblikket i gang med at evaluere netværksloven. Man

vil inden oktober 2020 forelægge en rapport med resultaterne af

evalueringen i parlamentet.

Overtrædelser af netværksloven kan straffes med bøde. Ansvar-

lig myndighed herfor er Justitsstyrelsen (Bundesamt für Justiz),

som er underlagt Justitsministeriet. I juli 2019 udstedte Justits-

styrelsen en bøde til Facebook. Facebook anklages for at have

givet ufuldstændige oplysninger i koncernens årsrapport vedrø-

rende de indkomne klager med lovstridigt indhold. Bødens stør-

relse er 2 mio. euro, men bøden er endnu ikke gyldig, idet Face-

book har gjort indsigelse. Parallelt hertil kører en række andre

bødesager i Justitsstyrelsen.

Forbundsregeringen har den 1. april 2020 fremlagt et lovforslag

til ændring af netværksloven, ifølge hvilket Justitsstyrelsen skal

udvides fra at være ikke kun en myndighed til retsforfølgelse

men også en tilsynsmyndighed, der selvstændigt kan udstede

bestemmelser.”

Den danske ambassade i Berlin har på baggrund af oplysninger fra det tyske

indenrigsministerium endvidere oplyst følgende om den politimæssige ind-

sats på området:

”Den strafferetlige efterforskning er som hovedregel en opgave

for myndighederne i Tysklands 16 delstater. På forbundsniveau

regulerer ”loven om forbundskriminalpolitiet og samarbejdet

mellem delstater og forbundet i kriminalpolitiets anliggender”,

hvilket myndighedsansvar der befinder sig på forbundsniveau.

Ifølge denne lovgivning varetager forbundskriminalpolitiet som

central myndighed især internationale opgaver. Hertil hører:



Udveksling af efterretninger med udlandet,

Modtagelse af underretninger fra ind- og udland,

Strafferetlig vurdering og analyse af de modtagende un-

derretningers relevans,

Identifikation af gerningsmænd, gerningssteder og ofre,

Udpegning af de ansvarlige myndigheder til opfølgende

efterforskning (i reglen delstaterne),

Bearbejdning og videresendelse af indkomne informa-

tioner til de ansvarlige myndigheder,

Samarbejde med internetøkonomien på de områder,

hvor der er indført selvregulering og

Uddannelse og videreuddannelse.

Forbundskriminalpolitiet kan derudover varetage politiopgaver

i forhold til strafforfølgelse, hvis en delstatsmyndighed anmoder

om assistance hertil.

Programmet ”delstater og forbundets kriminalpræventive politi-

arbejde“ betegner et program med det formål at oplyse befolk-

ningen, multiplikatorer, massemedier og andre relevante aktører

om kriminelle tilsynekomster og muligheder for at forhindre kri-

minalitet. Med dette program gives den stedlige strafforfølgelse

et optimalt værktøj i hånden til konsekvent og vedvarende at

kunne udføre forebygge arbejde. Programmets hjemmeside in-

deholder udover oplysningsmateriale også kontaktinformatio-

ner

på

politiets

landsdækkende

rådgivningscentre,

https://www.polizei-beratung.de/startseite-und-aktionen.”

Den danske ambassade i Berlin har herudover på baggrund af oplysninger

fra det tyske damilieministerium oplyst følgende om de forebyggelsesmæs-

sige indsatser på området:

”Familieministeriet har eftersendt informationer om projektet

”aktiv mod digital vold“, som varetages af et landsdækkende

forbund til rådgivning af kvinder og telefonlinjer for kvinder i

nød, og som henvender sig specielt til det ambulante hjælpesy-

stem

(rådgivning),

https://www.aktiv-gegen-digitale-

gewalt.de/de/.

Projektet blev igangsat for første gang i perioden 02.01.2017 til

31.12.2018 med i alt 236.454 € støtte fra staten.

Indhold:



Digitale angreb sker på mange forskellige måder. Pro-

jektets tiltag fokuserer på styrkelse af hjælpeforanstalt-

ninger for kvinder med vægt på beskyttelse af udsatte

kvinder og unge piger.



Grundlæggende skal der skelnes mellem digitalisering af

vold i private relationer, når gerningsmanden og offeret

kender hinanden personligt, og angreb i det offentlige

rum, hvor gerningsmanden handler anonymt.

Der er behov for forskellige beskyttelseskoncepter til

disse divergerende angrebsformer.

Den bærende institution planlagde ved oprettelsen af projektet

følgende tiltag:

1. Information vedr. chikane, tvang og stalking i det nære,

sociale digitale rum

2. Information vedr. chikane, tvang, diskriminering i det

offentlige digitale rum

3. Opgradering af de hjælpende foranstaltninger

4. Styrkelse af retssikkerheden

5. Styrkelse af netværksdannelse, kvalificering af fagfolk,

forbedret kommunikation om digital vold

Realisering:



Oprettelse af en onlineplatform med information for må-

lgruppen:https://www.aktiv-gegen-digitale-

gewalt.de/de/



Skabelse af ekspertise for så vidt angår retsgrundlaget og

problemer ift. retshåndhævelse ved digital vold



Skabelse af ekspertise om emnet ”faglig rådgivning og

digitalisering af kønsspecifik vold”



Faglige drøftelser, workshops, videreuddannelse, infor-

mationsbrochurer

Projektet er blevet forlænget med en ny bevilling. Fokus er nu

udelukkende på styrkelse af hjælpeforanstaltninger for kvinder

med vægt på beskyttelse af udsatte kvinder og unge piger. Den

aktuelle periode løber fra 01.01.2019 til 31.12.2021 og støttes

med 444.199 € af den tyske stat.

1. Opgradering af støttemulighederne:

F.eks. videreuddannelse af rådgivere og andre fagfolk, offent-

liggørelse af retningslinjer og informationer for medarbejdere

på rådgivningscentrene, eksempelvis om udfordringerne ved rå-

dgivning ifm. cyberstalking og muligheder for selvforsvar mod

digitale angreb.

2. Videokampagnen „Hvad er digital vold og hvad kan du gøre

imod det?“:

Den planlagte kampagne skal styrke bevidstheden om de for-

skellige former for digital vold og de massive konsekvenser

heraf. Målgruppen skal vide, at der findes faglige rådgivnings-

centre og at disse yder støtte ved digital vold.

3. Tekniske kundskaber og sikkerhed som et middel til forebyg-

gelse og indgriben:

Rådgivningsmedarbejdernes tekniske kompetencer og forstå-

else af digitale medier, sociale medier samt viden om beskyt-

telse af privatsfæren skal styrkes, f.eks. via hands-on checklister

til undersøgelse af tilstedeværelsen af spionage-app’s på mobil-

telefoner og tablets.

4. Retssikkerheden på forskellige retlige områder skal styrkes

og uddybes:

De civilretlige muligheder i kampen mod digital vold skal for-

ankres hos det relevante fagpublikum. Det betyder, at de berør-

tes muligheder for civilretlig forfølgelse skal forbedres; sand-

synligheden for kollektive skal øges; strafforfølgelsen af digital

vold skal forbedres; internationale best practice skal analyseres.

5. Løbende:

Fremstilling af informationsmateriale, foredrag og netværk samt

besvarelse af fagspørgsmål.”

Afslutningsvis kan der henvises til kapitel 13.5 i betænkning nr.

1573/2020 afgivet af Ytringsfrihedskommissionen om ytringsfrihedens

rammer og vilkår i Danmark, hvor der redegøres for reguleringen af sociale

medier i andre europæiske lande.