Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Mai Villadsen (EL) har den 16. oktober 2019 stil-
let følgende spørgsmål nr. 6, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6:
Vil ministeren redegøre for, hvilke målrettede initiativer, indsatser og
lignende der har været iværksat i Forsvaret, siden man i 2003 doku-
menterede, at stort set alle kvinder i forsvaret har været udsat for
kønskrænkede adfærd, jf. artiklen
”Ministeren
efterspørger en ændring
af kulturen i Forsvaret”, bragt i Berlingske den 12. september 2019?
Svar:
Det ligger mig meget på sinde, at Forsvaret skal være et godt sted at
gå på arbejde. Forsvaret løser vigtige opgaver til gavn for sikkerhed,
tryghed og frihed både i Danmark og i udlandet. Det er åbenlyst, at vi
har et ansvar for, at den enkelte medarbejder trygt kan gå på arbejde,
føle sig værdsat og have mulighed for at udvikle sig.
Derfor har jeg senest sammen med forsvarschefen søsat fem initiati-
ver, der tilsammen sender et tydeligt signal om, at vi ikke tolererer
krænkende adfærd. Vi sætter bl.a. fokus på ledelsesansvaret, så alle
ledelseslag tager stillig til, hvordan krænkende adfærd undgås. Samti-
dig synliggør vi mulighederne for at rapportere krænkende adfærd
samt mulighederne for at søge bistand, hvis man er blevet krænket.
Der gennemføres en særlig indsats for de værnepligtige, og så under-
søges det om konsekvenserne af at udøve krænkende adfærd kan
skærpes.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse har endvidere oplyst:
”I
2003 gennemførte Forsvaret en undersøgelse med i alt 3.119 med-
arbejdere. Heraf 1.044 militært og 1.060 civilt ansatte kvinder samt
786 militært og 229 civilt ansatte mænd. Undersøgelsen viste, at 33
pct. af de militært ansatte kvinder, 10 pct. af de civilt ansatte kvinder
samt 12 pct. af de adspurgte mænd havde oplevet kønskrænkende
adfærd i arbejdsmæssige sammenhænge.
I forlængelse af 2003-undersøgelsen kom der øget opmærksomhed på
håndtering af sager om kønskrænkende hændelser, og registrering af
antallet af sager blev påbegyndt. Den øgede opmærksomhed vurderes
at være medvirkende til, at antallet af registrerede sager faldt fra 96
sager i 2003 til 15 sager i 2005.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
8. november 2019
KSH
2019/006127
953480
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3